Gå til hovedindhold

Et lægeperspektiv: At slå folk ihjel vil påvirke enhver

Debatten om aktiv dødshjælp handler også om, hvilke opgaver læger skal påtage sig, mener Lægeforeningen, der efterspørger bedre information om mulighederne for at hjælpe døende. 

Sarah Glerup, Rød+Grøn

- Grundlæggende mener vi, at det ikke er lægens opgave at slå patienterne ihjel. Vores opgave er at hjælpe, drage omsorg, lindre og – hvis vi kan – helbrede. Det skal patienten altid kunne have tillid til.

Sådan lyder svaret fra formand Andreas Rudkjøbing på spørgsmålet om, hvorfor Lægeforeningen opponerer mod at legalisere eutanasi eller assisteret selvmord.

Svære kår for saglig debat

At nogle af foreningens medlemmer, særligt de yngre, har en anden indstilling, overrasker ham ikke:

- Her ligner læger resten af befolkningen. Jeg skal ikke kloge mig på, hvorfor holdningen til aktiv dødshjælp er aldersgradueret, men det er nok problematisk at bede yngre, raske mennesker om at forholde sig til sygdom og handikap, der er fjernt fra deres liv nu og her. Især når spørgeskemaerne sjældent er værdineutrale, men typisk opstiller et kontrastfyldt scenarie, hvor aktiv dødshjælp præsenteres som det gode og barmhjertige alternativ til lidelse. På den baggrund er det svært at føre en saglig debat.
Som eksempel nævner formanden, at modstillingen af ”aktiv dødshjælp” og ”passiv dødshjælp” er misvisende, fordi læger allerede i dag har pligt til aktivt at hjælpe døende.

- Vi må aldrig bare se passivt til, og vores rammer for at handle er vide: Vi kan lade være med at igangsætte behandling, vi kan standse behandling, og vi kan lindre smerter eller give beroligende, selvom det fremskynder dødens indtræden.

Arbejde og retssikkerhed

Andreas Rudkjøbing mener ikke, at den eksisterende lovgivning bringer læger i juridiske gråzoner.

-  Jeg mener ikke, at der er gråzoner. Men kendskabet til de muligheder, som ligger i lovgivningen, kunne være bedre – måske også i lægestanden.
Karakteren af de opgaver, som lægers og andet sundhedspersonale skal kunne påtage sig, er til gengæld på spil i debatten om aktiv dødshjælp.

- Det vil afgjort påvirke lægers arbejdsliv, hvis aktiv dødshjælp bliver legaliseret. Overlæge Ole Hartling [tidligere medlem af Etisk Råd, red.] bringer i sin bog om aktiv dødshjælp en samtale med en hollandsk læge, der har udøvet eutanasi nogle gange. Men én gang sagde han nej – fordi det skulle foregå på hans egen datters fødselsdag. Det, synes jeg, er sigende! At slå folk ihjel påvirker selvsagt enhver, men kan blive et særligt ubehageligt ansvar at få som læge eller sygeplejerske, hvor man jo har valgt en profession, der går ud på det diametralt modsatte.

Frygt for social slagside
Andreas Rudkjøbing er foruden at være formand for Lægeforeningen forsker i ulighed i sundhed ved Københavns Universitet. Og han frygter, at aktiv dødshjælp kan få en social slagside.

- Jeg er bekymret for, at svage patienter vil overveje aktiv dødshjælp i højere grad end andre patienter, fordi de føler sig til besvær, at de belaster deres familie, deres sundhedsvæsen… Det er et uhyggeligt aspekt, siger han og uddyber:

- Normalt bryder jeg mig ikke om den slags glidebaneargumenter, men om aktiv dødshjælp ved vi, at i alle de lande, hvor man har indført det, rykker grænserne sig hele tiden. Så her er der dokumentation for, at glidebanerne og den sociale ulighed, der kan følge med, er en realitet.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]