Valgobservatører fra Europarådet, OSCE og ODHIR afholdt mandag et pressemøde ovenpå søndagens bulgarske parlamentsvalg. De udtrykte bekymring over befolkningens manglende tillid til landets offentlige institutioner og valghandlingen.
Enhedslistens menneskerettighedsordfører, Nikolaj Villumsen, der deltog i valgobservationen, deler bekymringen og kritiserer, at EU har undladt at sende valgobservatører til Bulgarien.
Nikolaj Villumsen siger:
- Mine egne oplevelser understøtter desværre det triste billede. Jeg oplevede et totalt kaos, da stemmerne i går skulle tælles op. Det samme så mange af mine kollegaer, der også overværede stemmekøb og trusler.
- Vi har desværre kunne konstatere, at valget ikke har været så frit som ønsket. Det skader det nyvalgte parlaments legitimitet. Vi opfordrer derfor de nyvalgte politikere til at arbejde for at genskabe tilliden.
- Den manglende tillid til de politiske institutioner er overvældende, og det klare flertal af bulgarer vil ikke føle sig dækket ind, da under halvdelen af de stemmeberettigede stemte. Mange af dem stemte på nogle af de 40 partier, som ikke kom over spærregrænsen på 4 procent. Det er et demokratisk problem.
- EU svigter bulgarerne ved at undlade at sende valgobservatører. Det holder ikke at påstå, at EU-lande per definition overholder grundlæggende demokratiske rettigheder. Demokratiet er lige nu under pres i Europa, og vi må ikke vende det blinde øje til, men skal kritisere og sige fra.
Europarådets parlamentariske forsamling vil i slutningen af juni stemme om en endelig rapport med anbefalinger til Bulgarien om konkrete forbedringer. I forvejen er Bulgarien, som eneste EU-land, på Europarådets overvågningsliste for krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder.
Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]
Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]