Gå til hovedindhold

Mød to af vores seje debattører

Laura Celina Rodriguez-Kusk, 13 år

Går i 7. klasse på Tranbjerg Skole i Tranbjerg

Deltager i fire debatter på tre dage, alle i Aarhus

Hvorfor er du medlem af SUF?

- Jeg er medlem af SUF, fordi fællesskab er nice. Det er vigtigt for mig, at vi hjælper hinanden, og at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Og så synes jeg, at rigtig meget af den politik, der bliver ført rundt omkring i verden, er forkert, fordi størstedelen af goderne går til alt for få mennesker. Ved at være aktiv prøver jeg at gøre en lille forskel for, at flere kan få det godt.

Hvorfor vil du stille op til debatterne til skolevalget?

- Jeg kunne godt tænke mig at forklare mine jævnaldrende, at fællesskab er nice. Jeg er medlem af Børn og Unge-byrådet i Aarhus, så jeg har debatteret før, og det føles bare så godt at sige sine holdninger og snakke om noget, man faktisk tror på.

Hvad glæder du dig mest til?

- Jeg glæder mig ret meget til at diskutere flygtninge og topskat. Jeg håber, jeg kommer til at sparke røv, og jeg glæder mig til at modargumentere de ting, som jeg synes er forkerte. Og når debatten er slut, er jeg spændt på at se, hvordan de unge tilhørere reagerer.

Hvad er dit bedste råd til nervøse debattører?

- Jeg tror, man skal føle sig sikker i sin sag, selvom man er uenig med dem, man sidder over for. Det er ikke dem, man skal overbevise. Det er publikum.

 

Anton Kokholm Vejby, 14 år

Går i 8. klasse på Skolegade Skole i Brønderslev

Deltager i fire debatter på tre dage, to i Frederikshavn, en i Brønderslev og en i Thisted

Hvorfor er du medlem af SUF?

- Jeg skulle finde det parti, der passede bedst til mig, da jeg begyndte at interessere mig for politik i starten af sommeren. Det blev SUF og Enhedslisten, fordi klima og solidaritet passer rigtig godt til mig. Vi skal bremse klimaforandringerne. Vindmøller er alligevel flottere end skorsten med sort røg, og solidariteten er vigtig, så vi alle sammen kan bruge de goder, vi får ud af arbejdet.

Hvorfor vil du stille op til debatterne til skolevalget?

- Jeg så på Facebook, at SUF søgte debattører, og det ville jeg vildt gerne prøve. Så kan jeg lære at debattere og prøve, hvordan det er. Jeg valgte det også, fordi jeg er så ung. De unge i salen kan nok relatere til mig og tænke: ”hvis han kan blive medlem af et ungdomsparti i en alder af 14, så kan jeg også.”

Hvad glæder du dig mest til?

- Jeg glæder mig specielt til at komme ud og se, hvad andre mener, og hvad de vil sige. Jeg glæder mig til at give en masse viden om Enhedslisten og SUF til elever på andre skoler. Og så glæder jeg mig også til at sidde oppe i panelet og føle, det er en rigtig debat.

Hvad er dit bedste råd til nervøse debattører?

- Mit bedste råd er nok at blive lidt venner med de andre inden debatten. Jeg vil nok gå hen og spørge de andre debattører om, hvem de er, og hvor de kommer fra. Og måske også snakke med nogle af eleverne, så man kender de andre lidt. Så bliver man nok ikke så nervøs.

Laura Celina Rodriguez-Kusk

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Hvad kan du gøre?

Der er forskellige ting, du kan gøre for at hjælpe SUFs debattører fra dit lokalområde. Op til debatterne kan du hjælpe med debattræning i lokalafdelingen. Til selve debatterne kan du kan møde op med opbakning og måske endda hjælpe med et lift ud til skolen.

Hør mere om, hvad du kan gøre, ved at kontakte Trine Simmel, skolevalgssekretær på telefon 20 35 25 30 eller E-mail: [email protected].

Læs mere på enhedslisten.dk/temaer/skolevalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]