Gå til hovedindhold

NATO er i kridthuset – den fredsbevarende indsats er yt

Når det handler om sikkerhedspolitik og Danmarks sikkerhed, rettes opmærksomheden nu om dage mod NATO og højere militærbudgetter. Samtidig bliver FN og forebyggelse nedprioriteret og underfinansieret. Enhedslisten vil prioritere helt omvendt.

Eva Flyvholm, forsvarsordfører

Da Donald Trump blev valgt som præsident i USA, affødte det straks en større diskussion om oprustning i Danmark. Trump havde nemlig signaleret, at han vil drosle ned på USA’s engagement i NATO, og at de europæiske lande må hæve militærbudgetterne. Langt mindre blev det diskuteret, at Trump i samme åndedrag havde givet en større sviner til FN og bl.a. fastslog, at FN hverken er en ven af demokratiet eller USA. Ej heller udløste det spontane udbrud fra regeringen om, at Danmark må være klar til at hæve støtten til FN og udvikling, hvis USA trækker sig.

Forklaringen er nok, at regeringens egen dagsorden er at prioritere NATO over FN. Der er allerede blevet skåret ned på Danmarks støtte til FN-programmerne, og blot få uger efter det milliardstore kampflyindkøb begyndte Lars Løkke på sommerens NATO-topmøde at lægge i ovnen til at forhøje det danske forsvarsbudget.

Vesten svigter FN

I Forsvarsudvalget er det tydeligt, at fokus ligger på NATO-operationerne. Det er dem, der diskuteres, og her, pengene først og fremmest bliver brugt. Så er der enkelte FN-missioner indimellem, som fjernelsen af kemiske våben fra Libyen og Syrien, hvor den danske flåde spillede en stor rolle.

Forsker Peter Viggo Jakobsen har lavet en gennemgang af Danmarks militære bidrag til henholdsvis FN-missioner og NATO-missioner. Det klare billede er, at siden midten af 90’erne har Danmark kun bidraget yderst minimalt med styrker til FN-operationerne. I stedet har vi sendt styrker til NATO og USA-ledede operationer, hvor Irak og Afghanistan tegner sig for hovedparten af de udsendte soldater.

Denne udvikling ses i de fleste vestlige lande. Langt størstedelen af FN’s styrker kommer fra Asien og Afrika, og der mangler de mere veluddannede styrker, som tidligere kom fra Europa og USA.

Ellen Margrete Løj, der har ledet FN-missioner i Sydsudan og Liberia, kommenterede på en konference på Christiansborg, at mange i øjeblikket taler om den manglende kapacitet hos FN – ikke mindst de lande, der ikke selv bidrager med styrker til operationerne.

Også i forhold til den del, der handler om politisk udvikling af FN, har Danmark tidligere haft en central rolle men er nu trådt et skridt tilbage fra den position. Det gælder både støtten til FNs organisationer og i forhold til at deltage i de overordnede politiske processer.

Louise Riis Andersen, seniorforsker på DIIS, påpeger, at FN er midt i nogle store udviklingsprocesser og står ved en vigtig skillevej. Derfor må Danmark også beslutte, om vi vil bidrage til at styrke FN og i givet fald diskutere, hvordan vi bedst gør det.

Vi skal styrke fredsarbejdet

For mig er der ingen tvivl om, at Danmark skal bidrage til at styrke FN. Når det handler om at forebygge konflikter og være med til at nedtrappe krige, er det en illusion, at vi skal kunne gøre det uden FN. Der er åbenlyst store udfordringer i FN-systemet og i forhold til Syrien er situationen meget fastlåst. Men hvis vi ser på de seneste mange års NATO-missioner, er der jo ikke kommet meget fred og stabilitet ud af det.

Det er helt afgørende, at Danmark begynder at prioritere FN højere både humanitært, politisk og militært for at kunne styrke kapaciteten. Det bør være en væsentlig del af vores sikkerhedspolitik og et bidrag til en mere fredelig verden. På mange måder giver det også bedre mening at prioritere netop det arbejde. Sammen med de andre nordiske lande har Danmark tidligere været en dagsordensættende aktør i FN, og vi har fortsat en række dygtige og respekterede folk placeret rundtomkring, som kan være med til at forme den nødvendige modernisering af FN. Det danske forsvar har et uddannelsesniveau og en fleksibilitet, der gør det velegnet til brug i de fredsbevarende missioner. Udviklingspolitisk kan vi f.eks. bidrage med klimabistand, der kan dæmme op for fremtidige krige og konflikter. Politisk er der brug for en skærpet erkendelse af, at der ikke findes nogen krig, konflikt eller sikkerhedsproblem, der kan løses rent militært, og at de langsigtede politiske løsninger og fredsprocesser skal have seriøst mere opmærksomhed og flere ressourcer. Det er en humanitær realisme, der måske ikke er trendy lige nu – men mere nødvendig end nogensinde.

Foto: Jerry Morrison (Public Domain)

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Danskerne siger nej til oprustning

Et klart flertal af danskerne synes ikke, at forsvarsudgifterne skal øges, som den nye VLAK-regering ellers lægger op til i regeringsgrundlaget. Det viser en ny meningsmåling udarbejdet af Norstat.

47 procent af de adspurgte svarer således nej til at øge militærbudgettet. 30 procent er tilhængere af øgede militærudgifter, mens 23 procent svarer ”ved ikke”.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]