Gå til hovedindhold

Faglige fællesskaber giver os styrke

I begyndelsen af oktober holder Enhedslisten en faglig landskonference. Rød+Grøn har spurgt vores faglige koordinator, Anders Olesen, hvad der kommer til at ske, og hvordan det egentlig står til med den faglige mobilisering i partiet.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Hvad er øverst på dagsordenen, når vi holder faglig landskonference?

- Det vigtigste bliver en videreudvikling af den faglige mobilisering, af bevægelsesarbejdet. Men også opbygningen af den organisatoriske styrke, så Enhedslistens medlemmer målrettet går efter at få politisk og organisatorisk indflydelse i fagbevægelsen.

Hvad er konferencens overordnede politiske tema?

- Det er først og fremmest opgøret med nødvendighedens politik, som folk er blevet bedøvet med. Vi lancerer en ”Der er råd”-rapport, som viser, at tilbageholdenhed i hvert fald ikke er begrundet i hensyn til samfundshusholdningens samlede økonomi. Historien om, at der ikke er råd til velfærd, lønstigninger eller arbejdstidsnedsættelser, er baseret på en overordnet strategi fra magthavernes side.

Hvad kan en rapport gøre ved det?

- Den kan dokumentere, at formuerne bliver skævere og skævere fordelt. Og vi kan bruge den i vores argumentation for, hvorfor det er vigtigt, at vi kræver bedre løn- og arbejdsvilkår, bedre arbejdsmiljø på arbejdspladserne, nedsat arbejdstid og flere hænder i den offentlige sektor. På den måde bruger vi det faglige fællesskab til at sætte fokus på hele velfærdsproblematikken. Flere og flere, som er udenfor arbejdsmarkedet, bliver jordet, og det, der tidligere var et ret fintmasket sikkerhedsnet, er nu blevet så hullet, at rigtig mange ryger igennem. Det er alt sammen begrundet i myten om, at der ikke er råd. Vi vil nu dokumentere, at der er råd.

Hvad skal vi konkret foretage os?
- Vi skal mobilisere vores medlemmer på arbejdspladser og i fagforeninger. Vi skal koble os til de sociale og grønne bevægelser. Og vi skal opbygge vores faglige netværk, så de bliver en kæmpe organisatorisk styrke. Dét, at folk i samme branche samler sig og siger: "Hvad gør vi som psykologer? Hvad gør vi som læger? Hvad gør vi som bygningsarbejdere? Hvad gør vi som smede? Hvad gør vi som administrativt personale? Hvad gør vi som undervisningspersonale?". Vi skal finde ud af, hvordan vi får en venstreorienteret politik til at slå igennem i de faglige organisationer, og hvordan vi får valgt venstreorienterede folk ind på tillidsposter på arbejdspladserne, i fagforeningerne og i forbundene. Det behøver ikke at være Enhedsliste-folk. Alle, der er med på forandringens linje, skal vi arbejde sammen med.

Hvad skal vi sige til dem, der ikke tror på, at faglig kamp nytter noget?

- Jeg synes, at nogle af de begivenheder, der har fundet sted i det seneste år, viser, at det faktisk nytter noget. Vi har været med til at opbygge en velfærdsalliance. Det var et fagligt initiativ. Vi sagde til vores kammerater: "Gå ind i bevægelsen og vær med til at kæmpe for bedre velfærd”. Og det lykkedes at få 74 demonstrationer afviklet samme dag. Da forårets overenskomstresultatet blev offentliggjort, sagde vi: "Det er ikke godt nok". Vi understøttede gennem vores netværk, at der blev etableret en kampagne, der sagde nej til øget arbejdstid, højere løn og stop for social dumping. Det lykkedes at få stemmeprocenten, som i mange år har ligget nede omkring 27-31 blandt alle lønmodtagere på det private område, op over 50. Vi endte med en meget større afstandtagen fra overenskomstresultatet end sædvanligt, og i mange forbund blev det jo stemt ned. Det viser, at det giver resultater, når vi engagerer os, argumenterer over for kollegaer og i fagforeningen, og når vi søger tillidsposter.

Vi har mange visioner for arbejdsmarkedet: lavere arbejdstid, højere løn, flere penge i de offentlige kasser, så man kan ordentlig behandling, når man bliver syg. Hvor udspiller den næste store kamp sig?

- Jamen, i øjeblikket er der jo vældig gang i forberedelserne af overenskomst '18, altså alle de offentligt ansattes overenskomst. Her håber vi, at spørgsmålet om arbejdstid kommer til at spille en rolle. Vi har også en forhåbning om, at der bliver fokus på lavtlønsproblematikken. SOSU’er og rigtig mange andre grupper i den offentlige sektor har en meget dårlig løn. Den solidaritet, der ligger i at ville hæve lønnen for dårligt betalte offentligt ansatte, er et af omdrejningspunkterne. Samtidig skal vi huske, at der inden for de senere år er blevet 30.000 færre offentligt ansatte, mens mange flere mennesker, børn og ældre, skal passes og plejes. Det hænger jo ikke sammen.

Kan du sige lidt om, hvilke rolle, vores faglige netværk har spillet dette års overenskomstforhandlinger, og hvilken rolle, de kan spille næste år?

- De faglige netværk og vores fagligt aktive har spillet en rolle, men efter min opfattelse slet ikke i tilstrækkelig grad. Vi er et parti med over 9.000 medlemmer. Vi har registreret 5.000, som er medlem af en fagforening. Vi har godt 700 faglige tillidsfolk. Nogle faglige netværk har allerede meget styrke, andre er næsten lige blevet etableret og har ikke fået fodfæste. Vi arbejder målrettet på at finde de folk, som kan udgøre koordinationsgrupperne i de faglige netværk. Aktuelt bestræber vi os på, at alle vores netværk af offentligt ansatte bliver engageret i forårets velfærdskamp og overenskomstforhandlinger.

Der sidder nok nogle læsere derude og tænker: "Den faglige kamp er vigtig, men puha, hvor er der meget, man skal engagere sig i i det her parti. Kan du sige lidt om, hvad det kræver at være aktiv i sit faglige netværk?

- Ja, der er måske nogen, der siger: "Jeg er først og fremmest engageret i min lokalafdeling – men jeg er også smed. Så jeg deltager i det årlige møde for smede i Enhedslisten." Her kan man så komme med indspark og få viden med hjem til sin arbejdsplads. I første omgang skal alle tilmelde sig deres faglige netværks nyhedsbrev, så de kan følge med i, hvad der bliver diskuteret. Hvis man så har lidt mere tid, kan man tage med til det årlige møde hos f.eks. smedene i Enhedslisten, hente inspiration og give sit besyv med. Hvis man så har endnu mere tid, kan man blive en del af sit netværks koordinationsgruppe, der laver dagsordener og nyhedsbreve.

Når så de faglige netværk for alvor er konsolideret, så skal vi vel også ud i den store verden og få noget mere indflydelse i f.eks. fagforeningerne?

- Helt klart, og det er også en vigtig del af netværkenes formål –  at vi får snakket om, hvordan vi får indflydelse i vores faglige organisation. Hvordan får vi valgt nogle tillidsfolk på RUC, inden for transporten og byggeriet? Vi skal bruge vores styrke til at få talerstole rundt omkring. Et tredje formål med netværkene er at bruge den faglige viden til at styrke Enhedslistens politik. Lad os tage lægenetværket som eksempel: Vi har 90 læger i Enhedslisten, som selvfølgelig ved en masse om behandlingsformer, medicinalindustrien, situationen på hospitalerne og så videre. Lægenetværket bidrager bl.a. med viden til vores sundhedspolitiske netværk, sammen med sygeplejersker, jordemødre og andre medlemmer, der har sundhedsfaglig viden. Dette samarbejde har affødt en sundhedspolitisk konference og vores sundhedspolitiske delprogram. Den form for faglige samarbejde er med til at sikre, at vi ikke blot er det bedste parti, men også det klogeste.

Er der noget, du vil sige på falderebet?

- Ja! Jeg vil opfordre alle vores lokalafdelinger til i hvert fald at sende én repræsentant til den faglige landskonference. At man tager det op på et bestyrelsesmøde og siger: "Vi skal sgu have en med fra Fredensborg, fra Hillerød, fra Vejen, til den faglige landskonference”. Så kan folk vende tilbage til afdelingerne og fortælle, hvad der sker på de faglige fronter.

Find dit eget faglige netværk på org.enhedslisten.dk/parti/faglige-netvaerk

Find info om den faglige landskonference på faglig.enhedslisten.dk

Foto: Velfærdsalliancen

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]