Gå til hovedindhold

Hold vinduet mod øst åbent

Vi har i Vesten et valg over for Rusland. Vi kan møde udfordringerne ved enten at starte en stigende oprustning mod hinanden eller ved at håndtere uenighederne på diplomatisk vis. Den første metode, oprustningen, er dyr, i modsætning til den anden.

Jørn Boye Nielsen

I november 1990 samledes de hidtidige modstandere under den kolde krig til en konference i Paris. De mange statsoverhoveder fra øst og vest mødtes for at formulere sikkerhed i et nyt Europa. Resultatet blev ”Charter of Paris for a New Europe”. Heri var beskrevet en vision for en al-europæisk sikkerhedsorden, der inkluderede både Vest- og Østeuropa plus Rusland.

Denne al-europæiske sikkerhedsarkitektur blev aldrig realiseret. Mens Rusland ”lå ned” i 1990’erne, opbyggede Vesten en ny sikkerhedsarkitektur, der inkluderede det meste af Østeuropa.

Kold krig sluttede skævt

Ruslands reaktion på udvidelsestrangen var yderst negativ. Allerede i 1994 advarede den russiske udenrigsminister Kozyrev om, at en isolering af Rusland ville stimulere nationalistiske strømninger.

Den kolde krig blev afviklet asymmetrisk – østblokken blev afviklet, hvorimod de vestlige institutioner forblev.

I 1999 trådte Putin ind på scenen som præsident, og i de første år var han med til at forsone forholdet mellem Vesten og Rusland. Sikkerhedskonferencen i München i 2007 blev dog et vendepunkt, da Putin beskrev verden som et mere usikker i kraft af USA’s egenrådighed som den eneste supermagt. Det blev imidlertid Putins folkeretsstridige inkorporering af Krim i 2014 samt støtte til østukrainske provinser, der fik spændingerne mellem Rusland og Vesten til at stige.

Sådan kan vi tø forholdet op

Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) har udarbejdet rapport med en række anbefalinger til, hvordan man skal tø den frosne relation mellem Vesten og Rusland op.

For det første skal der opstartes en permanent diplomatisk proces inden for rammerne af organisationen OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) – en ny Helsinki-proces, så at sige. Denne skal beskæftige sig med økonomi, sikkerhed og politiske spørgsmål.

For det andet skal der være et større handelsmæssigt og økonomisk samkvem mellem øst og vest. I den forbindelse skal de handelsmæssige og økonomiske sanktioner ophæves.

For det tredje skal der laves en ”østrigsk ordning” for Ukraine. Det være sig i form af en neutral status som en del af en fredsløsning i landet. Ordningen er foreslået fra tysk side og af folk som Henry Kissinger. Den skal have opbakning fra FN’s Sikkerhedsråd og være forbundet med et internationalt hjælpeprogram til både de vestlige og østlige dele af Ukraine.

For det fjerde skal dialogen mellem officerer på begge sider øges for at genetablere den militære afspænding, ligesom under Den kolde krig.

Du kan læse hele RIKOs rapport ”Hold vinduet åbent” på www.riko.nu.

Jørn Boye Nielsen er bestyrelsesformand i Rådet for International Konfliktløsning, som er en selvstændig, udenrigspolitisk tænketank med fokus på internationale relationer, internationale konflikter og Danmarks rolle i verden.

Foto: Mariano Mantel (CC BY-NC 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]