Gå til hovedindhold

Europol-aftale uden tab af selvbestemmelse

Enhedslisten har givet statsministeren mandat til at forhandle en Europol-aftale, der både respekterer undtagelsen fra EU’s overstatslige retspolitik og samtidig sikrer fortsat dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde.

Søren Søndergaard, EU-ordfører

Enhedslistens folketingsgruppe har i fuld enighed besluttet at give statsminister Lars Løkke Rasmusen mandat til at forhandle en mellemstatslig aftale om fortsat dansk tilknytning til Europol på det forlæg, der ligger fra EU-Kommissionen. Foran venter en lang proces, hvor aftalen bl.a. skal til høring i EU-parlamentet og godkendes af Det Europæiske Råd. Men det skal helst ske inden 1. maj næste år, hvor Danmark står til ikke længere at kunne deltage i EU’s fælles politisamarbejde. Det skyldes, at Europol denne dag overgår fra at være et mellemstatsligt samarbejde til at være overstatsligt. Og det var netop Danmarks deltagelse i EU’s overstatslige og centralistiske retspolitik, som befolkningen afviste ved folkeafstemningen den 3. december 2015.

Sejr for demokratiet

For et år siden stemte et flertal i befolkningen – blandt andet efter en omfattende kampagne fra Enhedslistens side – nej til at afskaffe det danske retsforbehold. Det var en stor sejr for demokrati, retssikkerhed og databeskyttelse. Resultatet betød nemlig, at Danmark ikke vil deltage i overstatslige samarbejder på retsområdet, og derfor heller ikke kan være med i Europol, når politisamarbejdet skifter fra et mellemstatsligt til et overstatsligt niveau. Derfor er det positivt, at der nu forhandles en aftale, der sikrer, at dansk politi fortsat kan deltage i samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, samtidig med, at vi bevarer vores selvbestemmelse over retspolitikken.

Spin om registeradgang

Et af temaerne i den offentlige debat har været, i hvilket omfang det danske politi vil få adgang til Europols registre. Flere partier og interesseorganisationer, der sidste år anbefalede at afskaffe retsforbeholdet, har forsøgt at fremstille det, som om det danske politis adgang bliver stærkt begrænset og forsinket. Men det er ikke tilfældet. Dansk politi vil fortsat have den samme adgang til Europols registre. Forskellen er alene, at søgningerne i fremtiden vil blive udført af dansktalende ansatte i Europol, hvor det i dag er en ansat i politiet, der udfører søgningerne. De Europol-ansatte vil lige som i dag være til rådighed døgnet rundt hele året rundt og vil kunne behandle hasteforespørgsler fra dansk politi på fuldstændig samme måde som i dag. Så ikke meget nyt der. Påstanden om, at Danmark vil blive et helle for sex-krænkere, slavehandlere og narkotika-smuglere, hvis ikke vi accepterede endnu et skridt mod EU-staten, har vist sig uden hold i virkeligheden.

Fortsat Schengen-modstand

Et andet tema i debatten har været EU-Kommissionens krav om, at en aftale skal bygge på fortsat dansk deltagelse i Schengen-samarbejdet. Dybest set er det et helt usagligt krav, da f.eks. Storbritannien er fuldt medlem af Europol uden at være medlem af Schengen. Heldigvis er den praktiske betydning af denne forudsætning for en aftale meget begrænset. I bund og grund betyder det blot, at vi ikke kan forlade Schengen (og EU) uden at det får konsekvenser for aftalen om Europol. Så hvis der en dag skulle blive flertal for at trække Danmark ud af Schengen (eller EU), så skal den foreliggende Europol-aftale genforhandles. Det skulle den nu nok alligevel. Så den tid, den sorg. For det forhindrer på ingen måde Enhedslisten i at fortsætte vores kamp mod det Fort Europa, som Schengen-systemet er en integreret del af.

En anden vej er mulig

Siden folkeafstemningen har ja-siden overvejet, hvordan den kunne underminere nej-flertallet og vinde en ny folkeafstemning om afskaffelse af retsforbeholdet. I den forbindelse har deltagelse i Europol været udset til det brækjern, som skulle skaffe flertallet hjem. Derfor kommer det også flere af ja-partierne meget på tværs, at det nu rent faktisk ser ud til lykkes at få en mellemstatslig aftale med Europol uden afgivelse af suverænitet.  Bogstavelig talt så flere af dem ud, som om de lige havde spist en sur citron, da resultatet foreslå. Men for os andre er det godt. Fordi det viser, at et mellemstatsligt samarbejde er muligt. Og at mere og mere magt til EU ikke er den eneste løsning på ethvert problem – heller ikke grænseoverskridende kriminalitet.

Foto: Rory Hyde (CC BY-NC-SA 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]