Gå til hovedindhold

Tags

Vigtig aftale for børnefamilier – men kontanthjælpsloftet hærger stadig

Rød blok har lavet en aftale, der giver 300 mio. kr. til børnefamilier, som er ramt af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Enhedslisten er glad for, at pengene når frem til børnefamilierne før jul, men det løser ikke det grundlæggende problem med fattigdom og alt for lave ydelser.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Bare få hundrede kroner betyder alverden for børnefamilier i fattigdom.

- Det er måske chancen for at få et juletræ i år, komme med til børnefødselsdag med kammeraterne eller at der reelt er råd til den receptpligtige medicin. Men det er ikke en aftale, der afskaffer fattigdom i Danmark, og derfor er vi kun lige begyndt, understreger beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez.

Selvom aftalen er et godt skridt i den rigtige retning, vil tusindvis stadig være låst fast i fattigdom.

- Jeg har ondt i hjertet over alle de mennesker, der ikke bliver hjulpet. Der er ægtepar med børn, som nærmest intet får, og enlige uden børn, som er syge eller har et handicap, der fortsat vil leve i fattigdom. Enhedslisten kæmper derfor videre for at afskaffe alle fattigdomsydelser og gøre forholdene for mennesker ramt af arbejdsløshed eller sygdom bedre, fastslår Victoria Velasquez.

Den skøre, blå regnemaskine

Det har været vigtigt for Enhedslisten, at aftalen ikke blankt accepterer Finansministeriets tossede regnemetoder. Der går reelt over 60 mio. kr. af de i alt 300 mio. kr. til såkaldte adfærdseffekter og tilbageløb. Man antager nemlig, at få hundrede kroner vil få mennesker til at holde op med at søge arbejde.

- Det er rent ud sagt absurd, og derfor har vi også kæmpet hårdt for, at vi med aftalen her følger op på, om de effekter så også viser sig i praksis. Dermed har vi forhåbentlig taget første skridt på vejen mod et opgør med Finansministeriets regnemaskine, forklarer Victoria Velasquez.

Foto: Unsplash.com

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]