Klimakampen: Status og retning
1: Indledning
Formålet med denne vedtagelse er, at gøre status på Enhedslistens indsats i klimakampen og at udstikke retningen for det videre arbejde.
2: Et ambitiøst parti
Enhedslisten er blandt de mest ambitiøse grønne partier, hvilket kommer til udtryk i det grønne delprogram fra 2018. Her gør vi det klart, i modsætning til andre partier, at der ikke kan sættes effektivt ind mod klimakrisen uden at angribe kapitalismens væksttvang, profitmotiv, ulighed og pengemagt, og vi præsenterer hovedlinjerne i en demokratisk rød-grøn omstilling.
I det grønne program slog vi også fast, at det afgørende for klimaet er at begrænse den samlede mængde af udledte drivhusgasser, med andre ord at opstille og overholde et budget for udledninger. Vi slog til lyd for en stærk klimalov, som sikrer en tilstrækkelig reduktion år for år gennem kortvarige budgetter med årlig opfølgning. Samtidig påpegede vi, biomasseafbrænding ikke er en bæredygtig energikilde, og at klimaregnskabet og indsatsen også bør omfatte de drivhusgasudledninger, som den danske økonomi forårsager uden for landets grænser.
FN’s klimapanels (IPCC) rapport fra efteråret 2018 gjorde det tydeligt, at det globale budget for maks. 1,5 graders global opvarmning er meget begrænset. Det betyder, at hvis Danmark reducerer for langsomt, bidrager landet til at tippe verden over kanten til en ukontrollabel klimakatastrofe.
Derfor kæmper vi for, at Danmark går foran ved at reducere drivhusgasforureningen hastigt hvert år fra nu af, med en retfærdig fordeling af byrderne og sikring af bæredygtig beskæftigelse. Partiets Klimaplan 2030 fra februar 2019 påviser, at Danmark kan reducere sine drivhusgasudledninger med 70 % i 2030 i forhold til niveauet i 1990 uden at sende regningen til lav- og mellemindkomsterne. Samtidig påpeger vi, at klimaneutralitet skal realiseres senest i 2040.
3: Hvad har vi nået?
”Forståelsespapiret” lykkedes med det at binde regeringen til at fremlægge forslag om en klimalov og klimahandlingsplan med bindende klimamål og delmål, især målet om 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030, og at der i tilknytning til finanslovsprocessen skal ske en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene. Klimaloven blev vedtaget i juni 2020. Regeringens klimahandlingsplan blev fremlagt i december 2020.
Det er historisk, at det lykkedes at presse en statsministerkandidat til at indgå den slags aftaler. Det skyldes presset fra befolkningen og klimabevægelsen op til valget i 2019, samt Enhedslistens indsats op til og efter valget.
Forståelsespapir og klimalov er vigtige redskaber i den videre politiske kamp for at gøre Danmark klimaneutralt. Men forløbet viser også, at der er langt mellem de overordnede målsætninger og den konkrete udmøntning. Til forskel fra borgerforslaget blev klimaloven en lov uden drivhusgasbudget og med forbehold om ”omkostningseffektivitet”, ”bæredygtig erhvervsudvikling” og ”konkurrencekraft”. Samtidig udelader 70-procentsmålet store dele af Danmarks reelle udledninger, herunder udledningerne fra biomasseafbrænding, international skibs- og luftfart samt importvarer. Siden er der indgået en række aftaler, der tilsammen i 2030 kun vil have leveret 1/3 af det vedtagne reduktionsmål, og mange af tiltagene vil først få virkning tæt på 2030. Regeringen har ingen ambitioner om at udfordre de store kapitalinteresser i industri, transport og landbrug, der skal levere de store bidrag til CO2-reduktionerne. Tværtimod har regeringen med sin erklærede ”hockeystavs”-metode valgt at lade, som om man kan vente til lige før 2030 med at reducere udledningerne, og satse alt på usikre fremtidige teknologier. Både regeringen og højrefløjen har vist, at de prioriterer økonomisk vækst over klimaet.
4: Muligheder og begrænsninger
Enhedslisten er part i 2 ud af 3 af de store, indgåede klimaaftaler, men vi erkender at de langt fra er tilstrækkelige, og at de i et for stort omfang bygger på en helt forkert præmis om, at markedet skal støttes i omstillingen gennem tilskud, men at der ikke samtidig stilles modkrav. Det indebærer en stor risiko for, at reduktionerne i den enkelte aftale undergraves af, at virksomhederne fokuserer på at bruge støtten til at ekspandere og udvide i stedet for at omstille. Særligt den grønne skattereform er problematisk, da aftalen i sig selv ikke indeholdt nævneværdige reduktioner, men udelukkende støtte og skattelettelser til virksomheder, der ikke vil medføre en grøn omstilling. Enhedslisten trak sig senere fra affaldsaftalen, som var en delaftale under energi- og industriaftalen, da resten af forligspartierne valgte at gå videre med en konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingen, som både er direkte imod Enhedslistens politik og også underminerer klimaeffekten af den oprindelige aftale.
Aftalernes indhold er et udtryk for styrkeforholdene i og uden for folketinget. Der er ikke noget reelt grønt flertal i folketinget, der vil presse regeringen til at foretage de fornødne indgreb. Corona-krisen har lagt sin dæmper på klimabevægelse og andre folkelige aktiviteter, som kan sætte en anden dagsorden. Men klimaaktivister forbereder nye aktiviteter og bevidstheden om den globale klimakrise breder sig i befolkningen. Det skaber grobund for et opgør med regeringens og højrefløjens klimafjendske vækstpolitik.
5: Retning og initiativer
Enhedslistens deltagelse i aftaler, vil blive afgjort ud fra en konkret vurdering af den politiske situation og om der er tale om et skridt i den rigtige retning, dvs. om det fremmer en demokratisk rød-grøn omstilling og nedbringer drivhusgasudledningen hurtigt, i overensstemmelse med 1,5-gradersmålet.
Der er behov for markante ændringer af styrkeforholdene parlamentarisk og udenomsparlamentarisk, hvis regeringen skal presses til at indgå aftaler, som bringer os på rette kurs mod målet. Det afgørende er at styrke og samle folkelige klimabevægelser og samle grønne, faglige og sociale bevægelser i en mobilisering for en stærk klimapolitik.
For at bidrage hertil, vil Enhedslisten:
- Sætte fokus på nødvendigheden af store reduktioner af den danske klimabelastning hvert år fra nu til 2030, såvel de indenlandske udledninger som de forbrugsbaserede.
- Fremlægge konkrete udspil med afsæt i det grønne delprogram, med særlig vægt på skabelsen af grønne job, social og geografisk sammenhængskraft, tryghed for lønarbejderne i omstillingen, og demokratisering og socialisering af økonomien.
- Fremlægge fordele, ulemper og dilemmaer i indgåede aftaler, således at de videre mål hele tiden holdes for øje.
- Skærpe kritikken af regeringen og folketingsflertallets manglende ambitioner og frygt for at gøre op med de kapitalinteresser som blokerer for fremskridtet.
- Styrke den fremvoksende kritik i kommunerne imod markedsgørelse af affaldssektoren.
- Fremlægge et nationalt udspil for lokal klimapolitik, der viser hvordan kommuner og regioner i højere grad kan bidrage aktivt til den grønne omstilling, og som fjerner forhindringerne for øget offentligt ejerskab.
- Centralt og lokalt bidrage til en folkelig alliance for grøn omstilling og social retfærdighed.
- Indkalde til forhandlinger med progressive kræfter i civilsamfundet, med henblik på at udarbejde et fælles klimaprogram, som alternativ til regeringens fodslæbende og uambitiøse kurs.
6: Styrkelse af klimakampen i Enhedslisten
Vi opfordrer folketingsgruppen, den kommende hovedbestyrelse og hele partiet til at arbejde tæt sammen om denne strategi, herunder med løbende drøftelser om centrale udspil, så der sikres forankring bredt i partiet. Det indebærer koordinering mellem klimaaktivister, fagligt aktive, lokalafdelinger, folketings- kommunal- og regionalvalgte. Klimakampen bliver et af de definerende områder for partiet frem mod næste valg og det er vigtigt, at der lægges kræfter og fokus fra hele partiet i den dagsorden.
Uddybning af intitiativer jf. HBs vedtagelse af strategipapiret finders i handlingspapiret herunder
Formålet med dette papir, er at komme med et bud på, hvilke initiativer, der kan sættes i gang for at realisere ”bomberne” i papiret ”Klimakampen – status og retning”. Den konkrete udførelse kan selvfølgelig vise, at tingene ikke kan gennemføres nøjagtigt som beskrevet, ligesom de nævnte aktører også skal have muligheden for at give deres besyv med. Papiret er at opfatte som et bilag til selve udtalelsen om ”status og retning”. Det bliver den kommende HB´s opgave at forholde sig til det videre arbejde.