Gå til hovedindhold

OK2017: Kampen mod social dumping er øverst på listen

Hvor meget skal lønnen stige? Er der bedre muligheder for de ældre ansatte? Mere uddannelse eller bedre barsel til mænd? Kommer der endelig et værn mod social dumping? Det bestemmes, når der i foråret forhandles overenskomst for det private arbejdsmarked.

Jakob Nerup, arbejdsmarkedspolitisk rådgiver

Midt i februar toner Metals formand og formanden for 3Fs industrigruppe frem på skærmen sammen med Dansk Industri for at fortælle, at de har aftalt en ny overenskomst for industrien: Der er beskedne lønstigninger på 1-2 procent, lidt mere betalt uddannelse og nogle selvbetalte seniordage.

Lønrammen og andre elementer bliver påtvunget de andre overenskomstområder for butiksområdet, transporten, byggeriet og andre mindre overenskomster. Herefter bliver det hele klumpet sammen i en afstemning, som medlemmerne af forbundene skal stemme om i slutningen af marts. Hvis mønstret fra de sidste mange overenskomstforhandlinger bliver fulgt, så bestemmer industrifolkene det hele, fordi Dansk Industri, der repræsenterer de magtfulde multinationale virksomheder i Danmark, styrer arbejdsgiversiden.

Værn mod social dumping

Indtil nu har man internt i fagbevægelsen accepteret diktaterne fra Dansk Industri, men det er ikke sikkert, at det går sådan i denne omgang. En række lokale fagforeninger fra industrien og byggeriet har slået sig sammen i et fælles initiativ OK2017, hvis hovedkrav er, at der skal sikres et værn mod social dumping. Byggeriet har i årevis lidt under, at løn- og arbejdsforhold bliver underbudt af arbejdsgivere, som importerer arbejdskraft fra Østeuropa. Hver gang, de har aftalt værn mod social dumping, eksempelvis kædeansvar i aftalerne, så har Dansk Industri nedlagt veto, og aftalen er blevet skrottet. Er det i 2017, at byggeriets fagforeninger står fast og bryder med DI’s diktat? Det ved vi i slutningen af februar.

I byggeriet er der bedre tider end længe, og arbejdsløsheden er lav. Det giver fagbevægelsen en stærkere forhandlingsposition. I efteråret var der en succesrig strejke på det store prestigebyggeri Axel Towers i hjertet af København. Her strejkede og aktionerede en større gruppe tømrere mod et arbejdsgiverdiktat på lønnen. Efter tre ugers kamp vandt de både lønstigninger, efterbetaling og genansættelse. Så der er skruet op for forventningerne i byggeriet.

Råd til lønstigninger

Et andet centralt element er, hvor store lønstigninger overenskomstforhandlingerne medfører. Hvis industrioverenskomsten fortsætter som i de sidste otte år, så bliver der kun årlige lønstigninger på 1-2 procent. Det bliver så lønrammen for resten af overenskomsterne, og det vil også sætte loftet for de offentligt ansattes lønstigninger, fordi de følger det private områdes lønudvikling.

Det absurde er, at industrien dikterer lønudviklingen på mindstelønnen, idet kun ganske få procent arbejder på mindstelønnen i industrien. Her forhandles der yderligere lønstigninger lokalt, og stigningerne i mindstelønnen er kun en vejledende ramme. Anderledes er det for transport- og butiksområdet, hvor buschauffører og kassedamer alene får mindstelønnen. Dermed får industriens aftale en vidtrækkende betydning.

Topforhandlernes fælles forståelse af, at lønstigningerne skal være meget beskedne, kan blive stærkt udfordret af medlemmernes forventninger til højere løn. Industrien har gennem de sidste år haft rekordstore overskud, og de største virksomheder har udbetalt milliarder af kroner i udbytte til aktionærerne, alt imens de ansatte har vist løntilbageholdenhed. Det simple faktum, at de danske virksomheder i 2015 havde hele 227 milliarder kroner i overskud, understreger, at der er penge nok til lønstigninger.

Følg med i overenskomstforhandlingerne på Facebook/Enhedslisten – faglig

Foto: theonlysilentbob (cc_by-sa_3.0)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]