Gå til hovedindhold

Social mobilitet kræver handling

Hvis videregående uddannelser skal øge den social mobilitet, så kræver det mere end målsætninger - det kræver handling.

Det er uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, der vil stille nye krav til de videregående uddannelser: De skal opsøge og fastholde unge, der ikke ellers ville søge ind på en videregående uddannelse.

Målsætninger er ikke nok

Intentionen er god, mener uddannelsesordfører Rosa Lund, men ord alene gør ingen forskel.

- Det er stadig sådan i Danmark, at jo længere uddannelse ens forældre har, desto bedre betingelser har man selv for at uddanne sig. Og det er et problem, siger hun.

- Derfor er det rigtig godt, at ministeren har et mål om at øge den sociale mobilitet - men helt ærligt, så kan målsætninger alene ikke ændre på noget som helst. For der er nogle helt konkrete barrierer i uddannelsessystemet, der i dag afholder mange unge fra at tage en videregående uddannelse.

Tid og penge lukker dørene for mange

De væsentligste barrierer for mange unge fra ikke-akademiske hjem er udgifter forbundet med uddannelserne og krav om alt for hurtig gennemførelse, mener Rosa Lund.

- Noget af det her handler om kroner og ører. Der er brugerbetaling på bøger, kompendier og studieture, SU’en er blevet lavere, og ungdomsboligerne i de store studiebyer dyrere. Det hænger ikke sammen for alle, og som miminum må brugerbetalingen afskaffes, så unge uden plus på kontoen også kan få kompendier, siger hun.

- Dertil kommer de nye og vanvittigt skrappe krav til, hvor hurtigt man skal gennemføre dikteret fra ministeriet, som kan være svære at honorere for unge fra ikke-boglige hjem. Hvis ministeren virkelig ønsker social mobilitet, så bør hun sørge for, at studerende, der har brug for lidt ekstra tid – måske fordi de ikke kan få hjælp hjemmefra – rent faktisk også kan gennemføre. 

Mandag, 23. juni 2014 - 12:25

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]