Gå til hovedindhold

EU er klar med en oprustningsplan

’Europæisk handlingsplan for forsvarsområdet’, hedder en ny plan fra EU-Kommissionen, der skal styrke den europæiske våbenindustri. Dermed er kursen sat mod oprustning i EU-regi.

Rina Ronja Kari og Marie Hyllested Meyle

Formålet med handlingsplanen, som blev lanceret den 30. november, er at styrke den europæiske våbenindustri, der angiveligt ’lider’ under ineffektivt samarbejde og fragmentering. Og våbenindustriens indflydelse på planen er tydelig. Blandt andet er et af fokuspunkterne i planen at styrke netop våbenindustrien.

Helt konkret går kommissionens plan ud på at oprette en fond, at fremme investeringer i forsyningskæder i industrien og at styrke det militære fællesmarked. Fonden kommer til at bestå af en ledelse, hvori repræsentanter fra militærindustrien skal sidde sammen med repræsentanter fra kommissionen, medlemslandene, udenrigskommissæren og forsvarsagenturet.

Råd til våben – men ikke til velfærd

Fonden har to omdrejningspunkter. Det ene er at afsætte midler til forskning i militærteknologi. Det andet handler om at indsamle medlemslandenes penge til våbenindkøb for at kunne købe fælles ind og ‘få mere for pengene’.

Militærforskningen står i 2017 til at få tildelt cirka 185 millioner kroner, mens der frem til 2020 skal bruges knapt 670 millioner kroner. Efter 2020 regner kommissionen med at øge budgettet til 3,5 milliarder kroner om året.

De penge, kommissionen vil bruge her, kommer fra EU’s almindelige budget og bliver således ekstra udgifter til militærindustrien. Det er altså de penge, vi bliver ved med at få at vide, at vi ikke har. De penge, vi ifølge EU ikke har råd til at bruge på velfærd. De skal nu bruges på forskning i og udvikling af militærindustrien.

Militærkapaciteten skal øges for medlemslandenes egne penge. Kommissionen forventer, at der bruges ca. 37 milliarder kr. årligt, blandt andet på våbenindkøb.

Ud over fonden vil kommissionen give Den Europæiske Investeringsbank mulighed for at investere i de førnævnte forsyningskæder. Banken bruger normalt penge på at skabe beskæftigelse og begrænse effekterne af klimaforandringerne. Men nu skal en del af budgettet altså bruges på at udvikle og forbedre våbenindustrien.

Et våbenkapløb lurer

Alt dette kommer efter kommissionsformand Junckers årlige tale om unionens tilstand, hvor han udtrykte, at der er ‘brug for et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer’. Her fremlagde Juncker også et ønske om et fælles militært hovedkvarter i EU, samt EU-ejet militærudstyr.

Med Danmarks forsvarsforbehold står vi heldigvis en armslængde fra den værste del af pakken – udviklingen af et fælles militær. Vi bidrager heller ikke med penge, der går til projekter under forsvarsområdet (bortset fra de generelle administrationsomkostninger).

Men generelt er handlingsplanen et kæmpe skridt væk fra idéen om nedrustning og hen imod et oprustningskapløb og en egentlig EU-hær. For når EU’s militære budget i handlingsplanen flere gange sammenlignes med Ruslands, USA’s og Kinas, og når EU-parlamentet ønsker, at mindst to procent af medlemslandenes BNP skal bruges på forsvaret, så er det et utvetydigt signal om, at EU ønsker at kunne konkurrere med de andre på militære muskler. Det har vi set før i historien, og resultatet er altid det samme: Man kan ikke bombe sig til demokrati og fred, men derimod til ufred, krig og ødelæggelse.

Foto: Allied_Joint_Force_Command_Brunssum (CC BY 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Militærbudgetter med vokseværk

NATO ønsker, at alle lande bruger to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på militær og løbende opgraderer med nyt materiel. I Danmark skal der forhandles nyt forsvarsforlig i 2017, og regeringen har meldt ud, at den ønsker at hæve forsvarsbudgettet – men ikke præcis hvor meget. Danmark bruger i øjeblikket 1,2 procent af BNP på militærudgifter, og hvis det skal op på to procent, vil det koste over 15 milliarder kr. hvert år.

Enhedslisten, der ikke er med i forsvarsforliget, ønsker ikke at øge forsvarsbudgettet. Tendensen til øget militærforskning kan vi også observere i Danmark, og vi arbejder på at få kortlagt omfanget. I Enhedslisten vil vi i stedet have flere midler til forskning i fred og konfliktløsning. Det er tidligere lykkedes at få flertal til at øge bevillingerne, men nu er de ved at løbe ud, og det er meget vanskeligt at få flere igennem.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
landskontoret@enhedslisten.dk

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
christiansborg@enhedslisten.dk