Gå til hovedindhold

Postmord: Da liberaliseringen smadrede postvæsenet

Vores postvæsen er i en dyb krise. Det blev understreget, da den danske afdeling af PostNord for femte år i træk måtte aflevere et dundrende underskud på driften. PostNords katastrofekurs er endnu et eksempel på, at privatisering forringer kvalitet såvel som service.

Lars Hedegaard Nielsen, rådgiver for transport, bolig og landdistriktsområdet

Da omdelingen for alvor blev liberaliseret i 00’erne, resulterede det i, at Post Danmark mødte konkurrence fra firmaer, der kunne underbyde postvæsenet med dårligere løn- og arbejdsforhold – i mange tilfælde med brug af billig, østeuropæisk arbejdskraft.

Disse firmaer havde også den fuldstændig skævvridende konkurrencefordel, at de ikke var forpligtet til at sikre forsyningen i hele landet. De kunne nøjes med at overtage postomdelingen i byerne, hvor folk bor tættest, og der derfor er færrest omkostninger ved at dele post ud.

Det betød, at Post Danmark, der – efter fusion med det svenske postvæsen - kom til at hedde PostNord, fortsat var forpligtet til at dele post ud i hele landet, herunder i landdistrikterne – nu på ulige markedsvilkår - uden nogen støtte fra staten.

Resultatet har været, at posten nu må være fem dage undervejs. Og at vi ikke mere kan regne med, at posten kommer til tiden. Det starter den negative spiral, at folk sender endnu færre breve, der yderligere forringer servicen. Og det er et ræs mod bunden, som særligt går ud over de tyndt befolkede områder og forringer postarbejdernes arbejdsvilkår.

Hvad vil Enhedslisten?

PostNords danske del skal overtages af staten, der skal omstrukturere hele postfunktionen til en statslig eller kommunal opgave, udbygget med andre samfundsmæssige opgaver. Det kunne være udbringning af medicin, levering af varer fra lokale butikker eller levering af biblioteksbøger - tilpasset de lokale behov. Enhedslisten ønsker således at genoprette det ”gamle” landpostbud, men med udvidede opgaver.

For at fastholde en rimelig kvalitet skal der være postomdeling minimum seks dage om ugen i hele landet. I de tyndt befolkede områder er man langt mere afhængig af postvæsenet end i byerne – for eksempel ved levering af den daglige avis.

Vi skal tilbage til at se postvæsenet som en del af kernevelfærden og nødvendig infrastruktur, ligesom lægehjælp og børneinstitutioner, togdrift, el og vand. For det er med til at sikre, at vi alle har lige muligheder, uanset hvor i landet vi bor.

    Foto: Mads Armgaard

    Fra Rød+Grøn:

    Faktaboks:

    Når markedskræfterne styrer

    Allerede i 1980´erne begyndte højrefløjen at tale om at begrænse de offentlige virksomheder, så den private sektor kunne få bedre vilkår. I USA var det Reagan. I England Thatcher og i Danmark Schlüter.

    I foråret 1990 kom Finansministeriet med en redegørelse, hvor i det blev anbefalet, at den offentlige sektor i videst muligt omfang skulle styres af markedskræfterne. Dette betød mere brugerbetaling eller mere privatisering - eller begge dele.

    Gennem 90´erne og 00´erne har skiftende danske regeringer gennemført den ene postlov efter den anden, som har åbnet op for en øget konkurrence på postmarkedet.

    Privatiseringens ABC

    Modellen for en markedsgørelse af den offentlige service kan beskrives som en tretrinsmodel:

    • I første omgang gennemføres øget brugerbetaling og dele af institutionernes drift udliciteres (eks. rengøring og kantinedrift).
    • Andet trin er en selskabsgørelse af de offentlige institutioner med en indsat bestyrelse og indførelse af ledelsesmetoder fra det private erhvervsliv. Selskaberne presses herefter både økonomisk og af øget liberalisering og konkurrence.
    • Sidst gøres virksomhederne til selvstændige selskaber, som kan sælges til private aktører. Det skete blandt andet med vores telefonselskab, der i dag kendes som TDC.

    Kontakt Enhedslisten

    Landskontoret
    Studiestræde 24, 1.
    1455 København K
    Tel. +45 33 93 33 24
    CVR-nr. 18289393
    [email protected]

    Folketingsgruppen
    Folketinget
    DK-1240 København K
    Tel. +45 33 37 50 50
    [email protected]