Gå til hovedindhold

Vedvarende energi i fælleseje

Kampen for demokratisering af energisektoren er først lige begyndt – og den betaler sig.

Søren Kolstrup, Politisk-økonomisk udvalg

I årene 1999 til 2017 er store dele af den danske energisektor blevet markedsgjort og privatiseret. Energi blev i 1999 gjort til en vare, der frit kunne flyde over grænserne. Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten godkendte denne proces. Dernæst blev der åbnet for salg af kraftværker, og man opgav ”hvile-i-sig-selv-princippet,” hvor indtægterne fra forbrugerne kun skulle dække omkostningerne og give mulighed for at forny de eksisterende anlæg.

Bølge af opkøb og fusioner

I liberaliseringens kølvand fulgte – helt efter kapitalismens håndbog – en bølge af opkøb og fusioner af produktionsselskaber, både nationalt og på tværs af landegrænserne. I 2004 åbnede et flertal i det danske folketing op for delvis privatisering af DONG. Den 30. januar 2014 blev 19 procent af DONG Energys aktier solgt til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs og syv procent til ATP og PFA. Alle partier på nær Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte for.

Det liberaliserede el-marked har ikke givet lavere priser. Det har givet differentierede priser  til fordel for de store strømslugere. Samtidig bliver beslutninger om forsyningssikkerhed og grøn omstilling i stigende grad truffet uden for demokratiske forsamlinger.

En fællesejet modmagt

Privatisering og markedsgørelse har dog ikke stået alene. Regionale, forbrugerejede distributionsselskaber har leveret et modsvar til privatisering og markedsgørelse. Det gælder f.eks. det midtjyske energiselskab NRGi bestående af 210.000 andelshavere. Selskabet arbejder for et bæredygtigt energisystem gennem omstilling til sol og vind, installering af nye intelligente målere og ved at udbrede CO2-neutrale transportformer.

Overalt kan vi finde spæde, men vigtige forsøg på lokalt energidemokrati.

I Hvide Sande drives lokale vindmøller af en fond stiftet af Holmsland Klit Turistforening (80 procent) og Hvide Sande Nordhavn Møllelaug I/S, der har 400 lokale anpartshavere (20 procent). Fonden fungerer som selvejende institution, hvis stiftere har besluttet at investere overskuddet i lokalsamfundet.

I den vestlige del af Nissum Bredning planlægges et vindmølleprojekt fordelt ligeligt mellem det lokale, brugerejede Nordvestjysk Elforsyning A.m.b.a (NOE) og Nørre Nissum Vindmøllelaug I/S, hvis deltagere skal bo i Lemvig Kommune. Indtægterne bliver til fordel for den kommune, hvor møllerne opstilles.  

Syd for Samsø blev der i 2002 opført 10 havvindmøller. Kommunen købte fem gennem et kommunalt ejet anpartsselskab, mens borgerne på Samsø ejer hovedparten af de øvrige. Det blev starten på målrettet investering i vedvarende energi på Samsø.

Fordelene ved demokratisk energi

Der er oplagte fordele ved fællesejede energiselskaber. For det første kan de normalt få lån med lang løbetid og lave renter, og de behøver ikke høste fortjeneste til investorer. I stedet kan overskuddet investeres i lokalsamfundet.

For det andet giver det demokratiske ejerskab mulighed for at udnytte overskudsstrøm fra vedvarende energi: Når vinden for alvor blæser, behøver strømmen ikke at blive solgt billigt på markedet. Den kan f.eks. lagres i batterier til køretøjer eller mega elkedler, som lokalsamfundet får gavn af.

Sidst, men ikke mindst, har fællesejede fjernvarmeanlæg for længst vist sig overlegne i forhold til priser, effektivitet og ny teknologi – også til eksport. De er kort sagt en dundrende succes på alle parametre, der bør blive et internationalt forbillede.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]