Gå til hovedindhold

Større indsats mod social dumping - det betaler sig

Enhedslistens krav til finansloven:

Større indsats mod social dumping - det betaler sig

Enhedslisten mener, at regeringens udspil i finansloven om social dumping er uambitiøst. Partiet stiller krav om mere effektiv kontrol og arbejdsklausuler og kædeansvar i alle offentlige kontrakter. Partiet mener, at det kan betale sig, også rent økonomisk, i form af en nettogevinst til statskassen.

Flere og flere brancher oplever et stort pres på løn og arbejdsvilkår, som følge af EU´s regler om fri bevægelighed for virksomheder og arbejdskraft. Social dumping, kalder vi det. Det foregår ikke kun i byggeriet, men også på landevejene, i landbrug, skovbrug og gartneri, i en række servicefag som hjemmepleje, rengøring, hotel- og restauration, for at nævne nogle af de brancher, hvor problemet er størst.

Konsekvensen er flere arbejdsløse herhjemme, unfair konkurrence for lovlydige danske virksomheder, færre skatteindtægter. Social dumping sætter hele den danske model under pres.

For at føje spot til skade, så går skatteydernes penge i stort omfang til at understøtte social dumping. Det sker, når offentlige myndigheder skriver kontrakter med private virksomheder, men undlader at sikre sig, at arbejdet udføres på ordentlige løn- og ansættelsesvilkår.

Det skal stoppes nu, siger Enhedslisten, som ved finanslovsforhandlingerne stiller krav om, at alle offentlige myndigheder forpligtes til at anvende arbejdsklausuler og kædeansvar i kontrakter med private, ligesom myndighederne skal kontrollere og sikre sig, at kontrakterne bliver overholdt.

Der skal også skrues kraftigt op for kontrollen af, om de udenlandske virksomheder overholder reglerne. Alt for mange – især østeuropæiske – virksomheder ”flyver under radaren” og blæser på regler om registrering og arbejdsmiljø og moms. Sidst men ikke mindst, er der de danske bagmænd og grådige arbejdsgivere, der importerer underbetalt – og ofte illegal – arbejdskraft under kummerlige vilkår, og bagefter beskylder danske arbejdsløse for at være dovne.

Enhedslisten foreslår derfor, at midlerne til myndighedernes kontrolindsats fordobles, og at Arbejdstilsynet, Skat og Politi får magt til at udstede skrappere bøder og til at stoppe arbejdet ved grove overtrædelser af reglerne.

Enhedslistens ordfører for indsatsen mod social dumping Finn Sørensen siger:

- Det kan ikke være rigtigt, at skatteydernes penge skal bruges til at understøtte løndumping. Ved sidste finanslov lovede regeringen, at den ville indgå en forpligtende aftale med regioner og kommuner for at dæmme op for problemet. Der blev kun til en ligegyldig hensigtserklæring. Det er ikke godt nok. Nu skal alle offentlige myndigheder forpligtes til at stille krav om arbejdsklausuler og kædeansvar i kontrakter med private, og til at sikre, at kontrakterne bliver overholdt.

- Her i landet er det arbejdsmarkedets parter der aftaler løn og ansættelsesvilkår gennem kollektive overenskomster. Det skal Folketinget ikke blande sig i. Men vi skal sikre, at love, der gælder for arbejdsmarkedet, bliver overholdt og vi skal give parterne de bedst mulige redskaber til at få de udenlandske virksomheder og arbejdere i tale, så de bliver organiseret og der blive tegnet overenskomst. Kontrol er godt. Men dobbelt så meget kontrol, er dobbelt så godt, og derfor skal der sættes flere midler af til det, ligesom AT, Skat og Politi skal have mere magt til at knalde synderne på stedet.

Formålet med disse, og andre initiativer er at sikre, at offentlige lønkroner ikke går til at understøtte løndumping, og at langt flere opgaver, både i det private og det offentlige tilfalder virksomheder, som overholder reglerne og som gerne vil leve op til normal dansk standard. Effekten vil være, at der bliver flere job til de mange arbejdsløse, det vil betyde en mere fair konkurrence for virksomheder, som har orden i sagerne, og det vil alt i alt være en god forretning for samfundet. På baggrund af beregninger fra AE-rådet og LO skønner Enhedslisten, at den samlede indsats med et meget forsigtigt skøn vil give en gevinst til statskassen på ca. 500 mio. kr. årligt.

Enhedslistens krav til indsats mod social dumping

I forhandlingerne med regeringen om en ny aftale om social dumping vil Enhedslisten lægge særlig og afgørende vægt på følgende nye initiativer:

  • Arbejdsklausuler og kædeansvar i alle offentlige kontrakter, og kontrol med om de bliver overholdt
  • Mere kontrol og mere magt til AT, Skat og Politi
  • Lovgivning om kædeansvar
  • Opgør med EU´s regler

Arbejdsklausuler og kædeansvar i alle offentlige kontrakter

Enhedslisten foreslår, at der indføres obligatoriske arbejdsklausuler ved alle offentlige udbud. Regioner og kommuner skal, ligesom det allerede er tilfældet for statslige virksomheder, forpligtes til at stille dette krav når de indgår kontrakter med private tjenesteydere, uanset opgavens art og størrelse.

Kravet om arbejdsklausuler relaterer sig til ILO konvention nr. 94, som Danmark ratificerede i 1955. En arbejdsklausul vil sige, at løn og ansættelsesvilkår i private virksomheder, der skriver kontrakt med det offentlige, mindst skal svare til niveauet i de overenskomster, der er gældende for den pågældende branche inden for det pågældende geografiske område. Kravet gælder hele vejen ned igennem en kæde af underentreprenører/leverandører.

I forbindelse med finansloven 2013 aftalte Enhedslisten og regeringen, at kravet om arbejdsklausuler skal gælde for alle udbud fra alle statslige virksomheder, som ikke er i konkurrence. Det var en markant stramning. Tidligere var der en ” bagatelgrænse” på 37 mio, ligesom det var forståelsen, at kravet kun gjaldt ved bygge-anlægsopgaver.

Det blev også aftalt, at regeringen skulle indgå en forpligtende aftale med regioner og kommuner om at anvende arbejdsklausuler ved udbud fra disse myndigheder. Det blev det ikke til, blot en intetsigende hensigtserklæring. Der klare forpligtelser til, hvis man skal undgå at skatteydernes penge understøtter løndumping. Men det sker desværre alt for ti. 3F har påvist, at 42 % af alle faglige sager om løndumping foregår på offentlige byggerier – men det er kun toppen af isbjerget.

Forståelsen for at anvende arbejdsklausuler breder sig så småt hos kommunerne, men der er lang vej igen, førend alle lever op til dette.  73 ud af 98 kommuner oplyser at de anvender arbejdsklausuler ”en gang i mellem”. Men det er kun 8 af kommunerne, der fører en effektiv kontrol med om klausulerne bliver overholdt. Kun 17 kommuner har sikret sig i kontrakten, at entreprenøren kan idømmes bod, hvis aftalen ikke bliver overholdt. Læs mere på 3F´s side www.underbetalt.dk

Endnu færre kommuner har taget skridtet fuldt ud, og indført kædeansvar i kontrakten. Kædeansvaret betyder, at hovedentreprenøren/leverandøren kan gøres økonomisk ansvarlig for, at arbejdsklausulen er overholdt hele vejen ned igennem kæden af underleverandører. Det er det mest effektive middel til at sikre, at hovedentreprenøren/leverandøren udelukkende benytter sig af underleverandører, der har orden i sagerne.

Men ord i en kontrakt er ikke noget værd, hvis den offentlige myndighed ikke fører en effektiv kontrol med om kontrakten bliver overholdt. Derfor skal alle offentlige myndigheder forpligtes til at sætte ressourcer af til særlige kontrolgrupper, der aktivt opsøger entreprenører og leverandører, ligesom de i kontrakterne skal sikre sig adgang til lønoplysninger, indbetaling af skat og moms m.m.

Det er også vigtigt at understrege, at kravet om arbejdsklausuler ikke kun skal gælde byggeriet. Det skal gælde ved alle offentlige udbud uanset opgavens art og størrelse. 3F har leveret rigeligt med eksempler på, at der også foregår social dumping for skattekroner i rengøringsbranchen, ligesom FOA har dokumenteret, at det også trives i hjemmeplejen. Se et af FOA´s eksempler her

3F har udarbejdet pjece, der er en vejledning til lokale kandidater til regions- og kommunevalget, om hvordan man anvender arbejdsklausuler. Her gennemgås også to ”mønstereksempler” på, hvordan det skal gøres, nemlig Gentofte og Københavns kommuner, som leverer ”hele pakken” – arbejdsklausuler med kædeansvar, bod, og kontrol. Se 3F´s pjece her

Udover at stille krav om arbejdsklausuler, kan kommunerne gøre meget mere, end de gør, for at dæmme op for social dumping. Det handler om en bevidst indkøbspolitik i det hele taget, så man kun køber varer fra firmaer hvor tingene er i orden. Det handler om også at stille krav om sociale klausuler, for eks. et hårdt tiltrængt krav om praktikpladser, så vi kan hjælpe de ca. 12.000 unge, der leder efter en sådan. Kommunerne kan også dele udbuddene op, det vil gøre det nemmere for lokale virksomheder at deltage.

Øget kontrol og magt til Arbejdstilsyn, Skat og Politi i jagten på fuskerne

Regeringen og Enhedslisten har gennem finanslovsaftalerne for 2012 og 2013 indført en massiv kontrol med de udenlandske virksomheder, strammet reglerne i RUT (Register for udenlandske tjenesteydere) øget myndighedernes mulighed for at udstede bøder på stedet, samt strammet skattelovgivningen ved at kræve skiltning på byggepladser og biler, og givet myndighederne adgang til privat grund (men kun grunden), hvis der er begrundet mistanke om sort arbejde. Det er et stort fremskridt i forhold til de 10 lange år, hvor VK-regeringen og Dansk Folkeparti bare lod stå til.

Arbejdsmarkedets parter er løbende inddraget, og der er tilfredshed med indsatsen. Men det er åbenlyst for enhver, der færdes i de udsatte brancher, at der skal meget mere til, førend situationen er under kontrol. Der er kun sat ressourcer af til lejlighedsvise kontrolindsatser, og fuskerne finder hurtigt nye veje til at undgå at blive opdaget.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at regeringen i sit finanslovsforslag lægger op til en videreførelse af den hidtidige kontrolindsats, og højere bøder for brud på cabotagereglerne.

Enhedslisten foreslår derfor:

- Kontrolindsatsen skal fordobles fra de 75 mio. kr. som regeringen har sat af i sit finanslovsforslag, til kr. 150 mio., inklusive et større beløb til øget oplysningsvirksomhed over for udenlandske virksomheder og arbejdere om spillereglerne på det danske arbejdsmarked. En øget kontrolindsats, vil helt givet give flere penge i statskassen. Den nuværende indsats er så småt på vej til at tjene sig selv hjem. I 2012 medførte kontrollen øgede skatteindtægter for kr. 47 mio. I 2013 er der indtil nu hentet kr. 41 mio.  

- Skat, Politi og AT skal arbejde langt tættere sammen i det daglige arbejde, og de nødvendige beføjelser, skal være til stede, når der er brug for dem. Det løses bedst, ved at oprette en ny kontrolenhed, hvor alle beføjelser er samlet. Kontrollen med arbejdsmiljøet skal højnes. Alle erfaringer viser, at de udenlandske virksomheder er de største syndere, når det drejer sig om elendigt arbejdsmiljø.

- Skat, Politi og AT skal udstyres med mere magt til at knalde fuskerne på stedet. Højere bødestraffe udstedt som bødeforlæg skal bruges i større omfang. Men det er ikke nok i sig selv, da virksomhederne kan afvise at acceptere forlægget, og derefter forsvinde over alle bjerge, mens sagen går sin langsomme gang i retssystemet. Derfor skal AT, Skat og Politi udstyres med større magt til at stoppe arbejdet på stedet ved grove overtrædelse af reglerne eller ved gentagelsestilfælde.

- Herudover skal alt de øvrige initiativer som er aftalt mellem Enhedslisten og regeringen speedes op, så både myndigheder og arbejdsmarkedets parter får bedre redskaber til at komme i kontakt med virksomhederne. Det gælder for eks. forslaget om id-kort for ansatte på byggepladser, det skal udvides til at gælde andre udsatte brancher. Det gælder især arbejdet med at kontrollere, om de udenlandske virksomheder rent faktisk er lovligt registrerede i hjemlandet.

Lovgivning om kædeansvar

Det Økonomiske Råd skønner, at sort arbejde årligt koster den danske statskasse tæt ved 30 mia. kr. I sammenligning med det er det småpenge, når dansk fagbevægelse har 30 mio. kr. til hos udenlandske virksomheder, som er grebet i at fuske med lønne. Men begge dele er i sig selv gode argumenter for indføre en lovgivning om kædeansvar/bestilleransvar. Tidligere var fagbevægelsen ikke tilhænger af, at der blev indført kædeansvar ved lov med hensyn til løntilgodehavender. Men i dag er situationen den, at både LO og FTF går ind for kædeansvar. BAT-kartellet har formuleret et meget konkret forslag om kædeansvar for hovedentreprenører, der indebærer, at hovedentreprenøren kan gøres økonomisk ansvarlig for, at overenskomsten er overholdt hele vejen ned igennem kæden af underentreprenører.

Enhedslisten foreslår lovgivning om en udvidet form for kædeansvar, således at den der bestiller tjenesteydelsen kan gøres økonomisk ansvarlig for, at der er betalt skat, moms, sociale bidrag og løn som aftalt med de ansatte, hele vejen ned i gennem entreprenørkæden. Der skal naturligvis være tale om tjenesteydelser over en vis bagatelgrænse, vi er ikke ude efter lille fru Hansen, der skal have nyt badeværelse. Men det er oplagt at placere et sådant ansvar for eks. på villaejere, der skal have skiftet nyt tag. Arbejdstilsynet beretter, at de nordsjællandske villaveje hører til de steder, hvor man især støder på sort arbejde og illegale udenlandske virksomheder. 

Kædeansvar vil bidrage til, at kulturen højnes i alle de udsatte brancher. Hovedentreprenører og bestillere af tjenesteydelser vil være nødt til at sikre sig, at der er orden i sagerne hos deres leverandører og underleverandører.

Forslaget vil kræve et indgående lovarbejde, og kan derfor ikke forventes at medføre øgede indtægter for statskassen i 2014. (Se Enhedslistens forslag om bestilleransvar)

EU´s regler skal udfordres

EU´s regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser og arbejdskraft er hovedproblemet, når vi taler social dumping.  

Udenlandske virksomheder kan ved hjælp af udstationeringsdirektivet opnå helt urimelige konkurrencefordele. De kan således operere her i landet i op til 6 måneder (med forlængelsesmulighed i yderligere 6 mdr.) uden at betale skat. EU-domstolens afgørelser i Laval-, Rüffert og Luxembourg sagerne betyder, at EU´s medlemslande og deres fagforeninger ikke kan stille de samme krav om løn og ansættelsesvilkår, som til værtslandets virksomheder, ligesom EU-domstolen har begrænset de krav der kan stilles til registrering og kontrol.

Medlemslandene må heller ikke stille krav om, at arbejdssøgende fra EU og EØS, for at få adgang til landets arbejdsmarked, skal dokumentere, at de har beskæftigelse på ordinære vilkår, ligesom medlemslandene ikke må afvise arbejdssøgende i brancher hvor der er stor arbejdsløshed i forvejen.

Hvis regeringen virkelig vil gøre en forskel i kampen mod social dumping, så må den udfordre EU-reglerne på dette punkt.

Enhedslisten foreslår derfor:

- Regeringen skal rejse kampen i EU for at sikre, at medlemslandene må stille nøjagtig de samme krav til udstationerede virksomheder, som til danske. Det skal ske ved at kræve ændringer i udstationeringsdirektivet, og ved at støtte den europæiske fagbevægelses krav om en social protokol, der kan sikre, at faglige og sociale rettigheder ikke bliver trådt under fode af EU´s regler om fri bevægelighed. Det er en særlig opgave, at udfordre EU´s regler om cabotagekørsel, som er ved at underminere hele det danske transporterhverv for godskørsel. 

- Udenlandske arbejdere er velkomne her i landet, men arbejdet skal foregå på normale danske vilkår. Regeringen skal derfor rejse kampen i EU for at vi i forhold til arbejdssøgende fra EU-lande kan stille krav om en arbejds- og opholdstilladelse, der udstedes under forudsætning af, at ansættelsen sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, og at arbejdsmarkedets parter har mulighed for at tjekke om det er tilfældet.

Indsats mod social dumping betaler sig

De foreslåede initiativer vil medføre, at langt flere opgaver – både i det private og i det offentlige – vil gå til virksomheder med orden i sagerne, når det drejer sig om skattebetaling, arbejdsmiljø og løn- og ansættelsesvilkår. Det vil begrænse den urimelige konkurrencefordel, som udenlandske virksomheder har i kraft af EU-reglerne. Flere opgaver vil blive løst af virksomheder, som anvender lokal og organiseret arbejdskraft. Det vil være godt for de arbejdsløse, for arbejdsmiljøet og for statskassen.

 

LO har  - med udgangspunkt i beregninger fra AE-rådet og egne skøn over effekten – beregnet, at alene indførelsen af arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter vil medføre en nettogevinst for statskassen på ca. kr. 500 mio. Se LO´s notat her . Det skyldes primært øgede skatteindtægter og sparede udgifter til dagpenge.

Vi mener, det er et meget forsigtigt skøn, som ikke tager højde for, at vi i de kommende år vil se en massiv vækst i store offentlige bygge- og anlægsopgaver, som for eks. store trafikanlæg og supersygehuse.  Her ligger et mægtigt potentiale, for at sikre job til de mange arbejdsløse herhjemme.

 Hvis man hertil lægger de øvrige initiativer som Enhedslisten foreslår: En fordobling af kontrolindsatsen, mere magt til myndighederne, offensiv kontrol med om arbejdsklausuler overholdes og kædeansvar/bestilleransvar, så siger det sig selv, at den samfundsmæssige gevinst vil blive langt større end de 500 mio.

 

 

 

Tirsdag, 29. oktober 2013 - 11:38

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]