Gå til hovedindhold

Når 14-årige stemmer første gang

Den 2. februar går tusindvis af skoleelever i stemmeboksen for første gang i deres liv. Det sker, når landets folkeskoler afholder skolevalg for elever fra 8. til 10. klasse.

Lasse Mors, Rød+Grøn

Skolevalget er et tre ugers forløb med kampagner og debatter, der ender i et valg, som minder om det, vi kender fra rigtige folketingsvalg. Eleverne får udleveret valgkort og stemmesedler, og skolerne stiller stemmebokse og valgurner op, hvor de kan stemme anonymt. Der er skolevalg hvert andet år, og formålet er at lokke flere førstegangsvælgere ud til de rigtige stemmeurner, når de runder 18 år.

Første kryds har stor betydning

Førstegangsvælgere er tilbøjelige til at stemme på det samme parti resten af livet eller flere gange senere i livet. Det viser resultater fra flere forsøg om vælgeradfærd. Skolevalget er mange unge menneskers første rigtige møde med politik, og hvis SUF og Enhedslisten lykkes med at få de unge med på vores mærkesager, kan vi derfor skaffe Enhedslisten endnu flere stemmer ved kommende folketingsvalg.

Skoleelever over hele Danmark er rigtig glade for det virkelighedsnære skolevalg. Det viste en evaluering af skolevalget i 2015. Eleverne fik bedre forståelse for politik og ideologier, og de fik styrket deres politiske selvtillid, viser svarene fra evalueringen. Desuden blev de bedre til at placere sig på højre-venstre-skalaen. Derfor er det en rigtig god ide for partierne at lægge meget energi i at gøre et godt indtryk på eleverne.

SUF og Enhedslistens mål med skolevalget er at øge kendskabet til SUF, skaffe flere medlemmer og aktive til SUF, få SUF og Enhedslisten til at fremstå mere progressive end SF og Å og få et bedre resultat, end vi fik ved skolevalget i 2015. Og netop den sidste målsætning er vigtig.

Ikke flere valgflop

I 2015 blev Enhedslisten skolevalgets helt store taber med kun seks procent af stemmerne – kun Kristendemokraterne fik færre stemmer. Det skal vi gøre meget bedre i 2017. En af de primære forklaringer på det dårlige resultat er, at vi ikke fik forklaret sammenhængen mellem SUF og Enhedslisten godt nok. Mange elever forstod ikke, at SUF ikke stod på stemmesedlen, når de havde holdt debatterne. Til gengæld havde de aldrig hørt om Enhedslisten og endte med at stemme på et andet parti.

Liberal Alliance og Venstre fik derimod et godt valgresultat, hvilket fik den borgerlige lejr til at gå i pressen og konkludere, at Danmarks ungdom var blå. Det må selvfølgelig ikke ske igen. Derfor har Enhedslisten og SUF arbejdet målrettet med at forberede vores debattører med argumenttræning og debatøvelser. Og ved at huske dem på hele tiden at nævne både SUF og Enhedslisten, så der ikke hersker nogen tvivl om, hvem SUF synes, de unge mennesker skal stemme på.

Valget sluttes af som et almindeligt valg med en stor valgfest for ungdomspartierne på Christiansborg. Du kan følge skolevalget på DR, hvor resultatet bliver offentliggjort, når stemmerne er talt op om aftenen.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Fakta om skolevalget

60.000 folkeskoleelever i 8.-10. klasser stemmer til skolevalget den 2. februar. De kan stemme på alle partier, som er opstillingsberettiget til Folketinget.

Op til valget afholder ungdomspartierne 327 debatter på skoler i hele landet. SUF og Enhedslisten sender i alt 135 debattører til arrangementerne.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]