Gå til hovedindhold

NATO vs. Rusland: Oprustning på begge sider af grænsen

Efter årtiers nedrustning har NATO besluttet at udstationere omkring 4.000 soldater i Østeuropa næste år – og det er blot en lille del af en større mobilisering, som NATO er i gang med i Europa. Samtidig har Rusland meldt ud, at landet vil samle omkring 20.000 soldater ved landets vestlige grænser.

Simon Halskov, Rød+Grøn

I sommer gennemførte NATO en af de største militærøvelser siden afslutningen af Den kolde krig. Det foregik i Polen, hvor mere end 30.000 soldater fra 24 NATO-lande, kampfly, militærkøretøjer og krigsskibe trænede i ti dage.

Polen grænser op til den russiske enklave Kaliningrad, som ligger blot 350 km i fugleflugtslinje fra Bornholm. Her har Rusland for nyligt øget antallet af soldater og tungt militærtudstyr markant. Russerne har desuden opsat langtrækkende missiler og avanceret antiluftskyts. I alt vil Rusland mobilisere 20.000 soldater ved grænserne mod vest, har regeringen meddelt. Oprustningen i begge lejre er intensiveret efter Ruslands annektering af Krim-halvøen i begyndelsen af 2014.

Spændinger i Baltikum

Nu hviler manges øjne på de baltiske lande Estland, Letland og Litauen, hvor NATO også har gennemført militærøvelser i de seneste år.

I særligt Estland og Letland tilhører en anseelig del af befolkningen et russisk mindretal (henholdsvis 28 og 36 procent af landenes indbyggere). Disse mindretal har siden Sovjetunionens fald oplevet diskrimination, blandt andet har de haft svært ved at opnå statsborgerskab, hvilket samtidig har forhindret dem i at stemme. Og med Krim in mente, hvor Rusland begrundede annekteringen med netop beskyttelse af det russiske mindretal, har der været spekulationer om, hvorvidt spændingerne mellem de baltiske landes russiske mindretal og den øvrige befolkning kunne få historien til at gentage sig. Blandt sikkerhedseksperter er der dog bred enighed om, at mens Rusland kan finde på at lægge et økonomisk eller energipolitisk pres på Baltikum, har Putin ingen som helst intention om at gå militært ind i landene, der både er medlem af EU og NATO.

Flere tropper til østfronten

Ikke desto mindre opruster NATO fra begyndelsen af 2017 med nye multinationale bataljoner i østlandene. Det betyder, at op til 1.000 soldater udstationeres i både Estland (ledet af Storbritannien og med Danmark og Frankrig som forventede deltagere), Letland (bl.a. canadiske tropper), Litauen (anført af Tyskland og med deltagelse fra Norge, Holland og Frankrig) og Polen (ledet af USA).

Derudover har NATO allerede en såkaldt reaktionsstyrke, bestående af 30.000-40.000 soldater fra en række lande, som kan samles og sendes ud med fem dages varsel. Alliancen råder desuden over en udrykningsstyrke, som kan samle og udsende 5.000-10.000 soldater med to dages varsel. Danmark forventes at deltage med ca. 1.000 mand i 2017.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Fakta: Soldater og budgetter

De europæiske NATO-landes samlede forsvarsbudget er 1.315 milliarder kroner. Landene råder samlet over 1.967.000 soldater.

USA’s forsvarsbudget er på 3.248 milliarder kroner. USA råder over 1.492.000 soldater.

Ruslands forsvarsbudget er 441 milliarder kroner. Rusland råder over 845.000 soldater.

Kilder: NATO, Spiegel og IISS The Military Yearbook 2014

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]