Gå til hovedindhold

Dankortet – fra fælles gode til pengemaskine

Dankortet er et godt eksempel på, at fælleseje er godt for samfundet og den enkelte. Sammenlignet med andre lande kan danskerne betale med et kort, uden at det koster en bondegård, og man kan bruge Dankortet langt de fleste steder.

Frank Aaen, tidl. finansordfører

Gennem mange år var det helt gratis at bruge Dankortet. Bankerne, der betalte driften af kortet, sparede til gengæld på, at de ikke skulle håndtere fysiske penge. Det kostede mange bankfunktionærer jobbet, og hvor der for år tilbage var en bankfilial på hvert et hjørne, er der nu en Netto eller en Tiger-butik. For bankerne var det en god forretning.

Fællesejet af selskabet bag Dankortet, Nets, var af en lidt særegen type: Næsten 200 banker – herunder Nationalbanken – var ejere. Derfor kunne selv den mindste fælleskasse i Vestjylland fortsat betjene sine kunder, selv om de flyttede til København. Dankortautomaterne og terminalerne var fælles – til stor irritation for de store banker.

Usynlige gebyrer

Dankortet har siden etableringen i 1983 været til gavn for både forbrugerne og virksomhederne. Da Dankortet stort set havde et monopol, var det afgørende, at der var en stærk lovgivning på området, så bankerne ikke bare kunne skrue prisen for at bruge kortet i vejret.

Mange gange forsøgte finanssektoren at sætte prisen for at bruge kortet op. Det er delvist lykkedes at få butikkerne til at betale (og dermed er en del af driften væltet over på forbrugerne i form af dyrere varer), men Dankortet er fortsat den billigste betalingsform.

Desværre har flertallet i Folketinget tilladt Nets at blive til en pengemaskine. Mens gebyret for at bruge Dankortet fortsat er under kontrol, tjener Nets tykt på de automatiske betalinger via Betalingsservice. Det er en milliardforretning, og meget smart kan forbrugerne ikke se, hvor meget det koster at bruge Betalingsservice. Dem, der skal have betalingen, betaler. Kun hvis man ser på Nets’ årsregnskab, kan man se, hvor mange penge de tjener på elektronisk at flytte penge fra en konto til en anden. De tjener også, når Dankortet bruges på internettet. Her er gebyret større end i butikkerne. Nets driver også Nem-ID og E-boks og er aktiv i de andre nordiske lande.

Milliardbonus til lederne

Nets’ muligheder som pengemaskine blev illustreret, da bankerne i 2014 solgte selskabet til to amerikanske kapitalfonde samt ATP for 17 milliarder kr. Da selskabet blev børsnoteret i 2016, var værdien steget til 30 milliarder kr. I slutningen af 2017 sælges Nets videre til en anden amerikansk kapitalfond for over 33 milliarder kr.

Den sum skal jo forrentes, så man kan være sikker på, at gebyrerne får endnu et hak opad – betalt af forbrugerne. Ikke alene er det enorme summer, Dankortet sælges for. Ledelsen i selskabet har også scoret ufatteligt mange penge. I forbindelse med børsnoteringen blev der lavet et såkaldt incitament-program, der gav 70 ledende ansatte to milliarder kr. tilsammen. Direktøren, Bi Nilsson, tjente alene over en halv milliard kr. – udover månedslønnen. Det er helt uhørt i dansk sammenhæng.

Desuden er der et stort problem med datasikkerhed. Med en amerikansk ejer er der fare for, at de amerikanske efterretningstjenester kræver adgang til de mange personfølsomme oplysninger, der er i Nets’ systemer. Det må regeringen sikre, ikke kan ske. Flere partier står bag det krav.

Foto: Dankort pressefoto

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Nye regler for Dankortet

Enhedslisten har i flere omgange foreslået, at Dankortet skulle overtages af Nationalbanken. Desværre uden held. Nu er den eneste mulighed at stramme lovgivningen og tilsynet med, hvor meget, der skovles ind på at formidle penge. Og det haster. Den aftale, der i dag trods alt sætter en grænse for gebyret på Dankortet, udløber i 2020. Inden da skal nye regler på plads, og de bør også omfatte f.eks. Betalingsservice.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]