Gå til hovedindhold

Det mener Enhedslisten om dyrevelfærd

Det industrielle landbrug husdyrbrug lægger unødvendige bindinger på husdyrenes muligheder for at udøve deres naturlige adfærd. Husdyrproduktionen skal omlægges til frilandsproduktion i et økologisk jordbrug. Under sådanne omstændigheder har dyrene adgang til frisk luft og mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. det betyder mindre stress, højere sundhed og dermed mindre medicinforbrug.

Dansk pelsyrproduktion i bure skal afvikles. Danmark skal internationalt arbejde for et forbud mdo avl af pelsdyr. Enhedslisten er imod loven om hold af slagtekyllinger, der ud fra enhver standard for dyrevelfærd er totalt uacceptabel.

Dyretransporter foregår i dag under grusomme forhold, som faktisk kan sidestilles med dyremishandling. der skal være forbud mod at transportere slagtedyr længere end til det nærmeste slagteri, og opfedning i udlandet skal standses og erstattes af en udbygning af decentrale slagterier i Danmark.

Alle dyr, der skal sendes ud på længere transporter til udlandet, skal have et obligatoprisk dyrlægetjek, der skal betales af landmanden. Formålet er at fjerne den økonomiske tilskyndelse til at få slagtet danske dyr i udlandet.

Der skal være forbud mod at bruge forsøgsdyr til test af stoffer til ikke-medicinske formål (som fx kosmetik).

Den 11. marts 2002 fremsatte Enhedslisten nedenstående forslag til folketingsbeslutning om ændring af dyreværnslovgivningen (B 82).

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af dyreværnslovgivningen

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer af dyreværnslovgivningen, således at følgende punkter opfyldes:
1. Forbud mod transport af slagtedyr længere end til det nærmeste slagteri og forbud mod transport over 3 timer. Forbud mod transport af produktionsdyr til videre opfedning i over 3 timer (avlsdyr undtaget).
2. Krav om den teknisk muligt laveste grænse for det tilladte antal af ammoniaksvidninger på fødderne af slagtekyllinger.
3. Krav om den teknisk muligt laveste grænse for det tilladte antal af slagtekyllinger, der har problemer med at gå.
4. Forbud mod kupering af halen på slagtesvin.
5. Produktionsdyr skal tilbydes grovfoder og halm.
6. Forbud mod brug af stalde, hvor dyrenes liv trues, hvis ventilationen svigter.
7. Tilladelse til aflivning af produktionsdyr på marken.
8. Plan for afvikling af systematiske drab på nyfødte produktionsdyr.
9. Forbud mod brug af forsøgsdyr til test af stoffer til ikkemedicinske formål.
10. Afvikling af dansk pelsdyrproduktion i bure. Arbejde for et internationalt forbud mod avl af pelsdyr i bure.

Bemærkninger til forslaget
Ad 1
Dyr har ingen interesse i at komme ud at rejse – kun stress. Selv når de bliver transporteret under rimelige forhold, er det kritisabelt med rejser, der er længere end absolut nødvendigt. Der er ingen praktiske grunde til de lange transporter af levende dyr, kun mindre økonomiske gevinster. Dertil kommer risikoen for at sprede husdyrsygdomme til nye regioner. Antallet af transporter af især svin og kalve fra Danmark til opfedning, men også til slagtning i udlandet er et stort problem, der for alvor har eksisteret siden 1997. Ifølge Landøkonomisk Oversigt 2001 fra Landboforeningerne blev der år 2000 sendt 1,4 millioner levende grise ud af Danmark. Der er mest tale om smågrise på omkring 30 kg, der skal opfedes. En mindre del af svinene, ca. 230.000 stk. i år 2001, eksporteres levende udelukkende for at blive slagtet på et udenlandsk slagteri. Kalve eksporteres også levende i stor stil. Ifølge Landøkonomisk Oversigt 2001 var der i år 2000 tale om 66.000 levende kalve, og i den landøkonomiske oversigt skrives der: »En dårlig økonomi i slagtekalvproduktionen har medført en stor eksport af spædekalve til især Holland.« Dertil kommer transport af levende heste og andre dyr til slagtning i udlandet. Eksporten af heste til slagtning i udlandet var i sidste kvartal af 2001 på 470 styk.
Selv om det er de dyr, der transporteres levende til slagtning i udlandet, der har fyldt mest i pressen, så er det eksporten til videre opfedning, der kvantitativt er langt det største problem. Det er et emne, der er blevet talt og grædt meget over, uden at det har fundet nogen praktisk løsning, selv om den ligger lige for: Dyr skal som hovedregel slagtes på nærmeste slagteri eller opfedes i nærområdet.
Desuden bør der for at modvirke spredning af sygdomme genindføres veterinære grænser i Europa. Samtidig er det nødvendigt at vende strukturudviklingen, der til stadighed giver fusioner mellem slagterier, således at der efterhånden er langt imellem dem. Centraliseringen af slagterierne er også sårbar. Hvis et slagteri rammes af bakteriesygdomme eller arbejdsnedlæggelser, er der ikke fleksibilitet nok til, at andre slagterier kan gå ind og overtage slagtningerne. Der har tidligere været frygtelig overfyldte stalde på den konto, både fordi staldene ikke bliver tømt, og fordi dyrene fortsætter med at vokse. Derfor er en tidsmæssig grænse for transport også nødvendig, da afstanden mellem slagterier til stadighed vokser.

Ad 2
I forbindelse med udformningen af lovforslaget til lov om hold af slagtekyllinger fastslog den nedsatte ekspertgruppe i sin rapport, at det er udbredt i slagtekyllingflokke, at store dele af dyrene går rundt med sår fra ætsninger på grund af den høje ammoniakkoncentration i stalden, og at det skyldes, at kyllingerne går for tæt med deraf følgende dårlig strøelse og luftforhold (lovforslag nr. L 156, folketingsåret 2000-01, jf. Folketingstidende, forhandlingerne side 4763, 7339 og 7706, tillæg A side 3764 og 3804, tillæg B side 889 og tillæg C side 663).
Da fødevareministeren har udsat ikrafttrædelsen af reglerne i den nye bekendtgørelse til lov om hold af slagtekyllinger, er det i dag tilladt, at 60 pct. af fødderne hos slagtekyllinger har alvorlige svidninger fra ammoniak i strøelsen, uden at det får konsekvenser; når 80 pct. har ammoniaksvidninger, skal der ske indberetning til pågældende fødevareregion. Det betyder, at der ved stikprøvekontrol af 100 fødder på slagteriet højst må gives henholdsvis 120 point (dvs. 60 pct.) og 160 point (dvs. 80 pct.) af 200 mulige, hvor mærker på trædepuderne fra få og mindre alvorlige svidninger udløser 1 point og mange og alvorlige svidninger udløser 2 point. Fra år 2003 ændres det til 40 pct. og fra 2004 nås niveauet i den oprindeligt foreliggende bekendtgørelse på 20 pct.
Enhedslisten mener, at det afgørende princip må være, at det ikke er acceptabelt at holde dyr under forhold, hvor alvorlige ammoniaksvidninger er et forhold, man forudser og planlægger med, inden man sætter de daggamle kyllinger ind i stalden. Det skal dog heller ikke være sådan, at kyllingeproducenter skal være bange for, at forholdene i flokken ændrer sig i en retning, de ikke kunne forvente, og nogle få dyr således alligevel får mærker fra ammoniaksvidninger. Derfor skal der sættes den teknisk laveste grænse for alvorlige svidninger, og det kan efter forslagsstillernes opfattelse ikke være over 5 pct. af dyrene. Kommer kyllingeproducenterne alligevel op på det niveau, må det udløse drastiske ændringer i staldforholdene i form af en halvering af den tilladte belægningsgrad, eftersom fagfolk netop peger på den høje belægningsgrad som årsagen til ammoniaksvidningerne.

Ad 3
Ekspertgruppen, der udarbejdede en rapport til brug for lovforslaget om hold af slagtekyllinger, jf. ovenfor ad punkt 2, fastslog, at »Et stort velfærdsmæssigt problem for slagtekyllingerne er benproblemer, som bl.a. skyldes deres hurtige vægtforøgelse. … En anden væsentlig medvirkende årsag til slagtekyllingernes benproblemer er høje belægningsgrader, hvor mange kyllinger skal gå sammen på meget lidt plads.« Enhedslisten mener, at det afgørende princip må være, at det ikke er acceptabelt at holde dyr under forhold, hvor benproblemer er en situation, man forudser og planlægger med, inden man sætter de daggamle kyllinger ind i stalden. Det skal dog heller ikke være sådan, at kyllingeproducenter skal være bange for, at forholdene i flokken ændrer sig i en retning, de ikke kunne forvente, og nogle få dyr således alligevel får benproblemer. Derfor skal der sættes den teknisk laveste grænse for mængden af benproblemer, og det kan efter forslagsstillernes opfattelse ikke være over 5 pct. af dyrene. Kommer kyllingeproducenterne alligevel op på det niveau, må det udløse drastiske ændringer i staldforholdene i form af ændring i fodersammensætningen og en halvering af den tilladte belægningsgrad, eftersom fagfolk netop peger på fodersammensætningen og den høje belægningsgrad som hovedårsagerne til benproblemer.

Ad 4
Halens tilstand på svin er en toptunet indikator for, om dyrevelfærden halter, for stressede svin bider i andre svins haler med sår og betændelse til følge.
I stedet for at stille en lang række yderligere minutiøse krav til opstaldningen af slagtesvin kan man skærpe kravet i dyreværnsloven om, at svinehaler ikke må kuperes forebyggende, til at være et absolut krav. I dag er praksis, at en overvejende del af de konventionelle besætninger har svin med kuperede haler.

Ad 5
Der er i dag så mange indikationer af, at groft foder er afgørende for den generelle sundhed og specifikt med hensyn til modstandsdygtigheden over for salmonellainfektioner, at det er på høje tid at skride ind med påbud om, at produktionsdyr skal tilbydes grovfoder (foder, der ikke udelukkende består af frødelen af foderplanten, men også stængel og blade). Grunden til, at grovfoder oftest ikke benyttes til svin og fjerkræ, er omkostningerne ved en lidt ringere foderudnyttelse og besvær i forbindelse med at bringe det voluminøse foder ind i staldene. Danske Slagterier skriver i sine anbefalinger til slagtesvinproducenter vedrørende forebyggelse af salmonella, at alene den grovere struktur i valset korn i stedet for i korn formalet til mel nedsætter forekomsten af salmonella. I samme forbindelse anbefaler Danske Slagterier tilsætning af mælkesyre til foderet, fordi det har vist sig at reducere antallet af svin med salmonella. Danmarks JordbrugsForskning har tidligere vist, at økologiske svin på grund af, at de æder grovfoder, netop har meget store mængder mælkesyredannende bakterier i deres mave og tarm. Derfor giver fodring med grovfoder den samme eller bedre salmonellaforebyggende effekt, som ses ved tilsætning af syre til foderet. Samlet set er indikationerne af, at grovfoder bl.a. er væsentlig for forebyggelsen af salmonella (og velfærd i øvrigt) temmelig solide. Derimod gør økonomiske forhold anvendelsen af grovfoder uinteressant for de konventionelle husdyrproducenter, også fordi der ydes store tilskud til salmonellabekæmpelse fra staten (ca. ½ mia. kr. til dato).

Ad 6
Svigt i ventilationen kan føre til massedødsfald i svinestalde og vel også i stalde med høns eller slagtekyllinger. I det hele taget må man sige, at luften er for dårlig, hvis svigt i ventilationen ligefrem fører til dødsfald. Det er den dårlige luft i svinestaldene, der er årsag til, at 1/3 af slagtesvinene får bemærkninger på slagteriet for brysthindear, som har relation til lungebetændelse og influenza.

Ad 7

I det omfang dyr til slagtning aflives på marken, slipper de helt for transport og deraf følgende stress.

Ad 8
Det er grundlæggende nogle kunstigt skabte strukturer, der skævvrider beslutninger i forbindelse med landbrugsproduktion og dermed er skyld i, at det kan betale sig at kværne hanekyllinger straks efter klækningen og slå kalve ned straks efter fødslen. Når nyfødt liv bliver til affald i stedet for en dyrebar ressource, er det en trussel mod opfattelsen af og følelserne for andre levende væsner. Det er tegn på et sygt system, der ikke kan forsvares. På grund af, at landbrugssektoren har indrettet sig efter at få det størst mulige afkast inden for de givne rammer med tilskud, afskrivningsmuligheder, billige råstoffer, høje jordpriser på grund af kapitalisering af støtte og andre forhold, har det kunnet gå så galt.

Ad 9
Der bruges hvert år hundred tusinder af forsøgsdyr i Danmark. De er alle en trist historie. Enhedslisten accepterer i et vist omfang, at det er nødvendigt at afprøve ny medicin på dyr, før der inddrages mennesker i forsøgene. Når det kommer til test af kemiske stoffer, er det dels tvivlsomt, hvor meget dyreforsøg siger om effekten på mennesker, dels findes der stort set altid et alternativt stof eller materiale, hvis effekter er kendte. Udviklingen må vendes, så husholdningsprodukter, maling, tekstiler, kosmetik, cremer, byggematerialer med videre kommer til at bestå af velkendte og naturligt forekommende stoffer. Det vil ikke kun forebygge de fleste miljøproblemer, men også afskaffe størstedelen af behovet for forsøgsdyr. Derfor bør det som hovedregel forbydes at anvende forsøgsdyr til test af stoffer uden medicinske formål. Der kan dog gives dispensation, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende, f.eks. humanitære hensyn.

Ad 10
Pelsproduktion, der består af dyr, som det er nødvendigt at holde i bure, er en uting. Det er ikke praktisk muligt under produktionsforhold at tilbyde dyr burforhold, der er bare nogenlunde acceptable, og i praksis er der endda tale om dyrearter som mink og ræv, der stadig har mange vilde instinkter. Disse instinkter øves der vold mod under så indskrænkede forhold, som et bur tilbyder. Man må derfor nøjes med de pelsformer, der kommer fra jagt og som biprodukt fra dyr i fødevareproduktionen. Da en lukning af den danske mink- og rævepelsproduktion vil overføre produktionen til andre lande, er det nødvendigt, at Folketinget arbejder for et globalt forbud mod at holde pelsdyr i bure. Der er for nylig kommet en ny bekendtgørelse om opsamling og behandling af gødning fra pelsdyrhold, som bl.a. forbyder den gamle praksis med at lade gødningen falde på den bare jord under burene. Pelsdyravlerne i Danmark står i den forbindelse foran at skulle investere store beløb i ombygning af staldene. Det er derfor et påtrængende problem at få en plan for gradvis afvikling af produktionen.

Torsdag, 6. februar 2003 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]