Gå til hovedindhold

Hjælp med at dø – ikke til at dø

Aktuelt er det Enhedslistens officielle politik, at vi aktivt skal hjælpe døende – men ikke via eutanasi eller assisteret selvmord.

Camilla Tved, sundhedspolitisk rådgiver

Ifølge en Megafon-måling fra september 2016 er 79 procent af danskerne tilhængere af aktiv dødshjælp, og sådan har det typisk set ud, når danskerne er blevet spurgt de seneste år. Alligevel har politikerne aldrig legaliseret eutanasi, som man bl.a. har gjort det i Holland og Belgien.

Døende får allerede aktiv hjælp i dag

Heller ikke Enhedslisten ønsker en legalisering af eutanasi eller assisteret selvmord, typisk kaldet ”aktiv dødshjælp”. Betegnelsen er misvisende, fordi den signalerer, at danske læger i dag ser passivt til, mens døende lider. Faktisk giver den nuværende lovgivning mange muligheder for at gøre noget for vores døende.

De muligheder skal styrkes, og derfor bakker partiet op om udvikling af det såkaldt palliative lægespeciale. ”Palliation” betyder lindring af fysiske såvel som psykiske smerter. Smertebehandlingen er central, men loven giver flere muligheder: Indstilling af en udsigtsløs behandling, afståelse fra at behandle, hvis der ikke er et formål, og palliativ sedering (dvs. at bedøve og smertelindre patienten, også selvom det fremskynder døden) er alle lovlige metoder, som bruges i dag. De kaldes for passiv dødshjælp, men reelt er der tale om aktiv hjælp til at bringe døende skånsomt herfra. Vi hjælper ikke decideret folk til at dø – men vi hjælper folk med at dø.

Debatten om eutanasi handler også om velfærd

Det er Enhedslistens opfattelse, at debatten om eutanasi skal ses i sammenhæng med vores velfærdssamfund og omsorgssektor, men også med grundlæggende overvejelser om livet og angsten for at miste det. Deltagere i meningsmålinger om eutanasi er oftest unge, raske borgere. Når de støtter eutanasi, kan det dels afspejle et ønske om kontrol over noget grundlæggende ukontrollerbart, dels afspejle en angst for at ende alene og ubehandlet i en nedslidt plejesektor.

Den angst er forståelig, men den skal afhjælpes gennem investeringer i velfærd – ikke ved at legalisere de nemme og billige udveje. Særligt i tider med massive besparelser i sundhedssektoren bør borgerne kunne stole på, at økonomiske overvejelser ikke er en del af behandlingen. Modstand mod eutanasi handler derfor også om at bevare det grundlæggende tillidsforhold mellem læge og patient, hvor sundhedspersonale er forpligtiget til at lindre og om muligt helbrede, ikke til at slå ihjel.

Vi skal fastholde, at alle liv er værdige

Eutanasi står i stærk kontrast til holdningen til selvmord i øvrigt. Vi forebygger selvmord og behandler psykiske sygdomme som bl.a. depression, fordi vi vælger at se selvmordstrang som et symptom på stor fortvivlelse, som kan kureres. At være kronisk syg eller døende udelukker ikke tilstedeværelsen af livslyst og livskvalitet, og det er de ting, vi skal bistå syge og deres pårørende med at finde – samtidig med at vi understøtter livets afslutning på den stærkest tænkelige måde.

At legalisere eutanasi blandt nogle grupper, når vi samtidig bekæmper selvmord blandt andre, sender i øvrigt et uheldigt signal om, at nogle liv er mere værd end andre. Allerede i dag ser vi i fosterdiagnostikken, at visse sygdomme og handicap ikke regnes for leveværdige. Samme budskab bliver af og til ytret i forbindelse med dyr respiratorbehandling, selvom den giver mange mennesker med handicap lange og aktive liv. Disse tendenser skal medtænkes i debatten om eutanasi, så vi fastholder, at alle liv er værdige liv.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]