Gå til hovedindhold

Snowden inviteres til Folketinget

Mens et flertal i Folketinget desværre har afvist at give Edward Snowden opholdstilladelse, så har Enhedslisten og Uffe Elbæk inviteret Snowden til en høring.

Der var ikke flertal for at give den amerikanske whistleblower Edward Snowden opholdstilladelse i Danmark, men til gengæld anerkendte alle partier ud over de Konservative, at Snowden har rejst en relevant debat om masseovervågning.

Snowden har rejst en vigtig debat

På den baggrund har Enhedslisten og Uffe Elbæk taget initiativ til en høring i Folketingets retsudvalg, hvor Snowden er inviteret.

- Jeg er dybt skuffet over, at et flertal i Folketinget i dag afviste at give Snowden opholdstilladelse, men det er glædeligt, at der er bred anerkendelse af, at Snowden har rejst en vigtig debat, siger menneskerettighedsordfører Nikolaj Villumsen. 

- Derfor vil vi nu invitere Snowden til høring om masseovervågning i Folketingets retsudvalg.

Løft sløret for overvågning af Danmark

Snowden har tidligere deltaget i lignende høringer i såvel EU-parlamentet som Europarådets parlamentariske forsamling. Med en høring i Folketinget håber Enhedslisten at få løftet sløret for omfanget af masseovervågning i specifikt Danmark.

- Jeg tror, at rigtig mange danskere deler vores bekymring for vores privatliv og ønsker at få opklaret, hvad der er op og ned i sagen, siger Nikolaj Villumsen.

- Jeg forventer selvfølgelig, at der vil være opbakning til dette fra resten af Folketingets partier. Der er en god tradition for at afholde høringer i retsudvalget, hvis et parti ønsker det. Den tradition bør selvfølgelig opretholdes – også når det handler om at blive klogere på den amerikanske efterretningstjenestes overvågning af Danmark.

Fredag, 25. april 2014 - 11:47

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]