Gå til hovedindhold

Dødens købmænd

Verden fik i 2014 sin første aftale om kontrol med våbenhandel, men de stærke økonomiske interesser i salg af dødbringende teknologi holder fortsat liv i konflikter verden over.

Christian Juhl, udviklingsordfører

350 milliarder dollars. Så stor en årlig omsætning regner man med, at de globale våbenhandlere har. Samtidig er verdenslandenes militære udgifter nået op på svimlende 1.700 milliarder dollars om året. Det svarer til hele 2,6 procent af det globale BNP.

Amnesty anslår, at der findes 875 millioner lette våben i verden, at de hvert år forårsager en halv million dødsfald, og at de er årsag til 90 procent af drabene på civile i krig. De våben er blandt andet i omløb, fordi nogen har en interesse i at tjene på salget af dem.

Første internationale aftale om våbenhandel

I 2014, efter 20 års tilløb, trådte verdens første internationale våben-handelstraktat (ATT) i kraft. Den er blevet underskrevet af 130 lande, ratificeret af 82 – herunder Danmark – og kun Nordkorea, Syrien og Iran stemte imod traktaten i FN.

Traktaten påbyder landene at undersøge, hvor de våben, som sælges, kan havne, og hvad våbnene skal bruges til.  Det fastslås, at en stat ikke skal sælge våben, hvis der er risiko for, at de vil blive brugt til at begå folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, angreb mod civile og andre krigsforbrydelser.

Det var de gode nyheder. De dårlige nyheder er, at traktaten blev udvandet, inden den blev vedtaget. For eksempel er spørgsmål om ammunition skrevet helt ud af teksten. Og kontrollen med, at traktaten overholdes, foretages af et sekretariat i Geneve, der starter op med blot tre medarbejdere. De kommer til at stå over for kæmpe udfordringer.

Traktaten fungerer dårligt i praksis

Verdens tre største våbenhandlere, USA, Rusland og Kina, støtter ikke traktaten. USA har ganske vist underskrevet den, men det er en tom gestus, idet senatet på forhånd har meldt ud, at det ikke vil stemme for at ratificere den.

Ikke blot USA, men også Storbritannien, Tyrkiet, Sverige, Frankrig, Tyskland og Italien eksporterer i strid med traktaten både droner, bomber, torpedoer, raketter og missiler for milliarder til Saudi-Arabien. Med de våben bomber den saudisk ledede militære koalition civile mål i Yemen, hvilket på nuværende tidspunkt har kostet over 35.000 mennesker livet.

Selvom FN’s Sikkerhedsråd i 2015 har vedtaget en våbenembargo, der forbyder al våbenhandel med ISIL, har terroristerne fortsat erhvervet nye våben og frisk ammunition, specielt fra Sudan. Mange af disse handler er formidlet gennem finansielle transaktioner og institutioner i EU og i USA.

Der er med andre ord langt igen, før traktaten fungerer effektivt. Græsrødder – i form af stærke og aktive fredsbevægelser – samt forskning i fred og nedrustning, har altså fortsat en afgørende rolle at spille, hvis staterne skal stilles til ansvar for deres handlinger.

Foto: 21st International defence industry exhibition (CC BY-ND 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Vil du vide mere om våbenhandel? Så se filmen ”Shadow World”

Den halvanden time lange dokumentarfilm 'Shadow World', der havde dansk premiere i november, afdækker, hvordan international våbenhandel med politiske ledere som mellemmænd er drivkraft bag krig.

Gennem interviews med whistleblowers, efterforskere, anklagere samt insidere fra både militæret og militærindustrien får vi indblik i en verden med et gennemkorrupt demokrati, der løber stærkt efter den næste fede våbenaftale.

Filmen bygger på Andrew Feinsteins bog 'The Shadow World - Inside the Global Arms Trade' fra 2011 og kan anbefales, hvis man ønsker et dybere indblik i våbenindustrien.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]