Gå til hovedindhold

EU er en privatiserings-motor

Der hersker i EU-toppen ingen tvivl om, at privatisering er godt og skal fremmes på alle tænkelige måder. Vi ser resultatet i en lang række forskellige pakker, og arbejderne oplever konsekvenserne tydeligt på egne kroppe. EU's tiltag spænder bredt over blandt andet jernbanepakker, post-direktiver, vandprivatiseringer, liberalisering af tjenesteydelser og landespecifikke henstillinger.

Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Nogle af de tydeligste eksempler på EU som privatiseringsmotor er jernbanepakkerne og postdirektiverne. I den nyeste jernbanepakke er indskrevet et direkte krav om, at togdriften skal være fuldt liberaliseret fra 2020 – med mindre vi kan bevise, at den offentlige operatør gør det billigere. Det er en fuldstændig ignorering af erfaringerne fra flere lande, som allerede har liberaliseret togdriften med rigtig dårlige erfaringer.

I Storbritannien er det blevet et folkekrav at nationalisere jernbanedriften igen. Et krav, som Labour netop kunne bruge op til parlamentsvalget i juni på grund af det kommende Brexit. Og som kommer efter, at liberalisering har betydet dårligere service, dyre billetter og dybt frustrerede arbejdere, som gentagne gange har strejket på grund af elendige arbejdsvilkår og bekymringer for sikkerhed.

Postdirektiverne har mødt stor modstand i blandt andet Norge, som med en socialdemokratisk regering planlagde at nedlægge veto. Det nyeste postdirektiv betyder nemlig, at der skal ske en fuldstændig liberalisering af postuddeling. Det betyder, at de private kan svinge ind og snuppe de gode opgaver, som man kan tjene penge på, imens yderkantsområderne risikerer at blive grusomt glemt.

Den økonomiske styring

EU har også mere indirekte håndtag at bruge, når de vil fremme privatiseringen. I forbindelse med den omfattende økonomiske styring af medlemslandene har vi set adskillige forsøg på at få mere privatisering igennem. Værst i Grækenland, hvor blandt andet en privatisering af vandforsyning står højt på EU’s dagsorden. Også andre lande har fået såkaldte henstillinger om at gennemføre privatiseringer af forskellige offentlige services.

Konsekvenserne er til at mærke. Med privatiseringer følger ofte dårligere vilkår for arbejderne, samtidig med, at forbrugerne står dårligere. Retten til rent drikkevand burde f.eks. være et grundprincip, men med privatiseringer har vi set dyrere vand og dermed, at de fattigste kommer voldsomt i klemme.

Fri bevægelighed

Det grundlæggende princip i EU er som bekendt den frie bevægelighed – også for tjenesteydelser. Enhver virksomhed fra et EU-land skal som udgangspunkt have ret til at levere tjenesteydelser i et andet EU-land. Det gælder også f.eks. tandlæger og sundhedstjenester.

Grundtanken er, at de private virksomheder skal have alle muligheder for at tjene penge. Profitten skal på private hænder, alt i mens det offentlige efterlades med gælden. Dette grundprincip er traktatfæstet i Lissabontraktaten, som en væsentlig hjørnesten i EU, og lader sig derfor ikke sådan ændre.

Foto: Olivier Hansen

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]