Gå til hovedindhold

Økonomi skal have en feministisk drejning

Traditionel økonomi er skidt for ligestilling og ligeværd, for vores sundhed og for kloden. Det er på tide, at trække feminismen ind i analyserne.

Per Bregengaard, Politisk-økonomisk udvalg

Rengøring er rengøring. Uanset hvem, der fører karkluden, så er det hårdt, nødvendigt og værdifuldt for dem, der skal bruge køkkenet bagefter. Sådan er det i praksis – men ikke for den typiske økonom. Han vil anse rengøring i den private sektor for værdiskabende, men regne rengøring i den offentlige for en udgift. Når typisk konen gør rent hjemme, regner han det for ingenting. Tankegangen går både ud over ligestillingen mellem kønnene, vores velfærd, vores klode og helbred. Derfor har vi brug for en feministisk drejning i økonomi.

Velfærd, sundhed og bæredygtighed
Lad os starte med velfærden: Vi hører tit, at vi ikke kan leve af offentlige udgifter, og at den offentlige sektor derfor afhænger af vækst i den private. Nej, det er irrelevant, om vi køber en privat tandrensning for vores løncheck, eller om vi køber skoletandpleje til vores børn via den del af vores løn, vi betaler i skat. Begge dele har værdi, og begge dele finansierer vi med den indkomst, vi har arbejdet for.

Så er der kloden og helbredet: Mainstream økonomi hævder, at hvis vi kun arbejder 30 timer om ugen, vil væksten gå i stå. Men et feministisk syn på økonomi er frihed en værdi. Så bliver syv timers ekstra ugentlig fritid lig med vækst i "varen" frihed, der som bonus medfører mindre stress og mindre rovdrift på naturen. Hvorfor er det ikke en lige så fin og nyttig værdi som forbrug af f.eks. fladskærmsfjernsyn? Hvorfor er det ikke et fælles politisk mål at frigøre tid til omsorg og sundhedsfremme i familien og civilsamfundet? I dag bliver en stor del af opgaverne udført gratis af kvinder gennem barsel og nedsat arbejdstid, som går ud over deres karrierer og pensionsopsparinger. Det er lig med en urimelig særskat på at være hunkøn. Det er ikke ligestilling.

Kvinder er ikke en dårlig forretning
Dermed er vi nået til ligeværdet: I den traditionelle forståelse af økonomi bliver kvinder en underskudsforretning for velfærdsstaten, læs samfundet. De tærer mere på det, end de yder gennem skatterne, idet et kvindeliv leverer 2,2 mio. kr. mindre i skat end et mandeliv. Hvorfor? Fordi kvinders aktiviteter i højere grad er gratis og deres arbejde mindre værd – målt i penge. 70 procent af de beskæftigede i den lavtlønnede regionale og kommunale sektor (omsorg, socialisering og sundhed) er kvinder. 85 procent af de højtlønnede topstillinger er besat af mænd. Kvinder arbejder frivilligt eller ufrivilligt mere på deltid end mænd. Kvinder tager 10 gange mere barselsorlov end mænd. Der er kort sagt ikke ligeværd! Derfor er der brug for et feministisk blik på økonomi, som en forudsætning for et økonomisk system bygget på demokratiske prioriteringer af alle slags arbejde og værdier – inklusiv tiden til at passe på os selv og hinanden.

Kilder: Danmarks Statistik, Institut for Menneskerettigheder 3.4.16 og Mandag Morgen 3.5.2013 og 31.1.2013

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]