Gå til hovedindhold

Der har i de senere år været mange tegn på, at flere og flere danskere har ”ondt i sjælen” og rammes af forskellige former for psykiske lidelser. Den seneste befolkningsundersøgelse fra 2017 viser en stigende andel med et dårligt mentalt helbred og et højt stressniveau. Det gælder ikke mindst unge kvinder og personer uden for arbejdsmarkedet. Der er kønsforskelle og sociale forskelle i risikoen for at blive ramt, men stress er udnævnt til et stort folkesundhedsproblem.  I alt 10% af den voksne befolkning angav i 2017 at lide af en længerevarende psykisk lidelse.

Flere unge søger hjælp til at klare en uddannelse og såvel psykologer som psykiatere oplever større pres på behandlingssystemet. Angst, depressioner og nye diagnoser som spiseforstyrrelser, ADHD, funktionelle lidelser, kronisk træthedssyndrom m.m. rammer flere og flere. Lidelser som kan få store konsekvenser for den enkelte, hvis man ikke længere magter at klare dagligdagen.

Hvad er årsagerne ? Flere har peget på konkurrencesamfundet med de stigende præstationskrav og en ideologi, som gør den enkelte ansvarlig for egen lykke. Hvor meget ved vi?

For Enhedslisten er det centralt, at de psykiske lidelser bliver opprioriteret i sundhedssystemet såvel som i forebyggelsen.

På dette møde vil en række fagfolk med lang erfaring inden for emnet gøre os klogere på, hvordan vi kan forstå, behandle og forebygge forskellige former for dårligt mentalt helbred. Formålet er at få et solidt fagligt grundlag for en diskussion om den fremtidige sundhedspolitiske indsats i bredeste forstand for bedre mental sundhed.

Fire fagfolk vil give et oplæg:

Tidl. overlæge Bo Netterstrøm om stress, overlæge Peter Arlien-Søborg om funktionelle lidelser, psykolog Julie Kordovsky om unges trivselsproblemer samt psykiater Lennart Bjarking om psykiatriske tilstande.

Mødet foregår i Studiestræde 24, 1 sal

De bedste hilsner

Margit Velsing Groth, kontaktperson

Tilmelding senest 20 august til Margit: [email protected]

 

Tidspunkt for begivenhed

Søndag, 15. september 2019 - 10:30 til 16:30

Sted

Studiestræde 24, 1 sal, København

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]