Gå til hovedindhold

Landbrugspakken sviner videre

Folketinget blev vildledt, der røg en minister og Cavlingprisen er netop gået til dækning af ’gyllegate’. Men sagen om landbrugspakken er langt fra slut. Mens landmændene er i fuld gang med at bruge deres øgede gødningsnormer, ser vi i denne tid en række andre elementer i landbrugspakken blive til virkelighed.

Ida Marxen Søndergaard, miljøpolitisk rådgiver

Foruden mere gylle til landmændene blev der med landbrugspakken også givet håndslag på, at der skal foretages andre lovindgreb, som på anden vis kan sikre landbruget bedre betingelser. Et af de elementer, som vi nu ser foldet ud, er korstoget mod de ’forhadte vandløb’, som tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer omtalte de mindre vandløb.

Grønt lys for rendegraveren

Kort før jul vedtog Folketinget en stærkt omdiskuteret lov, der er en udløber af landbrugspakken. Loven skal sikre, at der bliver oprettet vandråd rundt om i landet. Vandrådene får med loven til opgave at revurdere de vandløb, der indgår i vandplanerne, men rådet har udelukkende bemyndigelse til at tage vandløb ud af vandområdeplanerne, så det enkelte vandløb ikke længere er beskyttet. De har ikke mulighed for at gå den anden vej og tildele et vandløb beskyttelse. Regeringens sigte med at få de mindre vandløb ud af vandplanerne er, at når vandløbene ikke er beskyttede, har landmændene friere rammer til at gå i gang med rendegraveren og grave vandløbet dybere, så de i højere grad kan tjene som afvandingskanaler for landmandens marker.

Dette er selvsagt ikke den måde, vi i Enhedslisten ønsker at betragte vores mindre vandløb, som er så værdifulde for naturen. Enhedslisten har arbejdet ihærdigt på, at der også skulle gives mulighed for at tage vandløb ind i vandplanerne og dermed øge naturbeskyttelsen. Dette er desværre ikke lykkedes.

Den omstridte lov blev hastet igennem Folketinget med tilsidesættelse af gængse demokratiske spilleregler. Folketinget fik nemlig først udleveret de faglige og teknisk komplicerede kriterier, der skal ligge til grund for revurdering af vandløbene, blot to timer før lovforslaget skulle stemmes endeligt igennem. Dette førte til en massiv kritik fra rød blok. En kritik, som regeringen på ganske arrogant vis valgte at vende det døve øre til.

Udemokratisk lovbehandling

Med vedtagelsen af loven er der nu brug for handling uden for Christiansborg for at begrænse skaderne. I februar udpeges de 23 vandråd landet over, som skal rådgive kommunerne blandt andet i forhold til deres indstilling om, hvilke vandløb der ikke længere skal beskyttes. Hensigten er, at vandrådene – foruden repræsentanter fra landsdækkende organisationer både fra erhverv og naturorganisationer – også skal rumme repræsentanter fra lokale organisationer. Har man derfor kendskab til en lokal grøn naturorganisation, kan man opfordre dem til at byde ind på en plads i et af vandrådene. Og er man byrådsmedlem med plads i kommunens miljøudvalg, vil det være fornuftigt at forholde sig kritisk til indstillingerne om at udtage vandløb af vandplanerne. Disse indstillinger kan være stærkt politiserede, eftersom landbrugslobbyen formentlig vil gøre sit for at være solidt repræsenteret i vandrådene. Man kan derfor være bekymret for, om de faglige kriterier altid vil blive fulgt.

Sagen om vandløbene er blot et eksempel. Et andet, der udløber af landbrugspakken, er et lovforslag, der vil bane vej for massiv forøgelse af havbrugsproduktionen, som skal behandles i Folketinget over de kommende måneder. Landbrugspakken trækker forsat sorte spor, og i Enhedslisten vil vi selvfølgelig fortsætte kampen for at stoppe de mange skader på miljøet, som pakken vil forsage, og vi vil gøre vores til, at konsekvenserne kommer frem i lyset.

Fotograf: Poul Krogsgaard

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]