Gå til hovedindhold

Aktiv dødshjælp i kroner og øre

Danskere, der ønsker aktiv dødshjælp, må betale tusindvis af kroner for at rejse til udlandet. Men også i lande, der tillader dødshjælp, spiller økonomi en rolle.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Tre europæiske lande tillader eutanasi, dvs. aktiv dødshjælp af den type, hvor en læge giver patienten den dødbringende sprøjte. Holland og Belgien legaliserede eutanasi i 2002, mens Luxembourg kom til i 2009.

Danmark: Økonomi og adgang til dødshjælp

Danskere med ønske om aktiv dødshjælp rejser imidlertid typisk til Schweiz, hvor den type aktiv dødshjælp, der kaldes assisteret selvmord, er tilladt. Her udskriver lægen en dødbringende pille, som patienten indtager på egen hånd. I Danmark er begge former for dødshjælp forbudt.

Danskerne kan hente hjælp fra bl.a. den schweiziske forening Dignitas, der siden 1998 har hjulpet mere end 1500 udlændinge med at få aktiv dødshjælp. Prisen løber op i mere end 85.000 kr., der går til bl.a. husleje, medicin, papirarbejde, bedemand og hjemsendelse af urnen. Mennesker med dårlig økonomi kan ganske vist få rabat, men udgifterne er under alle omstændigheder så store, at en vellønnet akademiker har væsentlig lettere ved at rejse til Schweiz end en lavtlønnet lagerarbejder. Det danske forbud, der tvinger danskere til udlandet, medfører altså samtidig, at adgangen til aktiv dødshjælp bliver afhængig af den enkeltes ressourcer og dermed ulige.

Oregon: Økonomi og ønsket om dødshjælp

Økonomi spiller også ind i lande, hvor aktiv dødshjælp er tilladt. Det gælder f.eks. i den amerikanske delstat Oregon, der legaliserede assisteret selvmord i 1994. Her er adgangen til aktiv dødshjælp ikke afhængig af formue, men ønsket om dødshjælp er tilsyneladende, for årsrapporter viser stigende efterspørgsel blandt borgere uden privat sygesikring. Hvor det fra 1998-2012 gjaldt 35 procent, gjaldt det 56 procent i 2013. Et stigende antal patienter angiver desuden, at ønsket om at dø skyldes økonomiske omkostninger ved behandling (fra 2,7 procent i perioden 1998-2012 til 5,6 procent i 2013) eller frygt for at ligge sine nærmeste til last (fra 12 procent i 1998 til 49 procent i 2013). Udviklingen er sammenfaldende med, at Oregon har skåret drastisk i hjælpen til ældre og borgere med handikap.

I Danmark kan man drage en parallel til mennesker, der får sygdommen ALS og skal tage stilling til, om de vil have respirator. Uden respirator lever man sjældent mere end fem år. Med respirator kan man leve længe, men vil være afhængig af hjælp døgnet rundt. I Danmark er såvel respirator som hjælperordning skattefinansieret, så økonomisk kapital betyder ikke noget for valget. Det gør derimod kulturel kapital ifølge en undersøgelse fra 2010, der viste, at høj uddannelse og interesse for kultur øger sandsynligheden for, at et menneske med ALS vælger respirator og dermed et længere liv til.

Sygdom vs. handikap som baggrund for dødshjælp

Fysiske symptomer som kvalme eller ubærlige smerter, der ikke kan dæmpes medicinsk, fremhæves som eksempler på, hvorfor nogle mennesker ønsker aktiv dødshjælp. Her kan det danske forbud måske medføre, at særligt folk med dårlig økonomi må lide unødigt meget og unødigt længe.

Rent statistisk er det dog oftere handikap end sygdomssymptomer, der får folk til at vælge aktiv dødshjælp. I f.eks. Oregon anfører kun 28 procent af patienterne smerter som en årsag. På begge sider af Atlanten er de absolut hyppigste begrundelser knyttet til fysisk afhængighed. I Oregon angiver 93 procent ”tab af autonomi”, 89 procent angiver ”tab af muligheden for at deltage i fornøjelige aktiviteter” og 73 procent begrunder ønsket om at dø med ”tab af værdighed”. Lige præcis disse konsekvenser af afhængighed kan afhjælpes via adgang til f.eks. hjælpemidler, handikaphjælper og ordentlig ældrepleje. Her spiller økonomi atter ind.

Foto: Margaret WoodsMoore (CC BY-NC 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]