Enhedslisten er oppe i det røde felt over Morten Østergaards opgør med velfærd og tryghed.
Formanden for De Radikale har blandt andet udtalt, at fx arbejdsløse danskerne skal lade være med at tænke så meget i velfærd "for mig".
Til det siger socialordfører og næstformand Finn Sørensen:
- Det er en utrolig grov og arrogant julehilsen til de tusindvis af arbejdsløse og langtidssyge, som Morten Østergaard har været med til at forringe tilværelsen for. Det er også en hån mod de ca 2,5 mio. lønmodtagere, der hver dag passer deres arbejde og betaler deres skat i forventning om, at der er social tryghed for dem og deres familie.
- Og hvad bilder han sig egentlig ind? Han er, om nogen, ansvarlig for, at der er skåret dybt i ældrepleje, daginstitutioner, folkeskole, i hjælpen til mennesker med handicap – alt sammen for at der skal være råd til store skattelettelser til folk i hans egen lønklasse!
- Man skal ikke ønske sine modstandere et dårligt liv. Men Morten Østergaard burde selv prøve at leve under de betingelser, han byder arbejdsløse og syge mennesker i dag. Det vil bare ikke ske. Han har jo ret til ministerpension og vederlag, vel at mærke uden at skulle stå til rådighed for noget som helst.
- Opfordringen om ikke at se så meget på ”hvad er der i det for mig” burde han i stedet sende til de mange virksomhedsejere, som blæser på arbejdsmiljøet, og som ikke vil ansætte danskere, men importerer udenlandsk arbejdskraft til slavelønninger.
Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]
Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]