Gå til hovedindhold

Trafikminisiteren trækker tæppet væk under Bornholmstrafikken

Folketinget skal i morgen - tirsdag d. 25. marts - have forespørgselsdebat om Bornholmstrafikken. Debatten er rejst af Enhedslisten.

- Alt tyder desværre nu på, at trafikminister Flemming Hansen er på vej ud i endnu en Arriva-skandale. Denne gang er det Bornholmstrafikken, som er ofret for ministerens slet forberedte privatiseringer. Trafikministeren aftalte i det såkaldte færgeforlig II af 2. januar 2003, at natfærgen mellem København og Rønne fra 2004 i stedet skal afgå fra Køge og at der skal indsættes andre skibe. Bornholmstrafikken skal ifølge aftalen ud i licitation - og det statslige selskab står altså nu i den situation, at det skal skaffe nye færger på meget kort tid. Det vil ikke være muligt at nybygge skibe på så kort tid og derfor kan jeg ikke se anden mulighed, end at ministeren altså tvinger Bornholmstrafikken til at forsøge at leje ny skibe hos sine konkurrenter. Disse konkurrenter kan så aftale en ny pris - og derefter selv byde lidt lavere. Realiteten er, at ministeren nu slagter Bornholmstrafikken, og dermed påfører staten et betydeligt tab samtidig med, at Bornholm mister et stort antal arbejdspladser og får en dårligere færgebetjening, siger Keld Albrechtsen, trafikordfører for Enhedslisten.

- Siden 2. januar har ministeren arbejdet hårdt på at løse de mange problemer med at få det umulige færgeforlig til at hænge sammen. Det er ikke lykkedes. Bornholms Regionskommune har afvist det. Mere end 30.000 har skrevet under imod det i en bornholmsk underskriftsindsamling. Og det er efter min opfattelse dokumenteret, at den valgte færgeløsning er dybt uhensigtsmæssig for Bornholm. Alligevel vil ministeren nu gennemføre dette forlig. De nye færger, som skal sejle mellem Køge og Rønne indsættes efter krav fra nogle snævre erhvervs- og vognmandsinteresser. De får en godskapacitet, som er langt større end nødvendigt (sammenlagt 1400 meter vognbane på to ny godsfærger, hvor 1000 meter ville være tilstrækkeligt) og til gengæld en for lille passagerkapacitet. Kun 100 sovepladser og max. 400 passagerer. Samtidig vil Bornholm miste mange pendlere, fordi pendlerne ikke vil tage omvejen over Køge, når de skal frem og tilbage mellem Rønne og København. Det vil ramme Bornholms økonomi hårdt. Forliget vil også ramme turismen, fordi der skæres ned på spidsbelastnings kapaciteten på Ystad-Rønne-ruten, siger Keld Albrechtsen.

Enhedslisten vil i morgen stille følgende forslag til vedtagelse i Folketinget:

»Folketinget opfordrer regeringen til at udskyde eventuelle beslutninger om gennemførelse af færgeforliget af 2. januar 2003 indtil der har været mulighed for at forhandle med Bornholms Regionskommune om en løsning, som tilgodeser de bornholmske ønsker.«

Mandag, 24. marts 2003 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]