Gå til hovedindhold

Vil du være med i Enhedslistens konflikt-team?

Enhedslistens søger en række nye medlemmer, der har lyst til at arbejde frivilligt med konflikthåndtering i partiet. Konflikt-teamet (også kaldet K-team) går sammen med Center for Konfliktløsning om at uddanne nye konfliktvejledere til Enhedslisten.

K-teams opgave bliver i den kommende tid - foruden konflikthåndtering - at formidle konfliktfaglig viden og holde oplæg og workshops i lokalafdelinger, udvalg og på seminarer. Du vil blive klædt på til at forstå dynamikken i konflikter, og du vil lære, hvordan man kan involvere medlemmer i at håndtere konflikter på en konstruktiv måde. Kurset bliver et heldagskursus lørdag d. 3. november på Fyn.

En god konfliktmægler er én, der kan lytte, og som interesserer sig for mennesker og relationer. Man skal være tålmodig, vedholdende og tillidsvækkende, og man skal være i stand til at holde en nogenlunde neutral position. Man skal desuden være indstillet på at arbejde med emnet over en længere periode. Det er en fordel at kende partiet godt, og der lægges desuden vægt på, at der en vis spredning i teamet hvad angår køn, alder, geografi etc.

Der er fem medlemmer af det nuværende K-team, og vi søger 6 nye medlemmer, så der bliver i alt 11 personer i K-teamet. Foruden konflikthåndtering og oplysningsarbejde mødes K-teamet et par gange om året og udveksler erfaringer og sparrer med hinanden.

Er du interesseret i at være med, skal du skrive en motiveret ansøgning til [email protected] senest den 9. oktober 2018. I din ansøgning vil vi gerne høre hvem du er, hvad du har af erfaring med at indgå i konflikter, hvorfor du kunne tænke dig at deltage i K-teams arbejde, og i hvilket omfang du forventer at deltage i det videre arbejde.

Hvis du vil vide mere om K-team og det kommende arbejde, er du velkommen til at kontakte Anne Rasmussen (koordinator for udvalget, [email protected]) eller Jeppe Rohde (landskontorets kontaktperson, [email protected]).

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]