Gå til hovedindhold

Tags

Debat

Beklagelse: Debatoplæg var en fejl

Redaktionen

I sidste nummer af Rød+Grøn blev der bragt et debatoplæg af Mai Villadsen, Pelle Dragsted og Line Barfod. Oplægget præsenterede idéer til, hvordan vi kan ændre Enhedslistens organisatoriske funktion op til årsmødet. Det er der mange forskellige holdninger og idéer til, og derfor skulle vi ikke have ladet oplægget stå alene men have bragt det som almindeligt debatindlæg på maks. 2.000 tegn inkl. mellemrum. Vi vil ikke på nuværende tidspunkt fortsætte med at bringe flere oplæg eller artikler om emnet, men redaktionen vil præsentere diskussionen journalistisk.

Vi beklager fejlen.

Uambitiøst årsmøde med tungt klimaaftryk

Anne Overgaard Jørgensen, Østerbro, Marie Espensen, Blågård, Mads Paulsen, Amager Øst, Anton Thomsen, Amager Vest, Annika Holm Nielsen, Østerbro, Gunna Starck, Indre by

Det er med enorm skuffelse, vi har fundet ud af, at et lille flertal i hovedbestyrelsen har besluttet, at menuen til næste årsmøde til oktober ikke skal være vegansk. I stedet skal det være overvejende vegetarisk – hvad det så helt præcist betyder? Det er uambitiøst og bagstræberisk, at vi som grønt parti ikke stiller os tydeligere på klimadagsordenen, der kun får mere og mere opbakning p.t.

Vi er nødt til at indse, at animalsk produktion skal reduceres betragteligt og hurtigt, hvis vi skal opfylde Paris-aftalens klimamål. Og vi er nødt til at indse, at vi som parti må opbygge en praksis, hvor veganisme er normen. Vi er nødt til at vise, at man fint kan få velsmagende og billig mad samt mælk i sin kaffe uden at bruge animalske produkter.

Der er heldigvis stadig god tid til årsmødet, så vi håber, hovedbestyrelsen ændrer sin beslutning - og vi gentager sidste års succes med et vegansk årsmøde.

Klimapolitisk foregangsland

Rolf Czeskleba-Dupont, Lejre

Tak for sammenfatningen af klimaplanen i 10 nedslag (R+G 109, s.11). Jeg vil anbefale at bruge nr. 8 til at vende tilbage til EL's kritik af CO2-regnskaber, der skjuler CO2 fra skov-biomasse. Op til udskrivelsen af valget i 2015 var det lykkedes især for Per Clausens vedholdende indsats at overbevise selv borgerlige politikere om, at statens CO2-regnskaber snyder på vægten. Med valget bortfaldt dog det ikke-færdiggjorte arbejde med at skrive betænkning. Tilbage står at gå videre med kritikken – også på regionalt og by-niveau, f.eks. når over ¼ af den påståede CO2-reduktion for at blive 'CO2-neutral' i et område kommer fra biomasse-afbrænding. CO2-udledningen herfra har bureaukratiet simpelthen sat lig nul. Men på skorstenen kan det måles, at udledningen fra afbrænding af træpiller og skovflis er der. Og den er større end fra fossile brændsler – og hentes først hjem efter årtiers eller århundreders skovvækst. Klimarådet har advaret imod det. Skovene er ved den nuværende udledningstakt i fare for at tippe til netto-udledning af CO2.

Nedslag nr. 8 siger: ”De fleste virksomheder får i dag gratis CO2-kvoter og skal derfor ikke betale for deres forurening.” Netop dette sker med kraft- og varmeværker, som er omstillet til fyring med skovbiomasse. Her tages glæderne på forskud ved at påstå, at disse enorme CO2-mængder i tide vil blive genbundet i skovvækst. Nej, når biomasse-udledningerne ikke tælles med som forurening her og nu, har vi et free-rider-problem. Danmarks Statistik har også erkendt det. De kan ikke tage luftige ideer om fremtidige reduktioner med i de årlige opgørelser.

Nedslag 8 fortsætter: ”Det skal ændres, så også industrien skal betale for at forurene.” Træpiller er et industriprodukt. Derfor bør hele varekæden pålægges afgifter svarende til den forurening, der produceres. Når (eller: hvis?) EL på denne måde genoptager sit kritiske engagement, er det et godt bidrag til at Danmark kan være klima-foregangsland. Uden at snyde vores børn og børnebørn.

(Forkortet af red.)

EL, regeringsgrundlaget og de røde linjer?

Hans Jørgen Vad, Aarhus Vest

På årsmødet i 2018 stillede Favrskov, Randers og Århus et forslag, som sagde, at "vi ikke kan være et støtteparti for en .. [ny socialdemokratisk] regering, ligesom vi heller ikke ser nogen mening i at indgå i forhandlinger om regeringsgrundlaget."

Forslaget blev ikke vedtaget, hvilket indirekte kan opfattes som en slags 'carte blanche' til forhandlinger om regeringsgrundlaget. Men denne konsekvens vil jeg dog advare imod at konkludere for vidtgående på.

For efter min opfattelse ønsker det store flertal af Enhedslistens medlemmer ikke en gentagelse af Thorning-tiden, hvor vi endte som et farveløst støtteparti i en forgæves bestræbelse på at "trække regeringen til venstre". Det var jo derfor, at vi i 2015 vedtog, at vores hovedopgave ikke er "at forsøge at sikre små korrektioner af Socialdemokraternes fejlslagne politiske kurs."

I 2011 havde vi ikke behov for at deltage i forhandlinger om regeringsgrundlaget – en fornøjelse, som vi overlod til SF, der jo også fik derefter. Når det sidste år lykkedes at få en slags accept af, at EL kan være en del af et regeringsgrundlag, tror jeg skyldes en masse snak om 'røde linjer' mv., som blev blandet sammen med betingelser for at 'pege på' – og derfor kunne lyde som en skærpet retorik.

Siden er debatten om disse røde linjer dog stort set forstummet, og så vidt jeg ved, vedtog HB heller ikke noget i marts – hvorefter HBs april-møde blev aflyst. Derfor er jeg ikke tryg ved, hvad der kan ske, hvis vores nye folketingsgruppe kommer op i et tårn med Mette F og Henrik Sass uden retningslinjer.

Tanken om, at vi der kan rykke Mette F væk fra DFs racisme og de Radikales nyliberalisme er så urealistisk, at jeg mener vi skal sige det på forhånd – dvs. i valgkampen før valget.

Det vil gøre os mindre sårbare, når det uundgåelige brud kommer, hvor vi må forlade tårnet. For det ligger uden for min forestilling, at vi som i SF skal vente år på, at en 'vikar fra helvede' rager kastanjerne ud af ilden lige før butikken går i opløsning.

Politisk retning – bevægelser og oplysning som omdrejningspunkter

Maja Albrechtsen, FU-medlem og FT-kandidat. Aarhus

Hermed mit indspark til den kommende debat i partiet om retning.

Der er er nogle konkrete fokusområder, vi bør opprioritere i de kommende år. Først og fremmest er der vores indsats i fag-, og bolig- og klimabevægelser. Vi bør kommunikere tydeligt, hvad der historisk er på spil, hvis disse institutioner udhules og udfases, og hvordan regeringens angreb på disse er et frontalangreb på velfærd og retten til at organisere sig og få indflydelse. Det nytter meget lidt at kæmpe for tilbagerulning af 225-timers reglen, hvis man ikke samtidig kæmper for ikke bare at bevare, men også styrke disse bevægelser. Vi bør afsætte ekstra ressourcer til at sørge for, at vores medlemmer er klædt på til at gå ind i arbejdet lokalt – og komme tilbage med værdifuld viden, vi kan bruge i vores politikudvikling. Vi har muligheden for at styrke vores politiske position betragteligt, hvis vi formår at gøre os til primær politisk samarbejdspartner for fremtidens fag-, og bolig- og klimabevægelse. Det bør vi satse på.

Samtidig bør vi være bedre til at prioritere folkeoplysning, uddannelse og kultur. Vi vil stå stærkt med et bredt fokus der inkluderer almindelige menneskers adgang til højskoler, aftenskoler, gratis videreuddannelse, folkeuniversiteter og kulturelle tilbud. Det er ikke bare vigtigt fordi det øger trivsel og giver folk bedre kompetencer, men fordi bred adgang til viden og oplysning vedligeholder en demokratisk og fællesskabsorienteret tilgang til det at være samfundsborger. Hvis man ønsker et samfund hvor folk er engagerede og deltager aktivt i lokalt foreningsliv, bestyrelsesarbejde og organisering, kræver det at man arbejder for at sikre et fundament, hvor de dels har muligheden for det, men også har adgang til oplysning om, hvorfor det er vigtigt. Grundlov, menneskerettigheder og ytringsfrihed er relativt nye begreber, og hvis de tages for givet og behandles med historieløs ligegyldighed risikerer de at ende som en meget lille parentes i historien.

Hvorfor blev debatindlæg bragt som artikel?

Karen Nygård og Poul Krogsgård, Aarhus Vest

I martsnummeret af Rød+Grøn blev der bragt et debatoplæg af Mai Villadsen, Pelle Dragsted og Line Barfod med overskriften “Vi skal have flere med”. Det undrer os, at dette indlæg er optaget som artikel i bladet, og ikke sammen med de øvrige debatindlæg i bladet og med de begrænsninger, der er gældende for længden af indlæg.

Vores undren skyldes også, at indlægget fra Mai Villadsen m.fl. skal ses i sammenhæng med to andre debatindlæg fra 53 medlemmer om “Opråb om mere kant”, og fra Marie Lassen og Lone Degn om “Os, der ønsker lidt mere end kant”.

“Opråb om mere kant” blev sendt til hovedbestyrelsen d. 13. januar 2019 og samtidig offentliggjort i gruppen “Stol på det røde Ø” på Facebook. Indlægget gav anledning til de to andre indlæg fra hhv. Mai Villadsen m.fl. og fra Marie Lassen og Lone Degn. HB besluttede på sit møde d. 19.-20. januar, uden at tage stilling til indholdet i indlæggene, at det var HBs opfattelse, at indlæggene rejser vigtige spørgsmål om partiets fortsatte udvikling, og at de derfor skulle indgå i en højtprioriteret partidiskussion i næste årsmødeperiode.

På den baggrund forekommer det os ejendommeligt, at Rød+Grøn nu bringer det ene af indlæggene som artikel i bladet, uden overhovedet at omtale de to andre indlæg og hvilken sammenhæng, de indgår i. Det er særdeles problematisk, at redaktionen åbenbart mener, at et af indlæggene fortjener en meget bedre eksponering end de to andre.

Vi vil derfor kraftigt opfordre Rød+Grøn til i det kommende nummer også at bringe de to andre indlæg i en tilsvarende opsætning som den indlægget fra Mai Villadsen m.fl. får.

Arbejdsprøvninger

Niels Gjern Johansen, Vesterbro

Jeg har en lille opfordring til, at vores folketingskandidater tager et bestemt emne op under valgkampen.

Flere andre partier har taget vores ide om differentieret pensionsalder til sig, som betyder, at folk med hårdt fysisk arbejde ikke bliver nedslidte, fordi de får mulighed for at arbejde på nedsat tid eller gå tidligere på pension.

Men man kan blive i tvivl om, hvor ærligt disse partiers støtte til differentieret pensionsalder er, når man ser på, hvordan de, som allerede er nedslidte, bliver behandlet.

De bliver trukket igennem årelange og ydmygende forløb, der skal udvikle deres arbejdsevne, selvom lægers undersøgelser siger, at den på grund af nedslidning og sygdom aldrig bliver bedre, og imens må disse mennesker leve af en offentlig ydelse nede omkring fattigdomsgrænsen.

Denne behandling af nedslidte og syge har Folketingets øvrige partier selv skabt, og hvis ikke de vil afskaffe dem, så er det rent hykleri, når de siger, at de vil arbejde for differentieret pensionsalder.

De private virksomheder, som bliver betalt for arrangere og gennemføre disse arbejdsprøvninger, har en åbenlys interesse i, at det ikke lykkes dem at få disse mennesker i arbejde, for så mister de jo en indtægt. Derfor bestræber de sig på, at arbejdsprøvningerne skal være så billige, nyttesløse og lange som muligt.

Alt dette spilder samfundet 50 milliarder på om året, og pengene ville selvfølgelig være bedre brugt på at give trygge og værdige forhold for de mennesker, som har taget det hårde, ensformige og lavt betalte arbejde, hvilket har kostet dem deres gode helbred.

Så kære folketingskandidater, tag også dette emne op og giv de andre partier nogle verbale tæsk for deres hykleri, når I snart skal ud og føre valgkamp.

Et vakuum, der forsvandt

Per Kristensen, Roskilde

Nikolaj præsenterede sin Syrien politik på et møde arrangeret af Konfront.dk d. 27/2. Denne politik bygger på Nato støtte, en FN styrke og støtte fra USA for at sikre kurderne i det nordlige Syrien uden en dialog med Syrien! Derfor må jeg spørge:

Går Enhedslisten ind for en selvstændig kurdisk stat i det nordlige Syrien?

Kan en kurdisk stat oprettes uden at konfliktniveauet i området øges?

Er Enhedslisten et fredsskabende parti eller et parti, der går ind for krig imod folkeretten?

På samme møde udtalte NV at ”Et folk har ret til oprør!” Er der tale om et oprør? Glemmer NV ikke at kurdernes kamp for overlevelse, i denne stedfortræderkrig, er sket imod udenlandsk opbyggede militser i det vakuum den syriske hær efterlod i det såkaldte ”arabiske forår”? Dette vakuum er nu ikke eksisterende, derfor er det kurdisk ledede SDF’s dialog med Assad vigtig!

Videre udtalte NV, at ”Man er nødt til i Syrien konflikten at vælge, om man vil støtte Assad eller støtte kurderne!” Dette forekommer mig at være en kunstigt opsat dilemma. Netop i en konflikt må man tage alle parter alvorligt og fremme dialog! Desværre tydede absolut intet i NV’s gentagne indlæg på en søgen mod fred i området, derimod synes det mig, at kurderne sættes op til en kamp de ikke kan vinde! Er NV forblændet af kurdernes ide om et sekulært, feministisk og økologisk Rojava?

At kurdernes kamp, med USA våben, kan sammenlignes med den danske frihedskamp med våbenstøtte fra England er ikke rimelig! Danmark var besat og frihedskæmperne fik støtte af ligesindede mod nazisterne. USA plejer udelukkende egne interesser og kurderne skal passe på med at lade sig udnytte i det igangværende spil.

Den bedste måde at vise respekt for det kurdiske projekt i Nordsyrien, og undgå flere døde, vil være at kræve alle imperialistiske magter ud af Syrien og presse Assad til autonomi i området! En splittelse af Syrien vil kun gavne USA, Israel og Saudi Arabien.

Skønmaleri

Bent Jørgensen, Vordingborg

Søndagens regnvejr d. 10 februar, indbød til at fornøje sig med Weekendavisens jomfrunalske behandling af Danmarks ansvar og involvering i krige, med vægt på Irakkrigen, både på forside og lederplads. Især lederens signatur "kras", formår at glatte ud i slutningen og nærmest bringe læseren til en opfattelse af et Irak med fred og ingen fare, med det optimistiske spørgsmål: "Kan man endelig forestille sig et bedre Irak end før invasionen ?", men kommer dog til, at det kan man nok ikke. Det bliver da også understreget på Deadline, samme søndag aften, af DR`s korrespondent der fortæller, at alene fra IS, er Irak udsat for ca. 75 terrorbombninger hver måned, samt ca. 15 likvideringer af fremtrædende myndighedspersoner, også hver måned. Så skål til Anders Fogh på hans vinrejse i Sydeuropa, blot synd hvis vinen har en "næse" af blod.

Religion. Måske ikke et ord at være stolte af

Erik Bach-Mose, Holstebro-Struer-Lemvig

Filosoffen Platon sagde, at det er menneskets opgave at blive Gud lig.

Op gennem tiden efter Platon har der været mange sammenslutninger eller sekter, som har haft ønsket. Det nåede også til Danmark, men her var man mere jordnær.

Også dengang var det muligt at gå eller sejle til Egypten, som mange danskere gjorde. Der var ikke noget skriftsprog, og alt var mundtlige beretninger om, hvad de havde set.

De havde også været i en stor by, som hed On – det senere Heliopolis, som nu ligger begravet i sand. Det eneste, som er tilbage, er en minaret, som rager op og stadig kaldes minareten i On.

Danskere, som rejste til Egypten, vidste, at man i On dyrkede en gud, som hed Ra, men som lige så tit blev kaldt Re.

For danskerne var ønsket ikke at blive Platons gud lig, men at blive Re lig i On. Sætningsleddene blev med tiden trukket sammen til ”religion”.

Håndbold er en dansk opfindelse, som vi kan være stolte af, men at ordet religion har dansk oprindelige er der måske ingen grund til at være stolte af.

Styr dig, Skipper!

Bent Knudsen, Randers

Da Skipper lige var blevet valgt til politisk ordfører, var der her i bladet en artikel med overskriften: ”Skipper styrer! ”

Nu er jeg miljø-biolog (Cand. scient. 1978) og har arbejdsmæssigt sejlet med 3 x kutter og 3 x skipper. En kutter har et ”ror” til at afstikke retningen af sejladsen. Hvis roret er i uorden, så er både skib og besætning ”på den.” ”Å hwa´ mæ fangsten”, den udebliver!

Træk dit kandidatur til statsministerembedet tilbage!! Det gavner kun Løkke!

Hvis du virkelig ønsker et grønt Danmark: turbo på Økologi!

Når du optræder i det vigtige tv-medie, - så lad være med hele tiden at blande flygtninge ind i ”klimaproblemet”, EU mv.

Jeg ønsker at EL skal slutte op om Mette Frederiksen – uden at være naive, - men til gavn for klimaet og natur/miljøet.

Drop de akademiske ord

Dennis Baggers Laursen, Brøndby

Cis-kønnet, privilegieblind, queer-feminisme ... Og masser af ligende akademikerord – jeg må forbi ordbogen for at forstå – bruges hyppigt i Enhedslisten.

Jeg oplever, at der i progressive kredse blandt akademikere og universitetsstuderende – primært inden for humaniora og samfundsvidenskab – hersker den opfattelse, at man skal bruge alle disse udtryk for at være ”rigtig progressiv”. Men denne retorik forstås højst af 1 % af befolkningen. For resten af befolkningen virker den fjern, arrogant og uforståelig. Ligesom den sekteriske venstrefløjs interne magtkampe, og brug af tung terminologi i 70’eres studiekredse, gjorde mere skade end gavn; vil jeg påstå, at snak om ”hvide, heteroseksuelle mænd” har have præcis samme virkning i dag.

Som et venstreorienteret parti bør vi være opmærksom på, at al samfundsvidenskabelig forskning viser, at det der afgør hvor ressourcestærk – eller privilegeret – man er, er ens sociale, kulturelle og økonomiske kapital. Du kan godt være en hvid, heteroseksuel mand, og være ressourcesvag; hvis du samtidig er stofmisbruger, ordblind og hjemløs. Eller autist.

Derfor, kære akademiker- og studenterkammerater, et opråb fra en pjalteproletar på Vestegnen: Drop de akademiske ord, i hvert fald ud af til. I har en kæmpe styrke i den indsigt, I har opnået gennem jeres studier. Brug denne viden til at styrke Enhedslistens folkelige fundament, ved at afsløre alle de strukturer i samfundet, der skaber ulighed i samfundet og splittelse i befolkningen; og ikke mindst, at formidle denne viden på en folkelig og forståelig måde!

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]