Gå til hovedindhold

Vi har brug for en kystsikringsplan

De omfattende skader fra Stormen Urd og stormfloden i Østersøen har endnu engang tydeliggjort, at Danmark har brug for en national kystsikringsstrategi.

Peder Hvelplund, folketingsmedlem og ”kystbeskyttelsesordfører”

Allerede i 2014 forsøgte Enhedslisten af få etableret et nationalt kystråd, der med penge fra forsikringsbranchen skulle forcere en samlet plan for den danske kystbeskyttelse. Rådet skulle gerne kunne besvare spørgsmål som: Hvor skal der bygges diger og andre tiltag? Og hvor skal områder tilbageføres til natur?

Pengepungen skal ikke bestemme

I dag er kun få kystområder statens ansvar. Resten hænger på kommunerne og de private lodsejere. Det har hidtil givet god mening, at de private ejere selv skal betale for at sikre deres jord. Svagheden har været, at indsatsen dermed er styret af dem, der har råd til det. Men klimaændringerne viser med tydelighed, at der nu er behov for at få indsatsen lagt ind under en national planlægning. Det skal være faglige kriterier, der afgør, hvor der skal etableres kystsikring – ikke lokale lodsejere eller kommuners økonomiske formåen.

Sidste år udformede Enhedslisten vores tre år gamle forslag som et beslutningsforslag i Folketinget og inviterede Alternativet med som forslagsstillere. Beslutningsforslaget skal drøftes i Folketingssalen den 26. januar, og med Urd og stormfloden i Østersøen frisk i erindringen kunne dette næppe være mere aktuelt.

Stor opbakning til vores løsning

Vi har fra Enhedslistens side haft forslaget under armen og drøftet det grundigt med Danmarks Naturfredningsforening (DN), kommuner og øvrige interessenter. Alle anerkender behovet for en mere samlet løsning, som også kystdirektoratet peger på i deres kystanalyse. Som loven er udformet i dag, kan velbeslåede sommerhusejere få lov at etablere kystsikring, fordi de har råd, hvorimod man på Anholt risikerer at miste sin hovedfærdselsåre i tilfælde af fremtidige storme, da hverken lokale eller kommune har råd til at betale for en løsning.

Derfor har borgmestrene i Hjørring, Aabenraa, Roskilde og København støttet en løsning med en national medfinansiering. Ligeledes bakker DN op om, at det skal være faglige kriterier, der afgør, hvor man kystsikrer. De fleste lodsejere ser også positivt på forslaget, fordi de vil få en endelig afklaring på, hvorvidt netop deres område vil blive sikret, eller om de må indstille sig på at fraflytte. Uvisheden er ofte det værste.

Behov for en sammenhængende plan

Det er vigtigt at fastslå, at kystsikring ikke er en vedvarende løsning. Det er så enorme naturkræfter, der er på spil, at kystsikring i det større perspektiv altid vil være en midlertidig løsning. Desuden betyder kystsikring ofte tab af rekreative områder og natur. Derfor skal det anvendes med omtanke og kun, hvor der er væsentlige samfundsmæssige interesser på spil, eksempelvis ved helårsbeboelse i byzone og infrastrukturanlæg.

Der er til gengæld behov for en større og mere sammenhængende plan, som medregner flere aspekter af beskyttelse mod klimaforandringer, og hvor der følger finansiering med. Derfor har Enhedslisten fremlagt vores forslag – sammen med Alternativet – som har høstet bred anerkendelse og opmærksomhed i medierne. Vi vil nu afvente debatten i salen og se, om de øvrige partier vil bakke op om forslaget – og hvis ikke, hvilke løsningsmodeller de selv kan præsentere.

For én ting er helt sikkert. Problemet opstår igen. Den generelle politiske uvilje mod at begrænse årsagerne til klimaforandringerne gør, at vi i årene fremover kommer til at se hyppigere og kraftigere storme samt stigende vandstand. Den problemstilling bliver vi nødt til at håndtere fra politisk hånd. Og det kan ikke gå hurtigt nok.

Fotograf: Luke Gray (CC BY-SA 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]