Gå til hovedindhold

Debat

SKAT

Karl Aage Thomsen, Vanløse

Hvad i det hede hule Skatteuvæsen foregår der i knolden på dem i Skat, der arbejder med de mange mistede milliarder kroner. Hvorfor kan man ikke finde frem til de ansvarlige for milliardfadæsen?

Er det Anders Fogh Rasputin, der ansatte SVEND til dette overkommelige arbejde med at sende pengene ud af Statskassen helt alene?

Det er i hvert fald ovennævnte Anders F.R. med sine Minimalistiske velfærds ideer der formindskede SKATs medarbejdere med mindst 5000, som jo sikkert har skæppet godt i hans slunkne minimalisme. De fleste af de 5000 fyrede skattemed- arbejdere var nok ikke akademikere, men HK-medarbejdere der havde forstand på deres arbejde. Man kan vel ikke give Anders F.R. hele skylden for Skattevæsenets deroute. Både Lars Løkkes og Helle Thornings regeringer hjalp godt med til Skattesystemets sammenbrud, ved at ansætte endnu flere uerfarne akademikere i branchen. Nu har man så ansat 50 flere af slagsen til en løn, der er 3 gange større end HK’erne. Det skal sgu nok hjælpe på landets finanser. Lugter Skattemilliardernes forsvinden ikke lidt af en korruptionsskandale. Mærkværdigt at Pressen ikke er mere interesseret i at komme til bunds i ovennævnte skandale.

Det lugter lige så meget som Regeringens måde at lægge låg på sagen.

Enhedslisten og regeringsspørgsmålet

Hans Jørgen Vad, Aarhus

På årsmødet i 2015 vedtog vi, at det nu var slut med at kikke efter Socialdemokraterne, hvis vi reelt ville lave noget der batter. I stedet skulle vi opbygge en "venstrefløj i sin egen ret" – og baseret på bevægelser udenfor Folketinget.

Dette skifte var særdeles velbegrundet, da strategien med at "trække regeringen til venstre" lå i ruiner efter Thorning-tiden. Hvor dagpengeskandalen for alvor udfoldedes (4.000 udfaldne blev til 70.000), DONG-udsalget og en lærer-lockout, hvor regeringen tabte sin sidste legitimitet.

Skiftet fra SD-trækkeri til folkelig bevægelse udviklede sig i løbet af 2016 foreløbigt til en kæmpe-succes, da det i juni lykkedes at få Løkke-regeringen til at trække omprioriteringsbidraget. Det skete efter græsrodsdemonstrationer i 74 kommuner landet over – og var den første reelle tilbagetog i årevis for den nyliberale offensiv.

Så efter dette burde sagen være klar: Det afgørende er ikke, hvem der sidder i regering, men hvilken bevægelse der er udenfor. Det bør vi sige klart og tydeligt overalt, hvor vi har en platform til det. Og hvor den vigtigste er Folketingets talerstol.

Men selv om det ikke er afgørende, bliver vi alligevel nødt til at have en holdning til det. Og her er min holdning, at vi

1. Foretrækker en SD-regering overfor en borgerlig regering.

2. Men at vi opfatter det som langt mere afgørende, at der mobiliseres folkelige bevægelser ala demoerne den 12. maj i 2016.

3. Og at vi ikke betingelsesløst er en garant for en SD-regering. Både i DONG-sagen og under lærer-lockouten burde vi have haft modet til at sætte regeringen stolen for døren.

4. Skal have en markant kritik af SDs DF-flirt. Det er ingen garanti for velfærd, men kun en garanti for et værdipolitisk højreskred.

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi får vedtaget en præcis holdning til regeringsspørgsmålet på det kommende årsmøde. En holdning, som flertallet af medlemmerne har ejerskab til.

Forsteningsalliancen og EU

Jean Thierry, Nordvest

Forslaget fra de radikale, SF og Alternativet om, at befolkningen aldrig må få lov til at stemme om EU-medlemskabet er ganske udemokratisk og usympatisk. Reelt siger de dermed også, at det altid skal være forbudt at føre venstreorienteret politik i Danmark, fordi vi til al evighed skal være underlagt EU-traktaten.

Det virker ekstra urimeligt set i lyset af, at de radikale for kort tid siden krævede omafstemning om retsforbeholdet, fordi de mente, at Europol-aftalen ikke var acceptabel, selv om de selv stemte for den.

Forsøget på at kortslutte EU-debatten er desværre endnu et eksempel på, at Enhedslisten klart er det eneste venstrefløjsparti i Folketinget, og at partier der på nogle punkter er tættere på os end andre, bestemt ikke er det på andre afgørende områder.

Den såkaldte forandringsalliance kan ikke forandre særligt meget i en god retning, når SF og Å har bundet sig selv fast i EU-kviksandet og forsøger at gøre det samme med hele landet.

Vi må udvikle os selv som det reelle alternativ og hele tiden pege på EU og EU-traktaten som årsag til alle de nedskæringer, tvangsliberaliseringer og overgreb mod det globale syd, som EU og traktaten er skyld i.

Vores evne til at skabe forandringer ligger ikke i at samarbejde med de EU-forblændede partier inde på Christiansborg, men i at være med til at skabe forandringer ude i virkeligheden.

Vi skal også huske, at vi hører sammen med Folkebevægelsen mod EU, meget mere end vi selv tror.

Opløsning af EU uden realistisk alternativ er betænkelig
Lars Schou, Michael Martin Jensen og Tommy Bredal, Langeland, og Peder Meyhoff, Favrskov, og Maya Bruus, Lolland

Hvilket historisk-materialistisk parti fører en idealistisk EU-politik? Det gør EL. Vi mener: Forestillingen om at der efter at nogle EU-lande har meldt sig ud af EU, kan opstå et socialt, grønt og demokratisk samarbejde ml. suveræne stater, er nok desværre ønsketænkning. Vi befinder os jo i et Europa der overvejende er regeret af neoliberalistiske partier, der har genereret EU-integrationen. Hvis nogle lande melder sig ud af EU, vil vi – risikere at Europa splittes i konkurrerende kapitalistiske nationalstater på trods af EL's intentioner. Det er ganske rigtigt at man kan rette ganske meget kritik mod EU, og det er også fint at være idealistisk. Men det er en brøler ikke at indregne konsekvenserne af en politisk anbefaling der kan blive vand på nationalismens mølle.Hvor usikker strategien er, får man indtryk af når man læser EL's repræsentant i Det Europæiske Venstre, Mikael Hertoft, skrive i R+G nr. 87, at EU "skal brydes ned for at give plads til noget andet". Det ku blive Le Pens, Wilders og Martin Henriksens Europa. Dog sagde han 11.2. på På Europapolitisk udvalgs landsmøde at det ikke var aktuelt at kræve udmeldelse af EU. Som noget andet, som alternativ til EU, nævnes ofte Nordisk Råd og Europarådet. Men begge er fjerne fra befolkningerne da de vælges indirekte af de nationale parlamenter. Nordisk Råd kan ikke være et alternativ til EU da det kun omfatter en region. Europarådet er fint som menneskerettighedsdomstol, forhandler og valgobservatør, men kan ikke erstatte EU, da beslutninger kræver enstemmighed mellem alle 47 lande. Så venstrefløjen og græsrødderne ville fx stå uden juridisk opbakning fra EU's fælles miljøpolitik overfor erhvervsvenlige regeringer. EL står uden realistisk alternativ til det trods alt sammenhængende EU, i en situation hvor en nationalistisk opsplitning med systematisk diskrimination trækker op over Europa. For en ordens skyld: dette er intet forsvar for EU. Det er blot en opfordring til at fremstå mere realistiske og troværdige.

Nordisk samarbejde, ja. Nordisk militæralliance, nej
Per Markmøller, folketingskandidat, Lolland

Nikolaj Villumsen har skrevet et svar til mig i R+G omkring en nordisk militæralliance. Det er fint med sådan et svar. Men jeg synes ærlig talt, at svaret er noget tvetydigt.

Valget af Trump kalder på en mere offensiv fredspolitik. Det kalder på en svækkelse af NATO, EU og på en større afstand til USA. Men at det skulle kalde på et nordisk militært samarbejde er ikke logisk. Jeg ved ikke hvad Nikolaj mener med ’visioner for et styrket nordisk forsvarssamarbejde’? Sverige har et militærindustrielt kompleks som venstrefløjen både i og udenfor Sverige altid har vendt sig imod. Det kompleks skal venstrefløjen ikke ligge sig i halen af.

Jeg støtter 100% op bag at de nordiske lande i fællesskab kunne fare ud med en udenrigspolitisk platform, der tilstræber en fredspolitik med en demilitariseret Østersøregion og Arktis samt et atomvåbenfrit Norden. Også et styrket FN i verdenspolitikken kunne være en del af en sådan fredsoffensiv. De bestræbelser vil jeg gerne være med til at kæmpe for som folketingskandidat på Østersø øen Lolland. Lad os komme videre af det spor.

Men opbygning af en nordisk militærbastion af kapitalistiske lande som alternativ til den eksisterende militarisme i vesten vil jeg ikke kunne stå inde for.

Er enig i at vi skal i offensiven for en anden udenrigspolitik hvor Danmark ikke blindt følger USA. Men så dur det ikke at støtte NATO’s sanktionspolitik overfor Rusland. Jeg skal ikke benægte at det svenske Vänsterpartiet støtter den sanktionspolitik overfor Rusland som USA, NATO og EU har orkestreret. Men derfor behøver Enhedslisten jo ikke at gøre det samme. Her er jeg enig med Die Linke i Tyskland og andre solide socialistiske partier i Europa om at sanktionspolitikken mod Rusland er en fejltagelse og udtryk for konfrontationskurs. Og mig bekendt sælger Danmark ikke våben til Putin som Nikolaj antyder.

Verden skal ikke styres af Trump, Juncker eller Putin
Internationalt udvalg, udtalelse vedtaget på vores årsmøde den 25. februar

De kigger hinanden i øjnene og de forstår hinanden – de magtfulde mænd: Trump, Putin, Xi JinPing, Sisi i Egypten, Juncker i EU, Asad i Syrien, Erdogan i Tyrkiet, Netanyahu i Israel osv.

Det er autoritære nationalister, som leder de vigtigste lande i verden i dag. De tjener store penge på at lede deres lande, ja de gør fælles sag med de rigeste i verden, hvor 8 mænd ejer lige så meget som halvdelen af jordens fattigste kvinder og mænd.

Der er NATO topmøde i Bruxelles i maj, hvor Donald Trump kommer og hvor han vil kræve at lande som Danmark og Tyskland fordobler deres udgifter til at købe våben. Han vil have flere atomvåben – og lille Danmark bidrager allerede med at købe F35 kampfly, som ikke kan forsvare landet eller flyve over Grønland, men som er velegnet som langtrækkende bombefly.

Vi opfordrer dig til at demonstrere mod dette topmøde 24-25. maj sammen med mange tusinder af andre.

De gamle udenrigsministre Ellemann og Lykketoft og dagbladet Politiken er forfærdede over Trump og vi deler deres forfærdelse. Men vi deler ikke deres nostalgi efter EU's system og Hillary Clinton.

Højreorienteret nationalisme eller neoliberalt udsalg - hvad er bedst? Det er et valg vi ikke skal hoppe på. Begge dele rummer tørre tæsk til arbejderne, lavere løn, arbejdsløshed, sult og krig.

Det går ikke godt, nej, men den vej som Trump eller EU vil gå kan ikke lade sig gøre. Vi har brug for løsninger der baserer sig på lighed og solidaritet mellem mennesker. Derfor er socialismen stadig alternativet til aggressiv politik, der vil skabe krig og ødelægge det globale miljø.

Internationalt Udvalg er Enhedslistens største udvalg. Vi har flere undergrupper og udvalg som arbejder med Kurdistan, Latinamerika og Palæstina.

Vi fungerer som baggrundsgruppe for Enhedslistens folketingsmedlemmer.

Vi kan bruge flere aktive. Er det noget for dig – så velkommen!

Mellemøsttema

Øivind Larsen, Østfyn

Kammerater på redaktionen! Foreslår, at I overvejer brugen af eksterne skribenter i bladet. Partiorganet skal udtrykke venstrefløj! Vi er næsten 10.000 medlemmer og vi har selvfølgelig højtkvalificerede kompetencer inden for alle områder.

I sidste nr. skrev Jørgen Bæk Simonsen og Ole Wöhlers Olsen i hver sin artikel om nogle af baggrundene for konflikterne i Mellemøsten. De to herrer har andre agendaer end venstrefløj og der er rigelig plads til dem i de borgerlige medier.

Wölers O. forklarede os, at de religiøses forfølgelser og retfærdiggørelse af drab igennem historien, mest blot har været et middel for dem, der søgte økonomisk magt - underforstået at det ikke er mellemøstreligionerne i sig selv, der har fremkaldt al den vold. Som eksempler bruger han korsfarernes plyndringer i Mellemøsten og conquistadorernes indianerudryddelser. Han bruger ikke eksempler fra den ligeledes lange liste af massemord og undertrykkelse i islams udbredelseshistorie. Kan det mon hænge sammen med, at han er konvertit!?

Nyt ”look”?
Ditlev V. Petersen, Syddjurs

Nordvest Afd. spørger i R+G til andre afdelingers opfattelse af vort ”nye look”. Jeg har ikke diskuteret det med andre i min afdeling, men jeg kan da nævne mit eget indtryk. Jeg er en knarvorn, halvgammel Jeronimus med stor interesse for typografi.

Jeg bryder mig slet ikke om glæden ved violet i så store mængder. Det minder om De Radikale! Det giver også associationer til Den Katolske Kirke (og såvel ædruelighed som umådeholden druk). ”Pastelfarverne” på hjemmesiden er irriterende, men ikke alvorligt.

”Det gravide D” har såmænd de klassiske proportioner, som det havde i den romerske quadrata-skrift og også i monumentalis. Intet problem her. Det lille g ser mærkværdigt ud, men de sidste 20 år har det været et krav, at netop g skal se underligt ud, det foreskriver ”tidsånden”. Og det er stadig bedre end det i DSBs Via-skrift.

Skriften generer ikke læsbarheden for mig. Den er ret kompakt, hvilket måske skyldes hensynet til vor glæde ved lange tekster? Men vi skal holde øje med problemer. Brug evt. en større skriftstørrelse.

Det nye Ø generer mig sådan set slet ikke. Men vi skal måske gå mere efter budskaber længere end blot et Ø, og med et billede ved – gerne en god tegning.

Det rigtigt gode ved det nye ”look” er dog, at det er nemmere at benytte for de ”fuskere”, der sidder rundt omkring i afdelingerne. Det er også godt, at vi har adgang til skriften (fontene). Det havde vi også før, men så skulle vi købe Soho (den gamle skrift) selv. Det gamle look med ”svung” var mere kompliceret at udnytte. Det nye forhindrer såmænd heller ikke ”udskejelser”, hvis man absolut vil. Det er bare nemmere at gøre det godt nok.

Så bestået herfra. Man spar på den violette.

For en folkelig feminisme

Louise Hvelplund, Hjørring, Sarah Nørris, Esbjerg, Else Kayser, Aarhus, Rasmus Østergaard, Aalborg, Rasmus Vestergaard, Aarhus, Lasse Olsen, Aalborg, Maja Albrechtsen, Aarhus, Daniel Panduro, Frederiksberg

Enhedslistens årsmøde skal vedtage et feministisk program. Et program, som vi har glædet os længe til at vedtage. For selvom vi i Danmark er et af de mest ligestillede samfund, er der ingen tvivl om, at der stadig er masser at kæmpe for: Ligeløn, også i praksis, retten til at definere sig og blive anerkendt som det køn, man føler sig som, samt selvfølgelig en mere ligelig fordeling af arbejdet, både det betalte og det ikke-betalte.

Derfor er vi glade for, at et massivt flertal i hovedbestyrelsen er blevet enige om at indstille et feminismeprogram som vi mener, kan samle bredt i partiet og i befolkningen. Det er ingen hemmelighed at processen frem mod dette programs tilblivelse har været mere end almindeligt rodet, men ikke desto mindre er det dejligt, at det lykkedes hovedbestyrelsen at samskrive to af de stillede forslag til et. For feminisme er ikke kun en sag for minoritetsgrupper. Feminisme er et folkeligt og inkluderende projekt, som alle køn vinder på og skal kunne involvere sig i og identificere sig med.

Formålet med vores feminismeprogram må aldrig være at opridse, hvad vi mener om alle tænkelige og utænkelige forhold. Dels vil det betyde, at programmet ville blive alt for langt og usammenhængende, og dels ville det betyde, at der ikke bliver rum for løbende politikudvikling. I stedet mener vi at feminismeprogrammet skal udstikke den overordnede vision for vores feministiske politik: En inkluderende, folkelig og forandrende feminisme.

Det betyder også, at partiets feministiske politik skal kunne forstås af alle. Dette kan være en sværere øvelse, end man lige tror, men det må være et krav at vi gør vores politik forståelig. Vi mener, at dette er lykkedes i Hovedbestyrelses bud på et feminismeprogram.

Feminismen er et fantastisk frigørende projekt. Det er ikke et projekt, der kun ser sig selv i opposition til det, vi ikke kan lide, men også et projekt der har en positiv og inkluderende vision for, hvordan vores samfund skal indrettes. Den vision og den kampgejst, mener vi, gennemsyrer Hovedbestyrelsens programforslag.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]