Gå til hovedindhold

Debat

Hvor var det moralske kompas?
Hans Jørgen Vad, Aarhus

Kandidat-udvalgets liste, som blev vedtaget på årsmødet, vakte så megen utilfredshed, at der blev stillet en alternativ liste, som især mange østjyder støttede. Ændringen gik på, at Marie Gjerding blev rykket til Nordjylland fra Nordsjælland, så der blev plads til Sara Glerup der. Så kunne der blive plads til Anne Hegelund i Århus, som alle ønsker, og Peder Hvelplund skulle rykkes til Nordjylland 2, der passer til hans placering i urafstemningen.

Når utilfredsheden var så stor, skyldes det ikke kun indholdet af kandidat-udvalgets liste, men især den måde som det skete på. For den eneste grund til, at vores liste ikke kunne "lade sig gøre", var at Marie Gjerding ikke ønskede at blive flyttet til Nordjylland. En liste, som ellers vil give en fuld kønsbalance, sikre Anne Hegelund kunne blive i sit (meget velplejede) bagland – og ikke mindst: At Sarah Glerup ikke skulle presses til at tage Østjylland 2.

Det har intet at gøre med, om vi ønsker Sarah herover. Men vi synes, at enhver ved sine fulde fem må kunne se, at det er langt over grænsen at presse hende til det. Og helt urimeligt, at vi ikke vil respektere en muskelsvindpatients legitime ønske om Fyn som den yderste grænse. Hvor er moralen her?

Pointen er ikke specielt at skyde på Gjerding, da ansvaret ligger i kandidatudvalget. For det var her man i to omgange accepterede ikke bare Gjerdings ønske, men også Rosa Lunds. Hun kunne bare sige: Jeg vil ikke til Nordjylland – og det fik lov til at overrule Sarah, som ret beset ikke kan føre en fornuftig valgkamp i Østjylland. Når det er så svært, er det fordi hun pga. sin situation er tvunget til at sove i sit eget hjem.

Men hun fik valget mellem Østjylland og en placering i København, som ikke giver valg. Så selv om vi er lige, så er nogen åbenbart mere lige end andre.

Det gælder også mellem Hvelplund og Hegelund, som fik omtrent samme placering ved urafstemningen. Men sidstnævnte blev flyttet til en kreds, der ikke giver valg. Det lyder ikke vildt feministisk!

Er vi blevet et parti som udfaser folk fra arbejderklassen?
Sejer Folke, Stevns

Jeg tror at vi alle i enhedslisten er utroligt bevidste om de voldsomme politiske forskydninger der sker i befolkningerne i hele den vestlige verden. Oprør mod storbyeliterne. Almindelige jævne folk som ikke vil lade sig regere på den hidtidige måde, og ser sig om efter alternativer - en søgen som både vender sig til højre og venstre -. En søgen som er en ønskesituation for et revolutionært socialistisk parti.

Når vi herude fra provinsen, ser på Folketinget, så ser vi en ekstrem overvægt af akademikere, mest fra polit- eller økonomistudiet.

Bunker af folk som har gået til de samme forelæsninger, læst de samme bøger, og derfor kommer til de samme konklusioner om en nødvendig politik, uanset om de kommer fra Venstre, Radikale eller Socialdemokratiet, og uanset om de er embedsmænd eller politikere.

Der er 2 partier der skiller sig ud fra dette billede. Det er Enhedslisten og DF. Indrømmet at DF har været bedre til at sælge sig på at være den jævne mands talerør, og har kunnet pege på at det er FT medlemmer som kommer fra mange forskellige dele af samfundet, men jeg har da hidtil med stolthed kunnet pege på at vi har en folketingegruppe med f.eks. mere end 20% arbejdsmænd.

2 begivenheder i det sidste år peger på at vi er på vej væk fra den situation. 1. Elektrikeren Jonathan, som iflg. demokratisk afstemning skal vikariere i Folketinget, bliver kørt ud på et sidespor, fordi han iflg. nogen, ikke har været istand til at håndtere journalister (noget man ikke har kurser i på Teknisk skole).

Han skiftes ud med en gymnasielærer. 2. Christian og Finn, som både er dygtige og har meget stor opbakning både blandt medlemmer og vælgere, bliver nedgraderet til fordel for yngre veluddannede akademikere.

Handlinger er som bekendt vigtigere end ord, og med disse 2 handlinger sender vi desværre et tydeligt og umisforståeligt signal til bonderøve og arbejdsfolk over hele landet, om at enhedslisten foretrækker akademikere frem for arbejdsmænd og håndværkere.

100-året for den russiske revolution
Hanne Schmidt, Amager Vest

Jeg kan forstå at Enhedslistens ledelse intet vil gøre i anledningen af 100 året for den russiske revolution. Det er dog udtryk for en historieforståelse uden lige, når samtlige partier og personer som stiftede Ø har rod i socialistiske bevægelser som støttede revolutionen. I et læserbrev har jeg set at Michael Warming fra HB kalder kommunister for en samling forbrydere.

Hvad angår DKP, er det en meget kompleks historie set med nationale øjne, men alt andet lige må vi takke for den indsats, som mange menige danske medlemmer lagde i arbejderbevægelsen og hermed bidrog til fremvæksten af velfærdsstaten og arbejdsforhold.

At Stalin i USSR slagtede og forbød progressive kræfter og blomstrende demokratiske ideer fra perioden, kan umulig fjerne den gæld vi skylder mange af de revolutionære kræfter fra perioden, som efter 1930 blev elimineret. Mange stod for progressive og fornyende ideer indenfor kunst, kultur, videnskab, pædagogik, arkitektur, produktionsformer og nye sociale fællesskaber, ideer som den europæiske venstrefløj bygger på den dag i dag. At HB og muligvis FG ikke mener at vi bør hylde os disse helte i anledning af 100 året, opfatter jeg direkte reaktionært, men ligger vel i forlængelse af en afvisning af socialistiske revolutioner i al almindelighed.

Jeg foreslår HB afholder en række foredrag i løbet af efteråret, hvor vi gennemgår alle de progressive ideer, der kom af revolutionen i perioden 1910-1930 ud fra forskellig temaer, som kan inspirere os til en fortsat kamp for socialisme - også i parlamentet.

Samtidig kunne vi tage temaet op om reformisme, som var et stort diskussionspunkt omkring 1917, og som skilte sådan nogen som os ud fra den socialdemokratiske bevægelse. Det kunne sætte fortid, nutid og fremtid i perspektiv, herunder hvordan vi forholder os til en parlamentarisk situation, hvor man ikke kan tale om et rødt flertal med et neo-liberalistisk socialdemokrati, og et SF der ikke rigtig ved hvad de er, samt et borgerlig grønt parti som Alternativet.

Dette skal ses i lyset af at afdøde sociolog Jørgen Erik Hansen har udnævnt os til at være tidens socialdemokrati. Men som andre har sagt, hvor skal vi som udgør den radikale venstrefløj, som bygger på arven ved splittelsen efter den russiske revolution så gå hen?

Stå last og brast med det syriske folk

Jesper Mührmann-Lund, Horsens-Hedensted

I RG nr. 91, udtrykkes der kritik af Enhedslistens udmelding om det amerikanske angreb på en syrisk luftbase. Angrebet var et svar på den syriske regerings giftgasangreb.

Jeg vil gerne udtrykke min støtte til den udtalelse, da jeg ikke mener, at Folkeretten automatisk indebærer retten til brug af giftgas mod sin egen befolkning. Konspirationsteoretikere mener, det var terrorister, der stod bag. De forklarer dog ikke, hvordan disse angiveligt skulle få luftherredømmet til at gennemføre det angreb. Alt peger på den syriske regering, som i øvrigt også gør sig skyldig i en række andre grove menneskerettighedskrænkelser. Naturligvis bør det undersøges, så man ikke "retter bager for smed", men i praksis er det umuligt.

Uden at jeg af den grund vil hylde USAs krige rundt om i verden, så vil jeg dog sige, at hvis amerikansk ammunition skulle bruges nyttigt, så var det i Syrien på det pågældende tidspunkt.

Assad støttes ikke bare af Rusland, Iran og terrorgruppen, Hezbollah, men også af dele af den europæiske venstrefløj, der ser ham som en modstander af vestlig imperialisme. Ulykkeligvis allierer de sig dermed også med den særlige arabiske udgave af fascismen, som det syriske Baath-parti repræsenterer (man heiler bl.a. ved offentlige møder arrangeret af partiet).

Set i lyset af dette, så må Ehl. stå last og brast med det syriske folk i kampen mod fascismen, som effektivt (med udenlandsk hjælp) har likvideret befolkningens ønsker om demokratiske reformer.

Desuden må kravet om Assads afgang stadig støttes, når en fremtid skal formes i Syrien - ikke af fascismen, eller af udenlandske aktører, men af det syriske folk.

Om typografi og alt det andet

Ditlev V. Petersen, Syddjurs

Per Hørning fra Nordvest svarer på mit forsvar af det ”nye look”.

Romerne havde ganske rigtigt normer for, hvordan en skrift skulle se ud, når den skulle være flot. Men der var rum for variationer. Når man skrev på f.eks. papyrus, var normerne anderledes. Siden da har der været mange meninger om, hvad der er pænt og godt.

En skrift skal måles på dens læsbarhed (forskellige forhold kræver af og til forskellige skrifter). Dernæst på økonomi og æstetik. Selv om ELs nye skrift afviger noget fra de klassiske normer, så er disse ikke ”hugget i sten” (undskyld!). Jeg opfatter ikke afvigelserne som voldsomt forstyrrende. Og den er fin til løbesedler i dårligt lys (modsat f.eks. Times).

At en skrift med ”fødder” (seriffer) er mere læsbar end en skrift uden (grotesk/sans serif) er en fastslået sandhed. Men det er muligvis ikke rigtigt. Et par studerende på DGH undersøgte problemet i 90'erne, og der er ifølge de to ingen forskel. Det er måske et spørgsmål om tilvænning.

Groteskskrifter har ikke større problemer med varierende ordmellemrum end f.eks. antikva (en med ”fødder”). Det mener du da heller ikke? Men fast højrekant giver tit problemer ved smalle spalter.

For mig at se har ”new look” to fordele: Vi har alle adgang til den samme skrift (uden at skulle købe den) og vi er sluppet af med den asymmetriske kurve, ”svung”, som var meget svær at bruge. Jeg kunne også bedre lide taleboble-ø'et, men det fandtes faktisk i to udgaver, så den gamle blev alt for tit brugt ved en fejl. Og dets stil passer med kurven. Man skal ikke forstene.

Jeg er helt enig i, at layout er vores mindste kommunikationsproblem. Vi skal lære at formulere os kort, klart og appetitligt. Det er ikke det samme som platte slogans.

Måske skal vi gøre meget mere ud af at uddanne hinanden inden for kommunikation, ud over meget korte seancer på aktivistfabrikkerne: Hjemmesider, Facebook, video, radio, tekst, tale, tegning, tryk, teater ... Det er svært. En slags længere kurser (gider folk det?) eller ”erfa-grupper i rød retorik og kommunikation”. ”Korrespondancekurser” på web? Bare ikke endnu en Facebook-gruppe, bitte!

Uafhængige Demokrater

Øivind Larsen, Østfyn

Har lige læst om det nystiftede parti. Efter min mening indtager de den position, som Enhedslisten for længst burde have stået på mht. indvandringen. Der er intet positivt perspektiv for DK i at aftage dele af befolkningsoverskuddet fra landene syd og øst for Middelhavet. De overbefolkningsproblemer må landene selv løse, og hvis vi gør det til vores problem undergraver vi livsvilkårene for specielt de underprivilegerede i Danmark.

Lidt i samme boldgade. Jeg har forsøgt at få vores hjemmesideansvarlige i tale – foreløbig uden resultat. På siden forefindes lidt info om partiets holdning til ”Kirke og religion” og ikonet forestiller to bedende hænder. Jeg mener, at vi som minimum skal signalere religionsneutralitet, men for det første viser de to hænder med opadvendte håndflader muslimbøn (de kristne f.eks. folder som bekendt hænderne, buddhisterne lægger håndfladerne sammen..) og for det andet er teksten kikset. Den består af to små kritikpunkter på folkekirken og ét forsvar for islam. Vi må og skal gøre op med den der evindelige tagen-islam-i-forsvar.

Svar til Bent Knudsen

Anja Svart Kofod, Bornholm

Desværre bliver det aldrig bedre. Jeg havde et sæt svigerforældre, der boede på De Gamles By (Kbh. Nørrebro) tilbage fra 2005-2009, og der var ikke ret meget personale, hverken dag eller nat.

Personalet var ubehøvlede overfor mine svigerforældre, blandt andet én dag, hvor svigermor havde tisset i sin ble (inkontinens) og ringede på hjælp, og fik at vide, at den tørrede om lidt. Ergo: Hun blev ikke skiftet, det kom min kone og svigerforældrene med i tv (DR1/TV-Avisen) i 2006.

Så Bent Knudsen, du er ikke alene om at føle dig fortabt; tænker på dig og din situation.

Medlemmerne skal have reel indflydelse
Finn Sørensen, Amager Vest

HB har iværksat en diskussion om en ny strategi i forhold til regeringsspørgsmålet. Den skal foregå i afdelingerne i august-september, hvorefter HB vil opsummere og træffe beslutninger i efteråret 2017. HB ønsker, at vi diskuterer om vi skal stille ultimative krav for at pege på en socialdemokratisk forhandlingsleder ved dannelsen af en ny regering, om vi skal stille ultimative krav til regeringsgrundlaget og om vi skal bebude, at en ny regering vil blive mødt med nogle ”røde linjer” som den ikke må overskride, uden at risikere at blive væltet (af os, ved hjælp af borgerlige stemmer). Det er en vigtig diskussion.  Den er så vigtig, at det ikke bør overlades til HB, at ændre mere end 25 års praksis i dette spørgsmål. Ikke bare fordi det er en gammel praksis. Men fordi en udmelding om, at vi kommer med ”ultimative krav” fuldstændig vil ændre grundlaget at føre valgkamp på. Det vil nemlig medføre, at alle medlemmer og kandidater ustandselig vil blive afkrævet svar på, hvem vi så vil være parlamentarisk grundlag for, hvis ikke for en socialdemokratisk regering, og hvad det er for krav en sådan regering skal leve op til for at blive dannet/undgå at blive væltet. De hidtidige udmeldinger og debatter tyder ikke på, at vi kan give konkrete svar på de spørgsmål – med det resultat at en tilsyneladende offensiv udmelding vil bringe os i defensiven, og at socialdemokrater og SF´er får alt for nemt ved at sætte tvivl ved, om man kan regne med os i kampen mod Lars Løkke. Hvis det er det, vi skal, så gør vi det. Men det må være rimeligt at medlemmerne får reel indflydelse på, om de kan se sig selv i sådan en valgkamp. Derfor bør beslutningen træffes på en delegeretkonference eller et (ekstraordinært) årsmøde. I den tidligere HB var der ikke flertal for at give medlemmerne den indflydelse. Det håber jeg så, der vil være i den nye HB, og at andre, der er enige i det, forsøger at påvirke HB på det punkt.

Donna Mayer er død
Marie Lassen, Aarhus-bestyrelsen

Donna Mayer døde om eftermiddagen tirsdag d. 6.6. Donna blev syg med kræft for ca. halvandet år siden. Hun var i behandling, og det så ud som om, hun ville blive rask, men desværre kom kræften tilbage. Hun var i den sidste tid på hospice, og der døde hun i går stille og roligt med sin søn og en god veninde ved sin side.

Donna var gennem mange år aktiv i Enhedslisten. Hun gjorde en stor indsats i Aarhus-bestyrelsen, som hun var en del af i seks år i træk - bl.a. som kasserer. Donna var også levende optaget af solidaritetsarbejde og international politik. Hun definerede sig som, og var en græsrod.

Donna var en god kammerat. Hun var til at stole på, og hun var ikke bange for at sige, hvad hun mente. Hun var aldrig en del af diverse fløje i Enhedslisten, men afgjorde sin holdning fra sag til sag.

Vi kommer til at savne hende.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]