Gå til hovedindhold

Regeringsgrundlagets grønne vinkler

I forlængelse af en sort finanslovsaftale og ditto PSO-aftale har vi nu fået et nyt regeringsgrundlag. Rød+Grøn gør status over dets grønne islæt.

Karl Vogt-Nielsen, klima- og energirådgiver

I slutningen af november fremlagde VLAK-regeringens sit 86 sider lange regeringsgrundlag. På bundlinjen må det nok betegnes som mere grønt end forgængeren, idet ”grøn realisme” nu er afløst af enkelte positive elementer, som Enhedslisten vil arbejde for at holde regeringen op på.

Et af de mest omtalte grønne elementer er målsætningen om 50 procent vedvarende energi i 2030. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvor ambitiøs denne målsætning er. I disse år sker en kraftig vækst i den vedvarende energi, hvilket primært skyldes, at en række store kraftværker omlægges til biomasse. Regeringen peger i stedet på havvind som en potentiel energikilde og vil lave en screening af Nordsøen og Østersøen for mulige placeringer af yderligere havvindmølleparker. Men der er lang vej igen. Aktuelt producerer vi 30 procent vedvarende energi i Danmark. Hvis vi frem mod 2030 skal nå de ønskede 50 procent med strøm fra havvindmøller, kræver det en udbygning med næsten en ny vindmøllepark om året svarende til Kriegers Flak-parken.

Mere privatisering og vage klimamålsætninger

Med Liberal Alliances og Konservatives indtog i ministerkontorerne er regeringens privatiseringsiver ikke blevet mindre. Togdriften skal i udbud, forsyningssektoren skal reformeres, så det bliver attraktivt for kommunerne at privatisere vores vand, varme og affaldshåndtering, og så skal statens skovdrift udliciteres, hvilket er en trussel for biodiversiteten.

I forhold til klimamålsætningerne er regeringsgrundlaget mere uklart. ”Udledningen af drivhusgasser skal fortsat falde”, lyder formuleringen, og regeringen nævner målsætningen om 40 procent drivhusgasreduktion i 2020 – men uden konkret tilslutning og reelt nok mest en flugt fra målsætningen. Til gengæld vil regeringen arbejde for at mindske mængden af CO2-kvoter i EU. Samtidig har regeringen annonceret flere motorveje, heriblandt en ny midtjysk motorvej og havnetunnel i København. Farten på vejene skal sættes op med øget CO2-effekt og forringet trafiksikkerhed til følge.

Mere natur og mindre kemi

På naturområdet skal der nu igen arbejdes med Det Grønne Danmarkskort, som V-regeringen ellers lagde i graven. Arbejdet skal give større og bedre sammenhæng i naturområderne. Der er udpeget to konkrete naturgenopretningsprojekter – Søborg Sø og Ekkodalen på Bornholm.

Regeringen vil ”formulere en række ambitioner på naturområdet”, som det kaldes, hvilket er en tynd udmøntning af EU’s biodiversitetsstrategi. Endelig annoncerer regeringen et oplæg, der skal sætte rammerne for en ny kemiindsats, hvor forbrugerne skal udsættes mindre for skadelig kemi, men samtidig stækkes forbrugernes vagthund, Tænk Kemi.

Alt i alt indeholder regeringsgrundlaget en lang række miljøskadelige tiltag, men også enkelte lyspunkter. De er imidlertid formuleret så løst, at de ikke forpligter regeringen til en særlig ambitiøs grøn indsats. Enhedslisten vil fortsat arbejde på at begrænse de skadelige tiltag og holde regeringen op på de grønne løfter.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]