Gå til hovedindhold

Våbenglade politikere puster til gløderne

Efter mange års nedrustning er det igen blevet moderne at ønske sig et større våbenarsenal. Det forklares ofte med, at den russiske bjørn igen rører på sig, men der er mange andre interesser på spil.

Simon Halskov, Rød+Grøn

2016 blev ikke kun et år, der bar præg af et rekordhøjt antal mennesker, som måtte flygte fra krig og elendighed. Det blev også året, hvor der her i Vesten for alvor kom gang i snakken om militær oprustning.

Siden Donald Trump vandt præsidentvalget i USA, er den snak kun blevet intensiveret. Forud for valgsejren udtalte Trump da også, at USA under hans ledelse ikke automatisk vil beskytte små NATO-lande, der ikke bruger de to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på militær, som NATO ønsker. Danmark bruger i øjeblikket 1,2 procent af BNP på militærudgifter. Hvis vi skal op på to procent, vil det koste over 15 milliarder kr. hvert år.

Noget tyder på, at Danmarks nye VLAK-regering har i sinde at lytte til Trumps opsang. I hvert fald lover regeringsgrundlaget ”et substantielt løft ved at tilføre flere midler til Forsvaret i den kommende aftale på forsvarsområdet, der dækker perioden efter 2017”.

Også I EU-regi er oprustning kommet på dagsordenen. I sin årlige tale om unionens tilstand udtrykte EU-Kommissionsformand Jean Claude Juncker, at der er ‘”brug for et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer”. Samtidig ytrede han ønske om et fælles militært hovedkvarter i EU og militærudstyr på EU-hænder.

Svimlende militærbudgetter

Men hvorfor skal Vesten nu til at ruste op? Det er ikke fordi, der ligefrem mangler våben på kloden. Verdenslandenes militære udgifter er nået op på svimlende 1.700 milliarder dollars om året. Amnesty anslår, at der findes 875 millioner lette våben i verden, at de hvert år forårsager en halv million dødsfald og er skyld i 90 procent af drabene på civile i krig.

Når Trump, Løkke, Juncker, Merkel og mange andre efterlyser mere gang i våbenindustriens tandhjul, henviser de ofte til Ruslands øgede militære aktivitet, heriblandt landets folkeretsstridige annektering af Krim-halvøen, der tidligere tilhørte Ukraine. Hvem ved, hvad Putin finder på næste gang, spørger de.

Bekymringen over Ruslands militæraktiviteter er sikkert reel – ligesom det siden afslutningen på den kolde krig har vakt bekymring i Rusland, når NATO har opsat missilskjold og indlemmet gamle sovjetstater i Vestens forsvarsalliance. Men våben avler våben, og oprustning er derfor en uendelig dødsspiral.

Krig er en god forretning

Alt imens regeringer bekymrer og bevæbner sig, drejer hjulene på våbenfabrikkerne. Allerede i dag menes våbenhandlere globalt at have en omsætning på 350 milliarder dollars – om året. Det er med andre ord en rigtig god forretning at lave våben. Særligt i USA, Rusland og Kina, men også i lande som Storbritannien, Tyrkiet, Sverige, Frankrig, Tyskland og Italien. Lande, som eksporterer droner, bomber, torpedoer, raketter og missiler for milliarder til Saudi-Arabien, der bruger dem til at dræbe civile i det borgerkrigshærgede land Yemen.

Enhedslisten mener, at der fra politiske hold er brug for at skærpe erkendelsen af, at der ikke findes nogen krig, konflikt eller sikkerhedsproblem, der kan løses rent militært. Løsningerne er politiske og langsigtede. Derfor ønsker vi at flytte fokus og ressourcer væk fra oprustning og over på diplomati, konfliktløsning og humanitær bistand i områder, der har fået krigens rædsler at føle.

Foto: defenseimagery.mil (Public Domain)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
landskontoret@enhedslisten.dk

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
christiansborg@enhedslisten.dk