Gå til hovedindhold

Stop krav om kastration

Danmark er kilometer bagud i forhold til transrettigheder, men en lovændring til det bedre er omsider på vej.

I dag kan man kun skifte køn rent juridisk, hvis man får fjernet sine kønsorganer. At skifte køn i sit pas og rent navnemæssigt forudsætter altså, at man lader sig kastrere. Det er voldsomt krænkende og bliver kritiseret i ny rapport fra Amnesty International.

Enhedslisten får omsider opbakning

Enhedslisten har længe arbejdet for bedre transrettigheder og stillet stribevis af forslag i Folketinget, som de øvrige partier desværre hver gang har afvist. Men denne gang er der opblødning på vej.

- Der er ingen lægefaglig begrundelse for de nuværende regler overhovedet, siger sundhedsordfører Stine Brix, og hun får for første gang opbakning fra Socialdemokraterne.

Deres sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, vil "næsten garantere", at kravet om kirurgisk kastration er fjernet, inden årets udgang.

Transrettigheder er en mangelvare

Stine Brix er rigtig glad for, at Socialdemokraterne er indstillede på at lempe kønsskiftekravene.

- Det er absurd indgribende, at man skal kastreres bare for at få kunne få et pas, hvor der står, at man tilhører et andet køn. I mange andre lande er man gået væk fra det krav, ogt det er på tide, at vi i Danmark også gør det.

Hun understreger dog, at der er mange andre områder, hvor det også skorter på transrettigheder herhjemme. For eksempel er adgangen til behandling, som Sundhedsstyrelsen har monopol på, alt for restriktiv, og transbørn får ingen hjælp overhovedet.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]