Gå til hovedindhold

Ligelønnen 25 år efter

Kommentar bragt i bl.a. Aktuelt og Politiken, februar 2001:

Af Jette Gottlieb, Enhedslisten

Ligelønsloven fylder 25 år. Man kunne ønske sig, at der var grund til at sige tillykke med det.
Men desværre er virkeligheden, at vi ikke er kommet nærmere reel ligeløn mellem mænd og kvinder i de 25 år. Faktisk er det gået den gale vej de seneste år.

Årsagerne er mange, men først og fremmest afspejler det, at de såkaldte kvindejobs stadig ikke bliver lønnet efter fortjeneste. Oveni hatten kan kvinder, f.eks. indenfor plejesektoren og i industrien, så se på, at deres arbejdsmiljø bliver ringere og ringere. Nedslidning af hænder,
arme, skuldre og ryg er hverdag for tusindvis af kvinder, og sammenhængen med udliciteringer af den offentlige service er åbenlys.

Uligelønnen er ikke kun et kvindeproblem, men fører til modsætninger og splittelse på den enkelte arbejdsplads og mellem de forskellige fag. Derfor er kampen for ligeløn et anliggende for både mænd og kvinder, og netop det faglige sammenhold vil kunne gøre ligelønsloven til virkelighed.

Det er meget begrænset, hvad lovgivning kan betyde. Alligevel vil jeg benytte lejligheden til at støtte Ove Hygums forslag om, at der skal være åbenhed om de ansattes lønninger. Virksomhedsledernes hemmelighedskræmmeri skal væk som en første forudsætning for, at de ansatte kan slås samlet for lige og højere løn.

Det kunne være en ide, at partierne i Folketinget gik i spidsen og indførte ligeløn mellem de
ansatte på partikontorerne. Det har vi i Enhedslisten – uanset om man er folketingsmedlem eller sekretær. Og det vil være et signal, hvis andre partier fulgte efter, om, at det ikke bare er snak, når ligelønnen lovprises af politikerne.

Loven om ligeløn

Når loven om ligeløn nu har 25 års fødselsdag, er der grund til at gøre status og den første konstatering er jo, at der er ikke ligeløn i Danmark i år 2001. Tværtimod er lønforskellene blevet større i de senere år.

Det gælder om al lovgivning, der griber ind i arbejdsgivernes ret til at lede og fordele, ansætte
og fyre, at den er nem at omgå.

Arbejdsgiveren kan altid sige, at der var alle mulige andre grunde til, at kvinden ikke fik lærepladsen, at lønnen var lavere, fordi hun udførte andre opgaver, at hun blev fyret først, fordi det passede bedst til virksomhedens tarv.

Lønforskellene mellem mænd og kvinder findes både indenfor den enkelte faggruppe, og mellem faggrupper, hvor den væsentligste forskel er om der er flest kvinder eller flest mænd i faget. . De kvindelige tømrere får ikke lavere løn end deres mandlige kolleger – som regel da. Men det er typisk at de ikke går nær så meget på akkord, så set over tid, har de såmænd nok en lavere årsløn alligevel. Men hvorfor tjener en tømrer mere end en lædersyerske.
Eller en sygeplejerske eller en pædagog? Uddannelsen er lige lang, der er det samme økonomiske afsavn i læretiden.

Sagen er, at det, der reelt bestemmer, om der er ligeløn et sted, er graden af sammenhold og solidaritet mellem kollegerne. Her har kvinderne historisk haft et dårligere udgangspunkt end mændene. Dét at være fagligt aktiv er ikke rigtigt kvindeligt, selv om det er blevet mere accepteret i dag, end det var tidligere.

Det er nok på det offentlige område, at ligelønsloven i første omgang fik lidt betydning. Til
gengæld er det også på det offentlige område, den nu er under det største pres. Resultatløn, individuel løn o.s.v. er et massivt angreb på muligheden for at sikre ligeløn. Endnu værre bliver det de steder, hvor der er hemmelighedskræmmeri om lønnen, så lønnen bliver en individuel sag mellem arbejdsgiveren og den enkelte ansatte. Derfor er det et vigtigt, at der bliver indført åbenhed i lønregnskabet, som en forudsætning for, at man samlet kan slås for højere
(lige-)løn.

Loven om ligeløn og en eventuel lov om løn-åbenhed er redskaber, der kan bruges i kampen for ligeløn – og ligebehandling. Men det er slet ikke nok.I sidste ende vil kun den faglige solidaritet, hvor man samlet kæmper for lige forhold for unge og gamle, mænd og kvinder, indvandrere og indfødte, i kollektive overenskomster, kunne forhindre uligeløn. Ellers kan
det være ligegyldigt, om vi har en lov om ligeløn eller ej.

I 25-året for ligelønslovens indførelse er det åbenlyst, at der skal gøres meget mere, hvis vi vil sikre ligeløn på de danske arbejdspladser. Det er ikke bare en sag for kvinder, og i øvrigt er det også kun arbejdsgiverne, der har glæde af uligelønnen.

Torsdag, 1. februar 2001 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]