Gå til hovedindhold

Det er svært at regne på forebyggelse

Vi ved for lidt om forebyggelse i Danmark. Og de ting, vi faktisk ved, mangler der politisk vilje til at handle på, mener professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Forebyggelse er som regel dyrt her og nu, men skulle gerne betale sig på sigt. Hvis det langsigtede perspektiv blev medtænkt i budgetterne, ville sundhedsudgifter måske se anderledes ud? Rød+Grøn vil spørge en ekspert, men så snart vi får Jakob Kjellberg i røret, ændres interviewets præmis:

- Det forsøger vi skam allerede at tage højde for. Vores modeller er lige så avancerede som Skatteministeriets. Vores udfordring er en anden: Hvilke tal skal du putte ind, hvis du ikke ved, om noget virker?

Vi mangler forskning i forebyggelse
Vi ved, at inaktivitet, overvægt, rygning, alkoholoverforbrug og stress gør folk syge. Men vi aner ikke, hvordan vi påvirker disse faktorer, forklarer han.

 - Vi kan sagtens få folk til at motionere i få måneder, men hvordan fastholder vi vanen? Vi har f.eks. undersøgt, om bedre legepladser i skolerne gjorde børn mere fysisk aktive. Det var ikke tilfældet. Selv efter virkelige intensive indsatser som dem, folk får i programmer som ”Livet er fedt” eller ”U-turn”, falder langt hovedparten tilbage i det gamle spor, siger Kjellberg.
- Sundhedsøkonomer er grundlæggende hæmmet af, at vi mangler evidens for forebyggelse, så vi kan regne på gevinsterne. Det er nemmere at gøre med medicin, for her er der investeret helt andre midler i forskningen. Medicinalindustriens økonomi afhænger jo af, at de kan fremlægge data, der viser, at deres produkter virker. Måske kunne vi hente meget mere på forebyggelse – det er bare ikke undersøgt, for der er ikke finansiel interesse i at gøre det!

Ansvaret overlades til danskerne

Ifølge professoren prioriterer staten heller ikke forebyggelse i tilstrækkelig grad. For Danmark har tradition for at overlade ansvaret til den enkelte borger.

- I f.eks. Sverige påtager staten sig et større ansvar gennem forbud og afgifter. I Danmark nøjes vi med at stille oplysningerne til rådighed, og så må folk selv finde ud af resten. Tag rygning som eksempel: Danmark har ikke ligefrem været foregangsland for rygeforbud! Og cigaretter er billige. Prisen er stort set, som da jeg var barn, selvom købekraften i mellemtiden er øget voldsomt.
Lige præcis afgifter og forbud har dokumenteret effekt. Men her mangler den politiske vilje.
- Den type forebyggelse er gratis eller meget billig, så finansiering er ikke problemet. Vi ved også, hvem der reagerer effektivt på afgifter og forbud – nemlig den brede gruppe af dårligt stillede. Der er ingen tvivl om, at vi ved at overlade et stort ansvar til den enkelte øger den sociale ulighed i sundhed.

Vi kan skabe bedre sammenhænge

Man bliver ikke optimistisk af at tale med Jakob Kjellberg. Ud over upopulære afgifter og forbud har han svært ved at pege på effektive metoder til at forebygge, at folk bliver syge. Til gengæld har han bud på, hvordan vi forhindrer, at syge folk bliver endnu mere syge, så f.eks. diabetes ikke bliver til koldbrand:

- Vi kan gøre rigtig meget for det, der kaldes ”sekundær forebyggelse”, hvis vi skaber bedre behandlingsforløb på tværs af kommuner, almen praksis og sygehuse. I dag går der kassetænkning i de her ting. Hvis vi tænkte mere på sammenhænge, så kunne vi sikre den rigtige behandling fra starten og dermed kortere indlæggelser, færre genindlæggelser og færre komplikationer.

Jakob Kjellberg er professor i sundhedsøkonomi og ansat som programleder for sundhed i KORA. Han er oprindeligt uddannet i York.

Jakob Kellberg

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]