Gå til hovedindhold

Enhedslisten og organdonation: Kroppen som gave – aldrig som vare

Hvordan kan Enhedslisten ønske sig flere organdonorer – og alligevel være imod at lade alle være donorer, til de aktivt framelder sig? Rød+Grøn har haft vikarierende sundhedsordfører Peder Hvelplund i krydsilden.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Hver 14. dag dør en dansker, fordi vi mangler organdonorer. Det er en af grundene til, at regeringen har bedt Etisk Råd om at overveje at indføre formodet samtykke, så man som udgangspunkt er donor fra det øjeblik, man bliver myndig, indtil man selv aktivt framelder sig. I dag er det omvendt – man skal selv aktivt tilmelde sig.

Hvorfor er formodet samtykke en dårlig idé?

- Organdonation er en god idé, for det redder menneskeliv. Men det er afgørende, at retten til at bestemme over egen krop ligger hos borgeren. Staten skal ikke disponere over dine organer. Derfor er det godt, som det er i dag, hvor du selv skal give samtykke, og det skal dine pårørende også.

Hvis selvbestemmelse er afgørende, så er det vel problematisk, at pårørende også skal give tilsagn og kan ændre din beslutning?

- Jo, det er rigtigt. Men det at bestemme over din krop indebærer, at du informerer dine nærmeste om din beslutning. De bliver jo påvirkede af den. Og som regel vil det jo være sådan, at har man taget diskussionen med sine pårørende på forhånd, så går de ikke imod ens beslutning.

Ved formodet samtykke kan man aktivt framelde sig. Det er vel stadig selvbestemmelse?

- Problemet i dag er, at mange ikke tager stilling. Det må som udgangspunkt betyde, at de ikke er villige til at afgive deres organer.

Når kun én ud af fem er tilmeldt donorregistret, selvom fire ud af fem bakker op om organdonation, så har mange vel blot glemt at tilmelde sig?

- Vi kan se, at informationskampagner får flere til at tilmelde sig, så nogle har tydeligvis ikke taget stilling. Det afgørende er imidlertid ikke, hvor mange der står i donorregistret, men hvor mange, der har taget stilling sammen med deres nærmeste. For så behøver de ikke stå noget sted for at donere. 

Hvorfor er det et problem at give staten råderet over vores organer – vi går vel ud fra, at hjernedødskriteriet er indiskutabelt?

- Det er et principielt spørgsmål om, at kroppen ikke skal være en vare. Når man krydser principielle grænser, så bevæger man sig ind på en glidebane, hvor man hele tiden vil kunne diskutere graden af, hvornår folk så må bestemme over deres egen krop? Folketinget har f.eks. lige diskuteret, om vi kan bruge organer fra Kina, selvom de kan stamme fra dødsdømte, der ikke selv har givet samtykke.

Men organer fra Kina kommer vel kun på tale, fordi vi selv er dårlige til at skaffe donorer?

- Det er rigtigt. Vi tror bare på, at problemet skal løses gennem debat og informationskampagner. I forbindelse med en handleplan fra 2014, som vi netop har fået afrapportering fra, blev der igangsat et forsøg med nudging – dvs. folk bliver spurgt, om de har taget stilling, når de besøger f.eks. borger.dk. Vi kan se, at den metode virker og faktisk får flere til at registrere sig som donorer.

Skal man sende folk et brev, når de fylder 18, og spørge, om de vil være organdonorer?

- Ja, det kunne man godt overveje. Så længe det er baseret på en frivillig model, hvor man kan vælge helt at undlade at tage stilling.

Fotograf: Hans Ravn

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]