Gå til hovedindhold

Ulighed driver rugemødrene

Penge er en væsentlig motivation for de kvinder, der lægger livmor til såkaldte surrogatibørn, men det er for sort/hvidt at tale om ”ren udnyttelse”, mener kønsforsker Michael Nebeling.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Der er mange penge i ønskebørn. Europæiske par betaler typisk mellem 800.000 og 1,5 mio. kr. for en amerikansk rugemor, og selvom praksissen er ulovlig i Danmark, så bliver fænomenet også herhjemme mere udbredt.

- I dansk kontekst har vi kun mørketal, fordi brugen af rugemødre mod betaling er ulovlig. Men baseret på mit eget feltarbejde vil jeg forsigtigt gætte på, at det er blevet mere udbredt, fortæller Michael Nebeling.

Det handler om klasseskel
Forskeren er ikke i tvivl om, at ulighed ofte ligger bag ønsket om at være rugemor.

- Økonomi betyder rigtig meget. Taler man Indien, Thailand og Nepal, hvor industrien nu er blevet forbudt, så var rugemødre primært fattige kvinder fra landområderne. Men også i USA tilhører de en lavere klassemæssig demografi end gennemsnittet. Alle de bureauer, jeg har talt med, sorterer dog kvinder under fattigdomsgrænsen fra, så man er sikker på, at de gør det for "the right motivation" og er stabile.

I USA, hvor en rugemor får 20-30.000 dollars i kompensation, handler det i høj grad om at opnå middelklasseprivilegier.

- Dem, jeg har interviewet, understreger, at det ikke er en måde at blive rig på. Men det muliggør, at de f.eks. kan gå hjemme med deres egne børn, som jo er et middelklasseideal i USA. De tilhører typisk familier, hvor manden ikke tjener nok til, at det ellers ville være muligt.

Brug for nuancer i lovgivningen
Michael Nebeling advarer dog imod at anse industrien for ren udnyttelse af kvinderne.

- Det er vigtigt at betone, at selvom kvinderne er i økonomisk stramme situationer, så ved de, hvad de gør. Jeg vil advare mod at opfatte dem som nogle, der ikke kan tage stilling. Om rugemødre i den tredje verden vil jeg også være forsigtig med at bruge udtrykket "ren udnyttelse". For mange af dem er det måske den mest værdige måde at sikre uddannelse til børnene eller et nyt hus, påpeger han.

De nuancer tager det danske forbud ikke højde for, mener han.

- Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det danske forbud gavner rugemødrene, som helt klart er den mest udsatte part. I surrogati er der flere mødre, og det anerkender Danmark ikke; vi tildeler altid moderskabet til den fødende mor. På dét punkt tilgodeser de danske regler hverken rugemødrenes ønsker, forældrenes ønsker eller børnenes ret til at kende både sit genetiske og fødende ophav.

Foto: Andrew Sweeney (CC BY-NC-ND 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]