Gå til hovedindhold

Meddelelser og annoncer

Deadlines for Enhedslistens årsmøde ’17

28. april kl. 12: Endelig deadline for opstilling til Rød Fond, vedtægtsnævn og interne revisorer og hovedbestyrelse samt ÆF til dagsorden og forretningsorden.

12. - 14. maj: Enhedslistens årsmøde bliver afholdt i Korsgadehallen på Nørrebro i København.

Læs mere på enhedslisten.dk/åm17.

 

Stil op!

Som medlem kan du opstille til en række poster i Enhedslisten. Måske er det lige sådan en som dig, vi mangler for at stille med et mere mangfoldigt hold?

Uanset om du vil stille op til valget af hovedbestyrelse, Rød Fonds bestyrelse, vedtægtsnævn eller kritiske revisorer, skal du taste dine oplysninger ind på hjemmesiden.

Læs mere på enhedslisten.dk/åm17

 

Vil du være vores nye kollega på Christiansborg?

Sekretariatet for Enhedslistens folketingsgruppe søger nye medarbejdere inden for områderne:

  • Sundheds-, psykiatri-, ældre- og handicapområdet
  • Uddannelses- og ungdomspolitik
  • Transport-, bolig- og udkantspolitik
  • Økonomisk politik.
  • Presse

Stillingerne er til besættelse fra 1. september 2017. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 22-24.

Vi har enhedsløn på 34.389 kr. pr. måned, pension som på industriens område (8/4%) og 37 timers arbejdsuge.

Du kan fra 1. maj læse de konkrete stillingsopslag på Enhedslistens hjemmeside org.enhedslisten.dk/job. Ansøgningsfristen er 16. maj.

Har du spørgsmål kan du kontakte sekretariatsleder Pia Boisen på 61624761 eller [email protected].

 

Tag med til Palæstina

Palæstina-udvalget arrangerer en solidaritetstur i oktoberferien (uge 42) til Vestbredden specielt for folk, der ikke har været der før. Vi skal møde mennesker og opleve muren, bosættelserne, checkpoints, og hvordan besættelsen trækker sine dybe spor overalt i hverdagslivet. Vi skal møde palæstinensiske og israelske menneskerettighedsorganisationer og høre om deres kamp for frihed og lige rettigheder for begge folk.

Turen arrangeres af Inge Galsgaard og Karen Henriksen, Palæstinaudvalget.

Rejsen kan gøres for ca. 5.000 kr. + flyrejse alt efter hvilken indkvarteringsform, man vælger.

Har du lyst til at tage med? Se Enhedslistens kursuskatalog for flere oplysninger eller skriv til

[email protected]. Endelig tilmelding 1. juni.

Det endelige program laves i samarbejde med deltagerne på et formøde i august/september.


1. maj i København

10.30: Blågårds Plads - gode taler 

Musik: Oktoberkoret & binær

Demo til Fælledparken

12.00: Teltet i Fælledparken åbner

Gode taler

Musik: Semih Yetkin & Orkestr Partisanski

Kom, kom, kom :-)

 

Hvad skal vi leve af - på vej til socialismen?

24. april kl. 19-21. Mindegade 10. Aarhus.

Hvordan skal vi leve i vores lokale og globale samfund? - 30 timers arbejdsuge er et aktuelt mål.

Hvordan understøtter vi en demokratisk, rød-grøn udvikling gennem parlamentarisk arbejde i Folketing, regioner og kommuner?

Enhedslistens hovedbestyrelse har vedtaget et produktionspolitisk delprogram. Politisk Økonomisk Udvalg arbejder med forslag til omstilling af produktion og service inden for flere sektorer.

Vi skal have skærpet vores politik. Vi skal kunne svare for os.

Oplæg ved Per Bregengaard ([email protected]), Enhedslistens Politisk Økonomisk Udvalg.

Arr. Midtbygruppen, Enhedslisten Aarhus.

 

Møder i Arbejdsmiljø-udvalget

  • Onsdag den 26. april kl. 17-18.30
  • Onsdag den 17. maj kl. 17-18.30

Vi mødes i Studiestræde 24, 1. sal, København. Alle interesserede er velkomne!

 

Arbejdsløshedspolitisk seminar

6. maj kl. 11-18. Vejen.

Arbejder du i et jobcenter eller en a-kasse? Sidder du i beskæftigelsesudvalget i din kommune? Er du selv arbejdsløs eller bare almindeligt interesseret i forhold for arbejdsløse?

Så er du velkommen til et seminar i partiets arbejdsløshedspolitiske gruppe, hvor vi skal snakke om, hvordan vi kan forbedre forholdene for arbejdsløse lokalt og centralt.

Fagligt Landsudvalg betaler transport og mad.

Tilmelding til Vibeke Kold (ko[email protected]).

 

Medlemstal

Enhedslisten havde den 6. april 9.023 medlemmer.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]