Gå til hovedindhold

Thorning bør prioritere jobskabelse over karriere

Nikolaj Villumsen opfordrer Thorning til at bruge topmødet til at prioritere jobskabelse og opgør med EU's sparepolitik frem for at fokusere på egen eller kollegers karrierer.

I dag skal statsministeren søge opbakning i Folketingets Europaudvalg til den danske regerings holdning ved det kommende EU-topmøde.

EU-ordfører Nikolaj Villumsen udtaler:

- Jeg mener, at Thorning burde fokusere på at bryde med EU's forfejlede sparepolitik i stedet for helt ubetinget at støtte op om EU-elitens nedskæringsprojekt. Hun bør lytte til sine socialdemokratiske kollegaer i de andre medlemslande, der kræver jobskabelse frem for nedskæringer.

- Finansminister Corydon brøster sig af, at regeringens finanslov går til grænsen af, hvad EU tillader. Men den grænse har regeringen selv underlagt sig gennem EU's finanspagt uden først at spørge danskerne, om de ønsker at være underlagt EU's sparepolitik. Denne sparetankegang afspejles i udkastet til finansloven, der vil stramme finanspolitikken, hvilket koster arbejdspladser i Danmark.

- I lyset af de negative økonomiske udsigter i nogle af Danmarks største handelspartnere i Sverige, Tyskland og England er regeringens forhåbninger om vækst uden reelle investeringer i Danmark helt urealistiske. Det er derfor afgørende, at Thorning bruger EU-topmødet til at gøre op med den blå sparepolitik fra EU.

Torsdag, 28. august 2014 - 14:21

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]