Regler om rejserefusion
Rejserefusion ydes til centrale EL-arrangementer. Der er frit valg af transportmiddel, men der refunderes altid rejseudgifter svarende til billigste offentlige transportmiddel fx DSB. Vi opfordrer dog til, at der vælges Orange billetter, rejsekort mv., og at deltagere rejser i grupper, hvis man er flere fra samme område. Anmodning om rejserefusion sendes senest 30 dage efter arrangementet til [email protected]. Brug denne blanket.
Kørsel i bil
Vælger man at køre i bil, refunderes stadig det der svarer til offentlig transportudgift fx med DSB.
I særlige tilfælde ydes 2 kr. pr. kilometer ved 1-2 personer og 3 kr., hvis der er 3 personer eller flere i bilen.
Særlige tilfælde eller omstændigheder kan fx være handicap, manglende offentlig transportmulighed (her får man kilometerpenge på de dele af ruten, hvor der ikke er mulighed for at vælge offentlig transport), eller hvis man er flere i bilen, der skal deltage i samme arrangement og at det derfor bedre kan svare sig økonomisk at køre samlet i en bil fremfor fx tog.