Gå til hovedindhold

Et opgør med arbejdskraftens frie bevægelighed

EU’s krav om fri bevægelighed må ikke gå forud for gode vilkår på arbejdsmarkedet, mener arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen.

Mikael Hertoft, Rød+Grøn

Arbejdskraftens frie bevægelighed er en af de fire søjler, der bærer EU. Frihed til at tage job, hvor man vil, lyder forjættende. Men den øgede konkurrence mellem arbejderne sætter hårdt tilkæmpede rettigheder under pres.

- Konsekvensen er, hele brancher bliver ramt af social dumpning, også kaldet løntrykkeri. For med den frie bevægelighed er det muligt at fyre et lokalt murersjak og erstatte det af et østeuropæisk, der accepterer lavere løn og længere arbejdstider, forklarer Finn Sørensen.

- Østeuropæere ansat på udstationeringskontrakter – dvs. kontrakter fra hjemlandet – følger hjemlandets løn- og arbejdsvilkår og er kun underlagt to lokale regler: De skal følge mindstelønnen i det land, hvor de arbejder, og de skal have overtidsbetaling. Det er jo ikke meget.

Fri bevægelighed ikke i sig selv et problem

Over for EU kommer de rettigheder, den danske fagbevægelse har kæmpet for, til kort.

- EU-domstolen har flere gange forhindret fagforeninger og samfund i at kræve ordentlige løn- og arbejdsvilkår. På den måde er de frie overenskomster og konfliktretten sat ud af spil. Domstolen har også afgjort, at landene i EU ikke må lovgive sig ud af problemet. Da Luxembourg vedtog en simpel lov – at udenlandske arbejdere skal følge de lokale overenskomster og love om arbejdsmarkedet – sagde domstolen nej.

Finn Sørensen skynder sig at understrege, at han skam ikke ønsker at stavnsbinde EU’s borgere.

- Vi vil på ingen måde afskaffe EU og EØS-borgeres ret til at søge arbejde på tværs af grænser. Men betingelsen for at få arbejdet skal være en ansættelseskontrakt godkendt af arbejdsmarkedets parter. På den måde sikrer vi, at alle arbejder på overenskomstmæssige vilkår, forklarer han. Det er et simpelt krav, men i Folketinget bliver det afvist med ét eneste argument: Det må vi ikke for EU!

Brug for opgør med EU’s regler
Finn Sørensen mener, at vi er nødt til at tage et grundlæggende opgør med EU's regler. 
- Langt fra alle arbejdsgivere er platugler. Men der foregår grov udnyttelse inden for landbruget, skovbruget, gartneriet, på restauranter og hoteller, i byggeriet og i rengøringsbranchen, påpeger han.
- Det får vi ikke bugt med, før vi gør op med EU’s princip om, at den frie bevægelighed går forud for faglige og sociale rettigheder. Det har den europæiske fagbevægelse indset, og derfor foreslår de en social protokol, så faglige og sociale rettigheder modsat i dag vejer tungest. Det er et godt forslag. Men det kræver enstemmighed mellem EU-staterne at ændre traktaten, og foreløbig har ikke én eneste regering fremsat kravet.

Enhedslisten står ikke helt alene
I Folketinget er der ikke megen hjælp at hente.
- Danske socialdemokrater støtter en social protokol, når de deltager i møder i den europæiske fagbevægelse. Men når Enhedslisten foreslår det i Folketinget, stemmer de imod. Alternativet er endnu mere pro-EU. Jeg har slet ikke hørt dem kritisere reglerne om den frie bevægelighed. DF er kritiske, men skyder skylden på de udenlandske arbejdere, selvom hovedfjenden er skruppelløse arbejdsgivere, fortæller Finn Sørenen.

- Men uden for Christiansborgs mure ser det anderledes ud! Mange fagforeninger er meget aktive på det her spørgsmål, og vi har stor opbakning til vores synspunkter i befolkningen. Så vi arbejder videre. Der er ting, vi kan gøre også inden for EU’s regler – fx kæmpe for arbejdsklausuler, kædeansvar og ID-kort i byggebranchen. Vi skal bare have Folketinget med.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]