Gå til hovedindhold

EU er gift for din tatovering

Fire ud af ti danskere, som får lavet en tatovering, oplever skader. Giftige stoffer i tatoveringsfarver tilskrives en stor del af problemet, men EU forhindrer Danmark i at forbyde de giftige stoffer.

Tobias Clausen, EU- og udenrigspolitisk fagsekretær

Det anslås, at 600.000 danskere har en eller flere tatoveringer. Og tallet er stigende. For det er populært at få en tatovering. I 2009 var 12 procent af den danske befolkning tatoveret. I dag er tallet 20 procent.

Men med de flere tatoveringer kommer også en risiko for, at flere må indlægges med tatoveringsskader. En undersøgelse foretaget af Bispebjerg Hospital i 2012 viste, at fire ud af ti personer med en tatovering har kløe og hævelser i tatoveringen efter tre måneder – og hver femte kan ikke tåle solens stråler på den tatoverede hud. Flere oplever bivirkninger i form af infektioner og i værste fald blodforgiftning eller andre alvorlige komplikationer.

Giftige stoffer i tatoveringsblæk

En stor del af problemet tilskrives den tatoveringsblæk, som anvendes. Der findes nemlig ingen regler i Danmark for, hvilke kemiske stoffer tatoveringsblækken må indeholde. Eller som formanden for brancheforeningen af tatovører, Laug Dorte Romain, for nylig udtrykte det i Politiken:

- Jeg kunne tatovere dig med autolak, og der ville ikke være nogen myndigheder, der ville komme efter mig. Ingen gør noget. Det er jo tåbeligt og totalt uansvarligt.

Tatoveringsfarverne kan være fyldt med bakterier eller skadelige og allergifremkaldende stoffer. 65 af de mest anvendte farver er tidligere blevet undersøgt af Miljøstyrelsen, og resultatet viste, at mange af dem indeholdt giftige og i nogle tilfælde kræftfremkaldende stoffer.

På specialklinikken for tatoveringsskader på Bispebjerg Hospital oplever man således ugentligt at få patienter ind med skader i forbindelse tatoveringer. Men sådan behøvede det ikke at være.

EU stopper forbud

Brancheorganisationen for de danske tatovører, Forbrugerrådet og læger har i årevis råbt på stramme regler for indholdet af tatoveringsblæk. Derfor var det også ventet med spænding, da den socialdemokratisk ledede regering i 2013 tog initiativ til nye regler, som forbød de giftige stoffer i tatoveringsblæk. Men reglerne trådte aldrig i kraft. EU mente ikke, at Danmark måtte indføre nationale regler. Det ville bl.a. stride med EU’s indre marked og varernes fri bevægelighed. En spansk eller fransk blækproducent måtte ikke forhindres i at kunne sælge sine varer i Danmark – også selvom de potentielt indeholdt kræftfremkaldende og giftige stoffer.  Forslaget blev derfor skrinlagt.

Skulle der laves regler på området, måtte de laves på EU-niveau. Miljøstyrelsen vurderer, at eventuelle regler på EU-niveau tidligst kan være på plads i 2021.

Pres fra Enhedslisten virker – måske

Regeringen har gjort det klart, at den ikke agter at gøre mere i sagen.  Enhedslisten har derfor stillet beslutningsforslag i Folketinget om, at det oprindelige forbud skal gennemføres, uagtet om EU vil tillade det eller ej.

Ved førstebehandlingen af forslaget stod det klart, at kun Alternativet støttede Enhedslistens forslag. Kort før den afsluttende afstemning i Folketinget i begyndelsen af juni stormede miljø- og fødevareminister Esben Lunde (V) imidlertid op på talerstolen og bad om, at afstemningen blev udskudt.

Han havde netop modtaget en SMS-besked fra Miljøstyrelsen med nye oplysninger. Noget tydede på, at andre EU-lande var lykkedes med at indføre et lignende forbud. 

Folketinget afventer nu en redegørelse fra miljø- og fødevareministeren om sagen.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]