Gå til hovedindhold

Vi skal kunne debattere de svære spørgsmål

Ingen etiske spørgsmål kan fuldstændig adskilles fra traditionelle politiske spørgsmål om retssikkerhed, social ulighed eller arbejdsmiljø. Etikken er altid med, når vi træffer beslutninger, der får konsekvenser for mennesker.

Pernille Skipper, politisk ordfører

Da Folketinget i 2012 tog stilling til, hvorvidt homoseksuelle par måtte kalde sig ”ægtefolk” og blive viet i kirken, lod Venstre og Konservative det være op til det enkelte medlem, hvad de ville stemme. Kristian Jensen forklarede det således:

”På den slags etiske spørgsmål fritstiller vi folketingsgruppen (…). I Venstre har vi en lang tradition for, at når vi snakker registreret partnerskab, adoptionsrettigheder, abortregler og andet, så har vi en liberal indstilling om, at så er det op til folk selv at træffe et valg på baggrund af de værdier og normer, de har.” (Politiken 7. juni 2012).

I Venstre og Konservative er det altså ren etik – ikke politik – hvorvidt kvinder skal have adgang til fri abort, eller homoseksuelle have skal have samme rettigheder og støtte til at stifte familie som alle andre. Mens det tilsyneladende ikke regnes for særligt etisk at tillade giftige sprøjtemidler, sende bombefly til Syrien eller gøre tusindvis af børn fattige gennem et kontanthjælpsloft. For i de sager stemmer man i Venstre og Konservative efter partilinjen.

Etik og politik skal ikke skilles ad

I Enhedslisten har vi ikke tradition for at fritstille vores medlemmer, uanset hvad vi stemmer om. For os er skellet mellem politik og etik kunstigt.

Etikken skal altid med, når vi træffer beslutninger, der får konsekvenser for mennesker. Selv i benhård økonomisk politik er der etiske dimensioner. Når Folketinget vedtager skattelettelser, der vil øge uligheden i Danmark, handler det jo ikke bare om tal, men om levede liv.

Omvendt er der heller ingen etiske spørgsmål, der fuldstændig kan adskilles fra traditionelle politiske spørgsmål om retssikkerhed, social ulighed eller arbejdsmiljø.

Tag f.eks. abort: Før den blev lovlig i 1973, tyede kvinder til illegale udveje. Kvaliteten blev efter pengepungen, som for de fattigste typisk kun rakte til en strikkepind hos en kvaksalver. Derfor fik de fattigste kvinder flest komplikationer – her er vi inde i ulighed i sundhed. Og netop de fattigste, der dårligt kunne mætte en stor børneflok, havde hårdest brug for abort – her er vi inde i økonomisk ulighed helt generelt. At abort således ikke ”bare” handler om etik og moral, men også om sundhedspolitik, økonomisk politik og socialpolitik, ved politikerne dybest set godt. Det er grunden til, at man tillod aborter på ”social indikation”, før man begyndte at tillade aborter generelt.

Et fælles grundlag for at diskutere svære spørgsmål

I denne måneds tema tager vi fat i nogle af de svære spørgsmål om liv og død, der traditionelt opfattes som særligt etiske. Det er spørgsmål, som rører os hver især på dybt personlige måder, og som vi derfor ikke altid er enige om – hverken i folketingsgruppen eller i Enhedslisten generelt. Men det er spørgsmål, som af og til kommer til afstemning i Folketingssalen, og som vi derfor er nødt til også at tage politisk stilling til.

Temaet knytter emner som fosterdiagnostik, aktiv dødshjælp og organdonation an til mere klassisk politiske problemstillinger om social og økonomisk ulighed, om arbejdsvilkår for sundhedspersonale og miljømæssig bæredygtighed. Nogle af emnerne – f.eks. aktiv dødshjælp og organdonation – har partiet allerede en officiel politik for, mens der vist aldrig er konkluderet på spørgsmål om f.eks. bæredygtige begravelser. Formålet er i alle fald ikke at tvinge læserne til at mene det ene eller det andet – men at give os et fælles sagligt og politisk grundlag at diskutere ud fra. Også når det gælder etisk komplicerede spørgsmål.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]