Gå til hovedindhold

Temaintro: Kampen mellem kapitalisme og demokrati

Siden Schlüter kom til magten i 1982 har nyliberalismen været på sejrstog gennem Danmark. Kapitalen har kastet sine lænker og underlagt sig det meste af økonomien. De små selvstændige er sendt ud på sidelinjen, og den offentlige sektor udhules af privatiseringer.

Anders Lundkvist

Kapitalismens øgede dominans herhjemme kan måles. Aktieselskabernes andel af omsætningen er vokset fra 50 procent i 1982 til 72 procent nu, mens de små enkeltmandsvirksomheder er faldet tilbage fra 20 procent til syv procent. Målt på bidrag til den nationale værdiskabelse (bruttofaktorindkomsten, BFI) er den kapitalistiske sektor øget fra 45 procent til 60 procent. I samme periode er den offentlige sektor faldet tilbage fra godt 30 procent til nu 26 procent af BFI, især grundet privatiseringerne under Nyrup.

Denne udvikling er bekymrende ud fra en demokratisk betragtning. Den offentlige sektor er den demokratiske sektor, da den i sidste instans er underlagt regering og Folketing, der kan definere brede og sociale målsætninger. Den kapitalistiske sektor eksisterer for at tilfredsstille ejernes interesse i maksimal profit.

Demokratikamp er socialisme

Hvis man i vore dage vil arbejde for demokratiet, må det gælde om at trænge den kapitalistiske sektor tilbage til fordel for den offentlige, således at en større del af økonomien kommer under fællesskabets kontrol. For mig at se er dette også kernen i socialismen. Kampen for demokrati falder således sammen med kampen for socialisme - demokratisk socialisme.

Den reelt eksisterende offentlige sektor er ikke et paradis. Ofte arbejder de offentligt ansatte under vilkår, der er lige så dårlige og stressende, som deres kolleger i den private sektor. Hertil kommer de nyliberale tiltag for at fratage sektoren dens identitet som et alternativ til kapitalistisk styring; den markedsgøres med New Public Management mm. Men et flertal i Folketinget kan ændre dette, modsat i den private sektor, hvor det er kapitalen, der bestemmer.

Det gælder om at frigøre den offentlige sektor fra marked og kapital, så den kan blive et potent og attraktivt alternativ. Her kunne det være en god idé igen at gøre offentligt ansatte til 'tjenestemænd', altså fællesskabets tjenere; med sikkerhed i ansættelsen, så de ikke bliver et prækariat.

De offentligt ansatte som demokratiets fortrop

Enhedslisten kører for tiden en kampagne om de offentligt ansatte som ’Velfærdens Helte’. Det er glimrende. Fælles velfærd er bedre end privat velstand, som vi snart har fået nok af og som skader miljøet langt mere end ældrepleje og skoler. Alligevel har højrefløjen gennem mange år haft held til at fremstille disse helte som snyltere og uproduktive, for 'værdierne skabes jo i det private erhvervsliv'. Som om den selvsamme operation er værdifuld, hvis den udføres på et privathospital, men ikke på et offentligt.

De offentligt ansatte kan regne med megen sympati for deres indsats for alles velfærd, men ingen har ulejliget sig med at forklare dem, at de arbejder for demokratiet.

Hvordan er udsigterne for at trænge kapitalen tilbage ved at udvide og af-markedsgøre den demokratiske sektor? Hvem har en interesse heri? Kernen er naturligvis de offentligt ansatte, der har en soleklar interesse i at styrke den offentlige sektor. De udgør 21 procent af vælgerne (2013). Hertil kommer mennesker, der lever af overførselsindkomster; modtagere af dagpenge og kontanthjælp mv. (18 procent) og folkepensionister (23 procent). I alt 62 procent af vælgerne, der har en solid interesse i den offentlige sektor. Vi kan kalde dette flertal for 'velfærdskoalitionen'. Jeg ser derfor optimistisk på mulighederne for at fremme den demokratiske socialisme.

Anders Lundkvist er bogaktuel med ”Dansk Kapitalisme - gennembrud, storhed og stagnation”, Forlaget Hovedland. Ud over den aktuelle nyliberalisme omhandler bogen den danske kapitalismes mere end 200-årige historie.

Foto: Aske Holst (CC BY 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]