Gå til hovedindhold

Modoffensiv mod privatisering er i fuld gang

Privatiseringen af offentlige goder og service kan rulles tilbage. Det afdækkes i undersøgelsen ”Reclaiming Public Services – How cities and citizens are turning back privatisation”.

Lole Møller, Rød+Grøn

På verdensplan har der i de seneste år været ikke mindre end 835 eksempler på, at det i 1600 byer i 45 lande er lykkedes at genvinde offentlig kontrol og lokal forvaltning med privatiserede tjenester. Vigtige ydelser er tilbage i offentlig regi. Nye modeller med delvist medarbejderejede virksomheder og brugerkooperativer har samtidigt set dagens lys.

Robin Hood Energy

Det fremhæves ofte, at kommercialisering af velfærdstjenesterne betyder bedre kvalitet og mere effektiv og billig drift. I virkeligheden henter velfærdens profitmagerne tværtimod profit ved at skære på bemandingen. Servicen forringes og fordyres, og de ansatte tilbydes ringere løn- og arbejdsvilkår. Ofte tilsidesættes grundlæggende samfundsmæssige behov og bredere sociale og miljømæssige hensyn.

Det har flere steder været nødvendigt at genkommunalisere el- og vandforsyningen for at stoppe afgifternes himmelflugt og dække befolkningens elementære behov. I Nottingham har man derfor taget elforsyningen tilbage til kommunen og etableret selskabet Robin Hood Energy. Der ingen private aktionærer, ingen direktørbonusser. Bare klart gennemsigtige priser. Det kommunale energiselskab arbejder samtidig på en omstilling til vedvarende energi, som ikke havde det private selskabs interesse.

Monopolisering betyder dyrere service

“Der skal være flere aktører at vælge imellem”, lyder et andet argument for privatisering.

Men det fører ikke til større valgfrihed og mangfoldighed. Der er tværtimod en

tydelig tendens til, at store koncerner og kapitalfonde opkøber mindre og små aktører.

I både Norge og Sverige leveres en stadig større andel af de private tjeneste af få store koncerner.

I Tyskland har energimarkedet været domineret fire store selskaber. Her er 284 forskellige el- og gaskoncessioner blevet opsagt og givet tilbage til byerne, bl.a. for at sikre udfasning af atomkraft.

Vilnius i Litauen har på trods af et erstatningskrav på 100 mio. euro besluttet at tage byens fjernvarmeforsyning tilbage på kommunale hænder, efter at den franske energigigant Veolia over to år sendte et overskud på 24, 3 mio. euro lige ned i aktionærernes lommer.

Da Paris tog vandforsyningen tilbage, kunne byen med øjeblikkelig virkning sænke omkostningerne med 40 mio. euro.

Opgør med ringe service og dårlige arbejdsvilkår

I Oslo klagede tusindvis af borgere over elendig indsamling af affald. Efter 20 år på private hænder kom renovationen tilbage til kommunen. Da Arbejdstilsynet besøgte selskabet Veireno, viste det sig, at flere medarbejdere var underbetalte og havde en

arbejdsuge på 90 timer.

I Barcelona er der i kølvandet på den økonomiske og sociale krise opstået en mangfoldighed af lokale naboinitiativer, der op til kommunevalget samledes på valgplatformen Barcelona en Comú. De vandt valget under sloganet: ”Sådan vinder vi byen tilbage”. Siden har man genkommunaliseret en række børnehaver, oprettet et kommunalt begravelsesfirma og en ny offentlig el-leverandør. Og snart står vandforsyningen for tur.

Hele publikationen kan læses på nettet:

www.tni.org/files/publication-downloads/reclaiming_public_services.pdf

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]