Gå til hovedindhold

Tags

Én undskyldning kommer sjældent alene

I august gav statsminister Mette Frederiksen endelig Godhavnsdrengene og andre tidligere børnehjemsbørn den officielle undskyldning, de havde ventet så længe på. Sagen er dog ikke den eneste, den danske stat har på samvittigheden, og meget tyder på, at der er flere undskyldninger på vej.

Anna K. Jørgensen, Rød+Grøn

Rød+Grøn har set på tre andre grupper, som har været udsat for statsautoriserede svigt og overgreb, og som også bør have en undskyldning.

De grønlandske børn

I 1951 blev 22 grønlandske børn i alderen 5-8 år fjernet fra deres familier og sendt til Danmark. De skulle være en del af en ny grønlandsk elite, og idéen var, at børnene skulle lære at tale og opføre sig dansk, for efter et år at vende tilbage til Grønland som rollemodeller under parolen ”én nation, ét sprog”. Da børnene vendte tilbage, kom de dog ikke tilbage til deres familier, men endte på Røde Kors’ børnehjem i Nuuk, hvor familierne kun fik lov at komme på besøg. Formålet var at holde dem væk fra den grønlandske kultur og sørge for, at de bevarede det danske sprog. Seks af børnene blev bortadopteret til danske familier i Danmark og så aldrig deres biologiske familier igen. Kun 6 af de 22 børn lever endnu.

Under årets folkemøde på Bornholm gjorde Mette Frederiksen det klart, at hun har i sinde at give de 22 grønlandske eksperimentbørn en officiel undskyldning. Hun venter dog på en historisk udredning om sagen, som forventes færdig 1. juni 2020.

Kvinderne på Sprogø

Kvindeanstalten på Sprogø blev grundlagt i 1923 og lukket i 1961. Omkring 500 piger uden anden diagnose, end at de var ”moralsk åndssvage”, blev anbragt på øen gennem årene. De skulle lære at styre deres temperament og seksualitet, som var afvigende fra samfundets forestilling om, hvad det ville sige at være en ’god pige’. Anstalten havde også til formål at virke afskrækkende på resten af samfundet. Mange kvinder på Sprogø – og i resten af samfundet – blev tvangssteriliseret med udgangspunkt i den racehygiejne, der var udbredt i lægevidenskaben på den tid. Man ønskede simpelthen ikke, at piger, der ikke var ’kyske’ og ’føjelige’, skulle videreføre dårligt arvemateriale. I alt 11.000 danske kvinder blev tvangssteriliseret i årene mellem 1934 og 1967. I 2018 afviste daværende socialminister Mai Mercado at give en undskyldning til de mange kvinder, der blev tvangssteriliseret i statens varetægt.

Sideløbende blev også ”moralsk åndssvage” mænd, som man mente udgjorde en trussel for samfundet, anbragt på Livø og i mange tilfælde kastreret for at forhindre videreførelse af dårlige gener.

Børnene på Sjælsmark

Selvom de statsautoriserede omsorgssvigt ofte bliver omtalt som noget, der hører fortiden til, har flere på det seneste fået øjnene op for forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark. Sjælsmark er et center for afviste asylansøgere, der ikke kan sendes tilbage til dér, hvor de er flygtet fra, og det sidste års tid har særligt børnene fået ekstra opmærksomhed, da en dreng blev nægtet broccoli i centrets kantine. Per maj 2019 bor der 141 børn på Sjælsmark, og ifølge en rapport fra Røde Kors opfylder mindst 6 ud af 10 børn på Sjælsmark kriterierne for at få en psykisk diagnose. I forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne kom det med, at forholdene for familierne på Sjælsmark skal forbedres.

Foto: theirhistory (CC BY-NC-SA 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Vil du vide mere om svigtene?

De grønlandske børn

Bog: ”For flid og god opførsel” (Helene Thiesen, 2011)

Film: ”Eksperimentet”, (Louise Friedberg, 2010)

Kvinderne på Sprogø

Podcast: ”Karoline, journal 5305” (Politiken Podcast)

Bøger: ”Letfærdig og løsagtig – kvindeanstalten Sprogø 1923-1961” og ”Defekt og deporteret - Ø-anstalten Livø 1911-1961” (Birgit Kirkebæk)

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]